Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Anne Honoré Østergaard
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
5. juli 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 505
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Hono-
ré Østergaard (V).
Spørgsmål nr. 505:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og hvornår Arbejdstilsynet først blev be-
kendt med problemer vedr. seksuelle krænkelser
m.v. i Forsvaret?”
Svar:
Som beskæftigelsesminister med ressortansvar for arbejdsmiljø ligger sikkerhed og
sundhed på de danske arbejdspladser mig meget på sinde. Seksuel chikane og an-
dre krænkende handlinger skal forebygges. Derfor har jeg bl.a. taget initiativ til
trepartsdrøftelser om, hvordan seksuel chikane bedst muligt forebygges og håndte-
res på arbejdspladserne, og der blev i forbindelse med finansloven for 2021 afsat
hhv. 10 mio. kr. i 2021 og 10 mio. kr. i 2022 til Arbejdstilsynets indsats på områ-
det. Arbejdstilsynet har oplyst følgende omkring deres kendskab til problemer
vedr. seksuelle krænkelser i forsvaret:
”En
gennemgang af Arbejdstilsynets afgørelsesdata for perioden 2016-2021 viser,
at der i perioden ikke er givet afgørelser til forsvaret om seksuel chikane. Arbejds-
tilsynet har på nogle tilsyn set trivselsundersøgelser, hvoraf det fremgår, at der er
medarbejdere, der har oplevet episoder med krænkende handlinger, herunder også
seksuelle krænkelser. Arbejdstilsynet har ved tilsynene talt med både ledere og
medarbejdere om, hvorvidt der er en aktuel forekomst af krænkende handlinger.
Arbejdstilsynet har ikke i de konkrete situationer vurderet, at der var grundlag for
at træffe afgørelser om seksuel chikane. Dette skyldes, at Arbejdstilsynet kun træf-
fer afgørelse, hvis der i forbindelse med tilsynet fremkommer oplysninger om en
aktuel forekomst.
Arbejdstilsynet har på baggrund af bevillingen på finansloven for 2021 styrket ind-
satsen målrettet seksuel chikane og andre krænkende handlinger. Det betyder bl.a.
at der i forbindelse med alle grundtilsyn i alle brancher, oplyses om reglerne på
området og om, at virksomhederne kan få hjælp til forebyggelsen hos Arbejdstilsy-
nets hotline og på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Desuden har Arbejdstilsynet netop igangsat en stor kommunikationskampagne med
det overordnede budskab ”Seksuel chikane skal stoppes. Lad os hjælpe jer”.
Til ef-
J.nr.
20215200265