Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-4615
1. juli 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 502
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-
sen (V).
Spørgsmål nr. 502:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange personer, der forventes at blive omfattet
af fritidstillægget i Ydelseskommissionens anbefalinger? Ministeren bedes
herunder redegøre for, hvad de administrative omkostninger i forbindelse med
fritidstillægget er pr. modtager i gennemsnit.”
Svar:
Det fremgår af Ydelseskommissionens kommissorium, at der skal tage højde for, at
børn i Danmark skal vokse op med mulighed for at være en aktiv del af fællesska-
bet. Derfor anbefaler Ydelseskommissionen, at børn i alderen nul til 17 år i en fa-
milie får ret til et fritidstillæg, som er økonomisk hjælp øremærket børns deltagelse
i et almindeligt børne- og ungdomsliv. Hensigten med tillægget er at give børnene
et almindeligt fritidsliv og mulighed for at blive en del af fællesskabet, selvom for-
ældrene ikke er i arbejde.
Fritidstillægget er et skattefrit tillæg på 450 kroner om måneden per barn i en fami-
lie, dog maksimalt 1.800 kroner per familie. 75 procent af fritidstillægget fradrages
i det ordinære børnetilskud, som enlige forsørgere, der har optjent ret til de fulde
børneydelser, får udbetalt for hvert barn. Det svarer til, at det ordinære børnetilskud
reduceres med knap 340 kroner (skattefrit) for hvert barn per måned til og med fire
børn.
Fritidstillægget skal administreres ved hjælp af en positivliste over de typer af ud-
gifter til børn, som kommunen kan yde fritidstillæg til.