BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, hvor stor en andel af de, der forventes at have ret til tidlig pension i hhv. 2022 og 2025, har haft ledighedsperioder på over 1,2, 3, 5 og 10 år, som indgår i opgørelsen af anciennitet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen (V)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020 - 8096

19. november 2020

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 51 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Andersen (V).

Spørgsmål nr. 51:

”Vil

ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de, der forventes at have ret til

tidlig pension i hhv. 2022 og 2025, har haft ledighedsperioder på over 1, 2, 3, 5 og

10 år, som indgår i opgørelsen af anciennitet?”

Svar:

Med

Aftale om en ny ret til tidlig pension

fra oktober 2020 indføres en ny ret til tid-

lig pension, som skal give dem, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet og som

har haft et langt og ofte hårdt arbejdsliv, mulighed for en værdig tilbagetrækning,

inden de er slidt helt ned.

Den statistiske metode til at fremskrive berettigede i

Aftale om ny ret til tidlig pen-

sion

er ikke eksplicit opdelt på de forskellige elementer, der indgår i anciennitets-

optællingen. Der er derfor valgt at tage udgangspunkt i de berettigedes faktisk ak-

kumulerede anciennitet på baggrund af ledighedsforløb frem til og med 2018.

For enkelte af de yngre årgange, som forventes at kunne gå på tidlig pension i

2022, gælder det, at de er under 61 år ved udgangen af 2018. Det betyder, at de sta-

dig har tid tilbage, hvor de har mulighed for at akkumulere anciennitet, herunder

fra flere ledighedsperioder. Det er i opgørelsen derfor valgt at tage afsæt i årgang

1957, som vil have en fuld opgørelsesperiode på grundlag af faktisk data for 2018.

Ledighedsperioder dækker over perioder på arbejdsløshedsdagpenge (inkl. de mid-

lertidig ydelser) og perioder på ledighedsydelse. Ledighedsperioder fra 1980-1984

tæller også med, såfremt man i samme periode har været medlem af en a-kasse.

Omkring en tredjedel af de personer fra årgang 1957, der forventes at kunne gå på

tidlig pension i 2022, har haft ledighedsforløb svarende til minimum over 1 år (som

61-årig i 2018),

jf. tabel 1.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, hvor stor en andel af de, der forventes at have ret til tidlig pension i hhv. 2022 og 2025, har haft ledighedsperioder på over 1,2, 3, 5 og 10 år, som indgår i opgørelsen af anciennitet, til beskæftigelsesministeren

Tabel 1

Samlet længde af ledighedsperioder

Andel af berettigede i 2022 fra årgang 1957

Mere end 1 år

Mere end 2 år

Mere end 3 år

Mere end 5 år

Mere end 10 år

34,4

21,5

13,6

5,6

0,8

Anm.: Andelen er beregnet pba. alle personer fra årgang 1957, der er berettiget til tidlig pension i 2022. Andelen dæk-

ker over alle personer i årgangen, som har haft ledighedsperioder på mere end hhv. 1, 2, 3, 5 og 10 år. Dvs. en

person, som har haft ledighedsperioder på over 10 år, vil indgå i alle fem andele i opgørelsen.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger.

Der er til opgørelsen taget udgangspunkt i hver personernes samlede akkumuleret

ledighed fra det fyldte 16. år til det fyldte 61. år. Opgørelsen viser dermed ikke,

hvor meget ledighed hver person har fået anciennitet for, idet arbejde svarende til

otte måneder på fuld tid giver et helt års anciennitet og i dette tilfælde vil ledig-

hedsperioder på op til fire måneder i det år ikke bidrage til anciennitetsoptællingen.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard