Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Alex Vanopslagh (LA)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-4925
5. juli 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 510
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex
Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 510:
”Vil
ministeren redegøre for effekterne på arbejdsudbuddet af Ydelseskommissio-
nens anbefalinger, herunder hvordan den langsigtede effekt på arbejdsudbuddet på
750 personer fordeler sig på bidrag fra hver familietype (opdelt på enlige/par med
0-3+ børn, dvs. 8 grupper i alt)? For hver af de 8 grupper skal effekten opdeles på
bidrag fra hhv. småjobs med få timer og skifte fra overførsel til fuldtidsbeskæfti-
gelse.”
Svar:
Beskæftigelseseffekterne ved kommissionens anbefalinger er et udtryk for ydelses-
ændringer, som påvirker incitamentet til beskæftigelse. Ydelsesændringerne skøn-
nes at medføre, at nogle borgere vil afgå hurtigere fra kontanthjælpssystemet til be-
skæftigelse. Yderligere anbefaler kommissionen en ny indkomstfradragsmodel,
som øger incitamentet til beskæftigelse. Dette skønnes at medføre en øget tilbøje-
lighed til at tage småjobs blandt borgere i kontanthjælpssystemet. De positive ad-
færdseffekter ved indkomstfradragsmodellen medfører ligeledes et provenu.
De adfærdsmæssige konsekvenser af Ydelseskommissionens anbefalinger skønnes
med betydelig usikkerhed at medføre et øget arbejdsudbud på i størrelsesordenen
950 fuldtidspersoner årligt på kort sigt og 750 fuldtidspersoner på lang sigt. Æn-
dringen i arbejdsudbudseffekterne over tid skyldes, at optjeningskravet til kontant-
og uddannelseshjælp fortsat er under indfasning, hvilket påvirker det samlede ydel-
sesniveau. Beskæftigelseseffektens påvirkning på de offentlige finanser skønnes at
tilvejebringe en besparelse på i størrelsesordenen 250 mio. kr. årligt på kort sigt og
150 mio. kr. på langt sigt.
Der spørges til en fordeling af beskæftigelseseffekterne på familietype. Da nogle
familietyper er ganske små, er fordelingen af adfærdsvirkningen derfor opgjort i
andele og fremgår af
tabel 1.
Indførelsen af indkomstfradragsmodellen antages at påvirke incitamentet for at
tage arbejdstimer ens på tværs af familietyper.