BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om at oversende en udspecificeret økonomioversigt, jf. faktaark 5. De økonomiske effekter af Ydelseskommissionens anbefalinger: Flere i arbejde på en enkel måde, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen (V)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021-4615

1. juli 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 503

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-

sen (V).

Spørgsmål nr. 503:

”Vil

ministeren oversende en udspecificeret økonomioversigt, jf. faktaark

”5.

økonomiske effekter af Ydelseskommissionens anbefalinger: Flere i arbejde på en

enkel måde” med en beskrivelse af hver enkelt post i økonomitabellen?”

Svar:

Der spørges til følgende tabel med de økonomiske konsekvenser af Ydelseskom-

missionens anbefalinger:

Samlet økonomi - strukturelt 2021-2025, 2021-pl

Økonomiske konsekvenser ved ikrafttrædelse 1. ja-

nuar 2023

Ydelsesmæssige konsekvenser af kommissionens

model:

Før skat og tilbageløb, mio. kr.

Efter skat og tilbageløb, mio. kr.

Øvrige anbefalinger:

Ændring af ferierettigheder

Ændring af formuekravet (formuegrænse og pensio-

ner)

Supplerende hjælp i ekstraordinære tilfælde

Transportudgifter

Revurdering i tværfagligt team

Udvidet vejledningsindsats i KUI

Ændring af sanktionssatser

Pulje til forsøgsordning (progression)

Daginstitution afledte økonomiske konsekvenser

- 10

180

- 10

180

- 10

180

2021

2022

2023

2024

2025

- 970

- 430

- 950

- 420

- 950

- 420

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om at oversende en udspecificeret økonomioversigt, jf. faktaark 5. De økonomiske effekter af Ydelseskommissionens anbefalinger: Flere i arbejde på en enkel måde, til beskæftigelsesministeren

Administration, fritidstillæg

Øvrig administration

Adfærdsmæssige konsekvenser, mio. kr.

Adfærdsmæssige konsekvenser, fuldtidspersoner

Samlet virkning, mio. kr., efter skat og tilbageløb

Anm.: Tabellen er afrundet og summer ikke.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

- 250

950

- 250

950

- 170

- 10

- 250

950

- 200

100

- 170

Nedenfor vil hvert enkelt punkt i tabellen blive gennemgået.

De ydelsesmæssige konsekvenser af ydelseskommissionens anbefalinger

De ydelsesmæssige konsekvenser, som fremgår øverst af ovenstående tabel, dæk-

ker over en række forskellige ændringer.

Ændringer i satsstrukturen, så der kommer væsentlig færre satser i kontanthjælps-

systemet. De nye satser er:

Grundsats: 6.600 kr.

Forhøjet sats: 10.450 kr.

Sats for hjemmeboende børn over 18 år: 2.550 kr.

Fast børnetillæg: 3.550 kr. til alle forsørgere (uanset antallet af børn)

Fast tillæg til enlige uden børn i husstanden: 1.000 kr. grundsats/2.250 kr.

forhøjet sats

Fritidstillæg: 450 kr. pr. barn pr. familie (skattefrit, dog max. 1.800 kr.)

Der er i beregningerne taget udgangspunkt i en udnyttelsesgrad på 80 pct.

75 procent af fritidstillægget fradrages i de enlige forsørgeres ordinære

børnetilskud, svarende til fradrag på 337,5 kr. per barn (skattefrit, dog max

1.350 kr.)

Et nyt optjenings for alle til forhøjet sats

”Beskæftigelses- og uddannelseskrav” (adgang til forhøjet

sats tidligst som

25-årig) betyder, at der kan opnås adgang til forhøjet sats via gennemført

erhvervskompetencegivende uddannelse eller 2,5 års ordinær beskæftigelse

inden for de seneste 10 år samt ophold i riget i 7 år ud af de seneste 8 år ef-

ter det fyldte 18. år.

”Grundskolekrav” (adgang til forhøjet

sats tidligst som 30-årig) betyder, at

der kan opnås adgang til forhøjet sats via gennemført grundskole eller FGU

samt ophold i riget i 12 år inden for de seneste 13 år efter det fyldte 18. år.

En øget uddannelsestilbøjelighed, som følge af det nye grundskolekrav

Der er indregnes en øget uddannelsestilbøjelighed på 10 pct. for personer, som op-

fylder opholdskravet, men som ikke har bestået grundskolen. Det indebærer, at en

mindre andel af de personer, som ikke ville have ret til en forhøjet sats, da de ikke

opfylder kravet om en afsluttet afgangseksamen, forventes at opfylde dette krav

fremover, hvorved de opnår ret til forhøjet sats.

Obligatorisk pensionsopsparing og ATP

ATP-bidrag skal indbetales for personer på forhøjet sats, og obligatorisk pension

(OP) skal indbetales af alle i kontanthjælpssystemet. Karensperioden på 12 måne-

der for ATP fastholdes.

Afskaffelse af nuværende regler

Kontanthjælpsloftet, som er et loft over, hvor meget borgerne kan modtage

i boligstøtte og særligstøtte.

225-timersreglen, som er en regel om 225 timers beskæftigelse inden for

de seneste 12 måneder, for ikke at blive reduceret eller helt miste ydelsen.

Den eksisterende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-

ydelse afvikles.

Afskaffelse af særlig støtte for borgere i kontanthjælpssystemet.

Særligt tillæg for psykisk syge og graviditet afskaffes

Aktivitetstillægget afskaffes.

Ny indkomstfradragsmodel

Personer på grundsats kan tjene forskellen mellem grundsats og forhøjet

sats uden fradrag i hjælpen.

Det nugældende timefradrag er omlagt til et indkomstfradrag på 35 pct. af

den enkeltes arbejdsindkomst før fradrag i hjælpen, når den samlede ind-

tægt overstiger niveauet for forhøjet sats. Når summen af arbejdsindkomst

og kontanthjælp rammer den maksimale dagpengesats, fradrages kontant-

hjælpen krone-for-krone ved yderligere arbejdsindkomst.

Personer, der får nedsat ydelsen som følge af at vedkommendes ægtefælle

har arbejdsindkomst, får ligeledes det lempeligere fradrag på 35 pct. frem

for det nuværende timefradrag.

De øvrige beregningstekniske regler for indkomstmodregningen, herunder

at arbejdsindkomsten opgøres efter AM- og ATP-bidrag, er bibehold.

Det er ikke muligt at udspecificere tabellen yderligere, da de forskellige forslag til

ydelsesmæssige ændringer, er indbyrdes afhængige. De isolerede virkninger ved de

enkelte anbefalinger vil derfor ikke slå igennem grundet sammenspil mellem anbe-

falingerne.

Ydelsesændringerne er opgjort både før skat og tilbagekøb og efter skat og tilbage-

løb.

Øvrige anbefalinger

Kommissionens øvrige anbefalinger dækker over en række forskellige forslag.

Ændring af ferierettigheder

Borgere, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende

måneder, har ret til op til fire ugers ferie, hvor de kan modtage hjælpen. En feriepe-

riode kan højst vare to uger ad gangen. Borgere, der modtager SHO-ydelse, har ikke

ret til ferie.

Ved afholdelse af ferie med uddannelses- eller kontanthjælp sker der ikke fradrag i

hjælpen krone for krone for feriepenge, men fradrag i hjælpen for dage med ret til

feriepenge. Reelt er der tale om, at hjælpen suspenderes for de dage, hvor ferien

afholdes. For borgere i småjobs betyder det, at de vil modtage et mindre beløb per

dag i feriegodtgørelse, når de har få arbejdstimer per måned, end hvis de alene havde

modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet.

Ydelseskommissionen har foreslået, at det ikke skal være muligt at modtage et beløb,

der er lavere end ydelsen i forbindelse med afholdelse af ferie. Kommissionen anbe-

faler derfor, at der ydes supplerende hjælp for de feriedage, hvor de optjente ferie-

penge udgør et mindre beløb end ydelsen per dag.

De øvrige eksisterende regler om ferierettigheder bibeholdes og udvides til også at

gælde de tidligere modtagere af SHO-ydelse. Hermed ensrettes reglerne, og kon-

tanthjælpssystemet bliver mere simpelt. Anbefalingen skønnes at medføre en be-

sparelse på omkring 10 mio. kr. årligt.

Ændring af formuekravet (formuegrænse og pensioner)

Der skønnes at være ca. 16.200 selvforsørgede borgere i løbet af et år, som har en

formue, der overstiger den nuværende grænse for enlige på 10.000 kr., men hvor

formuen er mindre end de nye grænser på halvanden gange satsen, som kommissi-

onen foreslår. Der er tale om borgere, som hverken er i beskæftigelse eller modta-

ger ydelser, men som potentielt ville kunne modtage kontanthjælp, når formue-

grænserne hæves. Borgeren, som søger om kontanthjælp, men får afslag grundet

for stor formue, må forventes at gøre brug af den opsparede formue for at dække

leveomkostninger, ind til de er under formuegrænsen og dermed berettiget til hjælp

via kontanthjælpssystemet. Ved en stigning i formuegrænserne, vil disse borgere

kunne søge og få kontanthjælp lidt tidligere end med de nuværende grænser.

Der er ikke skønnet over konsekvenserne ved den tilsvarende ændring af formue-

grænsen for ægtefæller da den gensidige forsørgelsespligt stadig vil være gældende

for ægtefæller. Anbefalingen skønnes at medføre merudgifter på omkring 80 mio.

kr. årligt.

Supplerende hjælp i ekstraordinære tilfælde

Ydelseskommissionen foreslår, at der skal være mulighed for at yde løbende sup-

plerede hjælp i ekstraordinære situationer. Det skal give kommunerne mulighed for

at tilpasse den samlede udbetaling af hjælp til borgere i særlige situationer efter en

konkret vurdering og samtidig være en anledning til at tage stilling til behov for

hjælp ved fx at iværksætte andre tiltag, som kan hjælpe borgeren. Hjælpen skal af-

grænses til ekstraordinære tilfælde, hvor borgerens forsørgelsesmæssige situation

er udfordret som følge af fx manglende optjening af børne- og ungeydelse og even-

tuelt børnetilskud, manglende adgang til boligstøtte eller vanskelige overgangsperi-

oder for udsatte som fx borgere med psykiske lidelser og/eller stofmisbrug. Anbe-

falingen skønnes at medføre merudgifter på omkring 180 mio. kr. årligt.

Transportudgifter

Reglerne om dækning af transportudgifter er i dag forskellige alt efter, om perso-

nen får en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) eller integrati-

onsloven. Reglerne afhænger derimod ikke af ydelsens niveau.

Efter reglerne i LAB kan transportudgifter efter en konkret vurdering refunderes

med op til 1.000 kroner om måneden. Efter integrationsloven dækkes dokumente-

rede transportudgifter uden en konkret trangsvurdering og uden et loft.

På den baggrund anbefaler Ydelseskommissionen, at hjælpen til transport skal

dække de faktiske og rimelige transportudgifter til og fra aktiveringssted og bopæl.

Hjælpen skal dermed generelt ikke være baseret på en trangsvurdering, og der skal

ikke være et loft over dækning af transportudgifter.

For personer på grundsats skal ordningen lægge sig tæt op ad den eksisterende ord-

ning for personer, som får en indsats efter integrationsloven. Kommunerne skal

derfor have mulighed for at lægge ud for transportudgifterne for personer på grund-

sats, eventuelt ved brug af et rejsekort. Anbefalingen skønnes at medføre merudgif-

ter på omkring 50 mio. kr. årligt.

Revurdering i tværfagligt team

Ydelseskommissionen foreslår, at kommunerne skal gennemføre en tværfaglig

genvurdering for alle aktivitetsparate borgere over 30 år efter to år på grundsats.

Efter den første genvurdering skal borgeren have sin sag genvurderet en gang om

året, hvis borgeren ikke har deltaget i virksomhedsrettet indsats eller haft lønnede

timer. Genvurderingen skal sikre, at udsatte borgere bedst muligt bliver hjulpet i

job eller uddannelse ved hjælp af en klar og koordineret plan for, hvordan de med

den rette tværfaglige støtte kommer videre.

Det skønnes, at der det første år vil være ca. 8.000 sager der skal behandles i et

tværfagligt møde med deltagelse af relevante fagpersoner. Efterfølgende forventes

antallet af sager være flere, da der nogle fx vil have haft ordinære timer og nogle

vil være afgået til anden ydelse mv. Det skønnes, at kommunerne efter det første år

fremadrettet skal vurdere godt 5.000 sager årligt. Genvurderingen skønnes desuden

at indebære, at overgangen til ressourceforløb og førtidspension fremrykkes for

nogle af disse personer. Anbefalingen skønnes at medføre merudgifter på 40-60

mio. kr. årligt.

Udvidet vejledningsindsats i KUI

Kommissionen forslår, at målgruppen for den kommunale ungeindsats vejlednings-

indsats udvides til at omfatte alle unge fra grundskolen til og op til 30 år.

Der skal dermed ske en udvidelse af KUIs ansvar og opgaver ift. vejledning af

unge, der ikke er i gang med eller ikke har gennemført en erhvervskompetencegi-

vende ungdomsuddannelse, mens de indholdsmæssige krav skal være uændret.

Udvidelsen vil harmonisere reglerne på tværs af uddannelses- og beskæftigelsessy-

stemet og vil understøtte, at unge over 25 år, som fx er i ufaglært beskæftigelse, får

bedre mulighed for støtte og rådgivning ift. mulige veje til uddannelse. I praksis vil

den kommunale ungeindsats skulle vurdere, hvilke unge som har behov for yderli-

gere opsøgende vejledning, som det i dag er tilfældet med indsatsen for unge under

25 år. Anbefalingen skønnes at medføre merudgifter på omkring 10 mio. kr. årligt.

Ændring af sanktionssatser

Kommissionen foreslår, at sanktionssatserne ændres fra 4 til 3, således at hjælpen

nedsættes med tre sanktionssatser, hvis forseelsen ikke løber over tid. Det kan fx

være tilfældet, hvis man uden rimelig grund har sagt nej til et tilbud om arbejde el-

ler ikke har søgt et konkret job, som man er blevet pålagt af jobcenteret at søge.

Med den foreslåede ændring fra 4 til 3 satser vil der ske en nedsættelse af dags-

sanktionen for alle grupper. Det er i beregningen antaget, at antallet af afgivne

sanktioner samlet set og inden for den enkelte målgruppe vil forblive på samme ni-

veau efter forslagets indførelse. Anbefalingen skønnes at medføre merudgifter på

omkring 10 mio. kr. årligt.

Pulje til forsøgsordning (progression)

Ydelseskommissionen foreslår at afsætte en pulje på 20 millioner kroner om året i

tre år til et forsøg, der skal udvikle, afprøve og implementere en model for at be-

lønne mindre skridt på vej mod job og uddannelse. Ydelseskommissionen foreslår,

at forsøget indeholder to faser

–

et pilotprojekt og et hovedforsøg. Hovedforsøget

skal bidrage til viden om effekter af indsatsen, som man kan bruge til at vurdere,

om forsøget bør bredes ud til resten af landet.

Daginstitution afledte økonomiske konsekvenser

Med Ydelseskommissionens forslag falder den personlige skattepligtige indkomst

hos nogle børnefamilier. I disse tilfælde vil tilskuddet til de berørte familiers dagin-

stitutionsbetaling stige. Dette vil dog hovedsagelig gælde par familier, idet der her

er to indkomster, og husstandens indkomster vil forventeligt overstiger indkomst-

grænsen på 187.000 kr. Anderledes er det for enlige med én indkomst, hvor der

desuden er et bundfradrag på 65.475 kr. ved opgørelsen af indkomstgrundlaget. En-

lige vil derfor oftest have fuld friplads, når forælderen har et indkomstniveau sva-

rende til kontanthjælp mv. De afledte konsekvenser til daginstitutionsområdet

skønnes at medføre merudgifter på omkring 20 mio. kr. årligt.

Administrative udgifter ved fritidstillægget

Fritidstillægget er ikke en ydelse, som udbetaltes til borgeren, men et beløb til at

dække omfattede udgifter i relation til børnenes fritidsliv, udgifter, som afholdes af

kommunen. Kommunerne kan hente inspiration i administrationen af fritidspas,

som en del kommuner kender til.

Ydelseskommissionen anbefaler, at fritidstillægget administreres ved hjælp af en

positivliste over de typer af udgifter til børn, som kommunen kan yde fritidstillæg

til. Positivlisten vil blive udsendt fra centralt hold, men udarbejdes og vedligehol-

des i dialog med kommunerne.

Der vil være mulighed for, at kommunerne udvikler en digital adgang i samarbejde

med private aktører, der kan gøre det nemmere for borgerne at tilgå informationer

om deres børns fritidstillæg og selv købe fx udstyr. De administrative udgifter ved

fritidstillægget skønnes at medføre merudgifter på omkring 60 mio. kr. i 2022 og

herefter 50 mio. kr. årligt.

Administrative udgifter i øvrigt

Der vil være administrative besparelser ved at afskaffe fx kontanthjælpsloftet og

225-timerreglen, mens der omvendt vil være udgifter forbundet med implemente-

ringen af kommissionens anbefalinger til nye optjeningskrav, samt udgifter til ad-

ministration af § 81 De administrative udgifter i øvrigt skønnes at udgøre merud-

gifter på omkring 30 mio. kr. i 2022, 10 mio. kr. i 2023, udgiftsneutral i 2024 og en

besparelse på 10 mio. kr. i 2025.

Beskæftigelseseffekter

Beskæftigelseseffekterne ved kommissionens anbefalinger er et udtryk for ydelses-

ændringer, som påvirker incitamentet til beskæftigelse. Ydelsesændringerne skøn-

nes af medføre, at nogle borgere vil afgå fra kontanthjælpssystemet til beskæfti-

gelse. Yderligere anbefaler kommissionen en ny indkomstfradragsmodel, som øger

incitamentet til beskæftigelse. Dette skønnes at medføre en øget tilbøjelighed til at

tage småjobs blandt borgere i kontanthjælpssystemet. De positive adfærdseffekter

ved kommissionens anbefalinger medfører ligeledes et provenu på i størrelsesorde-

nen 250 mio. kr. årligt i 2023-2035. Beskæftigelseseffekterne skønnes at udgøre i

størrelsesordenen 950 fuldtidspersoner årligt i 2023-2025.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister