BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/6-21 om løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd Z om udstationerede tredjelandsbor-

gere d. 9.6

DET TALTE ORD GÆLDER

31. maj 2021

J.nr. 2021 - 3844

CAL

Mette Buur

Samrådsspørgsmål Z stillet af Karsten Hønge (SF)

Med henvisning til afsløringen på TV2 den 9. maj 2021 om underbetalte ukrainske

håndværkere samt artiklen på www.tv2.dk af samme dato: »TV 2 afslører: Hånd-

værkere på Amager arbejder til 30 kroner i timen« bedes ministeren besvare føl-

gende spørgsmål:

1. Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte i henholdsvis Danmark og EU-regi

for at sikre, at arbejde i Danmark altid foregår på danske løn og arbejdsvilkår?

2. Hvilke muligheder ser ministeren, såfremt der ikke i nær fremtid opnår enighed i

EU om arbejdskraft fra tredjelande, med henblik på at finde en løsning i forhold til

for eksempel Polens og Litauens eksorbitante udstedelse af arbejdstilladelser?

3. Hvilken rolle ser ministeren, at den fælles myndighedsindsats mod social dum-

ping spiller og fremadrettet kan spille i forhold til problemet?

[Indledning]

Tak for ordet.

Og tak for spørgsmålene.

Samrådet i dag er en konsekvens af, som Hr. Kar-

sten Hønge selv siger, endnu en rigtig kedelig sag

om underbetaling af udenlandsk arbejdskraft. For-

lydender om en timeløn på 30 kr. i timen på en

byggeplads

–

det er altså efter min opfattelse

usmageligt og helt uacceptabelt, at det finder sted i

Danmark.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/6-21 om løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren

Og for regeringen er det helt afgørende, at arbejde

i Danmark

–

også det arbejde, der bygger på mu-

lighederne i

EU’s indre marked –

foregår på vil-

kår, der hverken undergraver nationale løn- og ar-

bejdsvilkår eller svækker de nationale velfærdsmo-

deller.

Med andre ord: Den frie bevægelighed skal altså

også være fair bevægelighed.

Det er noget, vi arbejder for generelt

–

på EU-plan

og i Danmark. Men i den forbindelse er der også

nogle specifikke problemstillinger vedrørende

tredjelandsborgere, og det kommer jeg nærmere

ind på i min besvarelse.

Spørgsmål 1

Underspørgsmål 1 til samrådet her i dag går på,

hvilke initiativer jeg vil iværksætte i henholdsvis

Danmark og EU-regi for at sikre, at arbejde i Dan-

mark altid foregår på danske løn og arbejdsvilkår.

Hertil vil jeg indledningsvis fremhæve, at udstatio-

nerede tredjelandsborgere allerede er omfattet af

de samme regler om løn- og arbejdsvilkår, som ud-

stationerede EU-borgere er.

Retten til at udstationere ansatte fra én EU-med-

lemsstat til en anden følger af traktatens bestem-

melser om fri udveksling af tjenesteydelser. Det

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/6-21 om løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren

gælder uanset om den ansatte er EU-borger eller

tredjelandsborger.

Det betyder, at udstationerede tredjelandsborgere

er omfattet af udstationeringsdirektivet, og udstati-

oneringsdirektivet hviler på princippet om samme

løn for samme arbejde på samme sted.

I Danmark har vi jo imidlertid ikke lovbestemt

mindsteløn eller almengjorte overenskomster, og

dermed har myndighederne ikke kompetence, når

det drejer sig om løn. Her er det op til parterne at

aftale lønningerne, og i forhold til udstationerede

arbejdstagere er det op til fagbevægelsen at for-

søge at indgå overenskomst med den udenlandske

virksomhed.

Så de overordnede rammer for at kræve lige vilkår

er på plads. Udfordringen er så, at det kan være

vanskeligt at håndhæve på tværs af grænserne, og

det giver let spil for fusk-firmaer. Og vi må nok

sige, at situationen formentlig er den, at i brancher,

hvor der i forvejen er brodne kar, kan udstatione-

ring af tredjelandsborgere forstærke vores udfor-

dringer.

–Det

kan på ingen måde afvises, at der kan være

situationer, hvor borgere fra tredjelande vil accep-

tere et lavere niveau eller ringere vilkår end EU-

borgere. Tredjelandsborgere vil formentlig ofte

være i en position, hvor de er mere afhængige af

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/6-21 om løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren

arbejdsgiveren end EU-borgere, fx fordi de risike-

rer at miste deres arbejdstilladelse, hvis de mister

deres tilknytning til arbejdsgiveren.

Så der er bestemt grund til, at vi også på EU-plan

tager en debat om, hvordan vi kan dæmme op for

problemet. Jeg har i den forbindelse, som Hr. Kar-

sten Hønge selv nævner, skrevet til direktøren for

den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed, ELA,

hvor jeg opfordrer ELA til at analysere problemet

og komme med mulige løsninger.

Og jeg har tænkt mig at følge op op på den opfor-

dring og foreslå, at ELA mere specifikt ser på ret-

ningslinjer for krav til tredjelandsborgerens til-

knytning til det land, vedkommende udstationeres

fra - lidt i stil med det, som Hr. Karsten Hønge

også selv siger i sin indledning. EU-Domstolen har

allerede fastslået, at for at falde ind under udstatio-

neringsreglerne, skal arbejdstageren have sin ho-

vedaktivet i det land, vedkommende udstationeres

fra. Og det er for at undgå, at folk blot får arbejds-

tilladelse for at blive udstationeret. Og det er jo -

på papiret - meget fint. Men på papiret.

Problemet er, at det i praksis er særdeles vanske-

ligt at sikre, at dette krav overholdes.

I den forbindelse vil vi også drøfte eventuel god

praksis i lande med hensyn til kontrol.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/6-21 om løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren

Et af de elementer vedrørende kontrol, vi selv

overvejer, er kontrol af, at udstationerede tredje-

landsborgere er omfattet af de sociale sikringsreg-

ler i hjemlandet. Jeg har derfor bedt mine embeds-

folk om at indlede en dialog med Kommissionen

og andre lande om, hvordan vi kan have et samar-

bejde, selvom vi pga. retsforbeholdet ikke er om-

fattet af reglerne om koordination af social sikring

for 3. landsborgere.

Det er også rettidig omhu i forhold til mere gene-

relle overvejelser på EU-plan, som jeg nu kommer

ind på.

Jeg er enig med spørgeren i, at nye initiativer på

europæisk plan kan bidrage til kampen mod fup og

svindel og dermed styrke bestræbelserne på, at ar-

bejde i Danmark altid foregår på danske løn- og

arbejdsvilkår.

Vi har længe ønsket et europæisk ID-kort, der vil

udgøre et nyttigt kontrolredskab i kampen for at

sikre ordentlige vilkår ude på arbejdspladserne.

Det er som bekendt Kommissionen, der har mulig-

heden for at foreslå nye initiativer i EU. Derfor er

det også positivt, at Kommissionen har bebudet, at

de arbejder videre med deres tidligere overvejelser

om et ”socialt sikringsnummer”

- nu under beteg-

nelsen ”socialt sikringspas”.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/6-21 om løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren

Regeringen har udarbejdet et såkaldt non-paper til

Kommissionen, hvor vi har uddybet vores syns-

punkter om et ID-kort og socialt sikringsnummer.

Regeringen er også interesseret i at se nærmere på

muligheden for en europæisk sortliste over

”brodne kar” –

det kan fx være virksomheder, der

er dømt for underbetaling eller grov tilsidesættelse

af arbejdsmiljølovgivningen, men altså også for

udlændingelovgivningen. Det skal være med til at

forhindre gentagne tilfælde af snyd og misbrug.

Derudover skal vi også

–

som allerede nævnt

–

bruge ELA til aktivt at søge fælles løsninger, så

EU-reglerne bliver overholdt af alle. Det kan fx

ske gennem et styrket myndighedssamarbejde på

tværs af grænserne.

I den forbindelse er drøftelserne i ELA også en

mulighed for at drøfte sagen med lande som Polen

og Litauen, og hermed kommer jeg over til besva-

relsen af det andet underspørgsmål:

Spørgsmål 2

Og her vil jeg gerne indledningsvis slå fast, at re-

geringen ikke kommer til at problematisere antal-

let af arbejdstilladelser i sig selv, som de pågæl-

dende lande udsteder. Vi lægger selv vægt på, at

det er national kompetence både at give og afslå -

ikke mindst - arbejdstilladelse, og vi har endda et

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/6-21 om løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren

retsforbehold, så vi er helt sikre på, at det forbliver

sådan.

For det andet er millioner af borgere fra de pågæl-

dende landes arbejdsstyrke udrejst for at bosætte

sig i andre EU-lande.

For det tredje er det ikke som sådan antallet, der er

problemet i Danmark, men den omstændighed, at

vi ser nogle mere alvorlige tilfælde af udnyttelse.

Jeg mener, at alle lande har en fælles interesse i to

ting:

For det første, at skruppelløse firmaer ikke bruger

nogle lande som transitland for arbejdstilladelser

med henblik på at omgå udlændingelovgivningen.

For det andet, at tredjelandsborgere ikke misbru-

ges til at trykke løn og arbejdsvilkår ned på et ni-

veau, der er så ringe, at de ikke engang lever op til

reglerne i tjenesteydernes hjemland.

Et helt forfærdeligt eksempel, hvor begge forhold

synes at være gældende, er Padborg-sagen. Der er

godt nok ikke faldet dom i sagen endnu, men man

kan godt stille spørgsmålstegn ved, om det nogen-

sinde var meningen, at chaufførerne fra Fillippi-

nerne og Sri Lanka skulle være i Polen, hvor de fik

arbejdstilladelse. Derudover - hvis det er rigtigt

–

til en løn på 15 kr. i timen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/6-21 om løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren

Det vil jeg foreslå over for ELA bliver et tema, og

jeg har bedt mine embedsmænd om, at det også ta-

ges op i regi af vores bilaterale samarbejde med

bl.a. Polen og Litauen. Og den dialog kan bidrage

til at styrke kontrollen, og hermed tager jeg fat på

det sidste underspørgsmål:

Spørgsmål 3

I Danmark har myndighederne som udgangspunkt

ikke mulighed for at reagere på, hvad der udbeta-

les af løn til medarbejdere på private arbejdsplad-

ser.

Det er som tidligere nævnt arbejdsmarkedets par-

ter, der har den fulde adgang til at regulere løn. I

varetagelsen af denne opgave kan parterne bruge

oplysninger fra RUT-registret, når der skal indgås

og håndhæves overenskomster med udenlandske

tjenesteydere.

Arbejdsmarkedets parter har desuden en særlig ud-

videt adgang til oplysninger i RUT-registret, når

der er indledt en fagretlig sag.

Alligevel er den fælles myndighedsindsats et vig-

tigt redskab i værktøjskassen til at sikre, at arbejde

i Danmark foregår efter danske regler.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/6-21 om løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren

Myndighedsindsatsen indebærer, at Arbejdstilsy-

net, Skattestyrelsen og politiet hvert år gennemfø-

rer landsdækkende og regionale fællesaktioner på

steder med mistanke om social dumping og brug

af illegal arbejdskraft i relevante brancher.

På fællesaktionerne kontrollerer myndighederne

virksomhedernes arbejdsmiljø og skatteforhold, og

om de udenlandske medarbejdere har arbejds- eller

opholdstilladelse.

Desuden er Arbejdstilsynets opsøgende kørsel i

forhold til udenlandske tjenesteydere med til at un-

derstøtte, at udenlandske tjenesteydere registrerer

sig

–

og dermed er det muligt for fagbevægelsen at

tage kontakt om indgåelse af overenskomst.

Samtidig holder myndighederne tæt kontakt og un-

derretter hinanden, hvis der på et kontrolbesøg er

mistanke om lovbrud på en af de andre myndighe-

ders område.

Myndighedsindsatsen har betydet, at kontrollen

med udenlandske virksomheder er øget betydeligt

over årene.

Derfor er jeg også glad for, at vi med finansloven

for 2020 sikrede, at bevillingen til både den gene-

relle indsats mod social dumping og til den fælles

myndighedsindsats blev løftet til det højeste ni-

veau nogensinde i perioden 2020-2022.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/6-21 om løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren

Det skal også nævnes, at myndighederne er op-

mærksomme på at indberette mistænkelige forhold

til andre relevante myndigheder. Hvis Arbejdstil-

synet fx får mistanke om menneskehandel til

tvangsarbejde, vil de indberette det til politiet eller

Center Mod Menneskehandel.

Den fælles myndighedsindsats er altså en afgø-

rende del af indsatsen mod social dumping. Men

den er ikke en enkeltstående løsning på social

dumping og løndumping på danske arbejdspladser.

Afslutning

Jeg vil gerne runde mine indledende bemærknin-

ger af med at gentage, at jeg fuldt ud deler spørge-

rens forargelse over de eksempler på underbetaling

af udenlandsk arbejdskraft, som desværre dukker

op med jævne mellemrum.

Svaret er

–

efter min mening

–

den danske model

med en vedvarende og insisterende indsats fra ar-

bejdsmarkedets parter; det er opbakning til den

indsats fra regering og Folketinget, så langt som

vores kompetence nu rækker; og sidst men ikke

mindst dialog og initiativer både i EU og bilateralt

i forhold til de udfordringer, som vi ikke kan løse

nationalt.

Tak for ordet.