BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 498: Spm. om redegørelse for ministerens holdning til spørgsmålene sendt af Børnenes Bureau 25/5-21, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Torsten Gejl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 2124

30. juni 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 498

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl

(ALT).

Spørgsmål nr. 498:

”Vil

ministeren redegøre for sin holdning til spørgsmålene sendt af Børnenes Bu-

reau den 25. maj 2021, jf. B 163 bilag 7?”

Svar:

Jeg er blevet bedt om at kommentere en henvendelse til Folketingets Beskæftigel-

sesudvalg fra Børnenes Bureau som opfølgning på behandlingen et borgerforslag

om ret til pasning af sygt barn ved almen sygdom.

Jeg vil gerne starte med at nævne, at jeg synes, at vi i Folketinget havde en god be-

handling af forslaget, hvor både mulighederne og konsekvenserne blev belyst fra

flere vinkler.

Jeg mener, at det er udtryk for en sund demokratisk kultur, at vi i Folketinget dis-

kuterer de spørgsmål, som med god grund optager mange danskere. Jeg har i den

forbindelse også noteret mig Børnenes Bureaus synspunkter, men noterer mig også,

at et flertal af Folketingets partier ikke kunne støtte op om forslaget.

Som jeg også sagde ved behandlingen af beslutningsforslaget, kan jeg bestemt godt

forstå intentionerne med forslaget

–

det er ikke altid nemt at være småbørnsforæl-

dre, når børnene bliver syge.

I forhold til spørgsmålet fra Børnenes Bureau om, hvorvidt børns ret til omsorg er

afhængig af forældrenes fagforeningsforhold kan jeg oplyse, at overenskomstfast-

satte rettigheder ikke er afhængig af, om man er medlem af den overenskomstbæ-

rende fagforening. Vilkårene i overenskomsten gælder således for alle medarbej-

dere, der er beskæftiget inden for overenskomstens anvendelsesområde uanset de-

res fagforeningsforhold.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt fravær pga. barns sygdom er en saglig afske-

digelsesgrund kan jeg bekræfte, at det

ikke

er en saglig afskedigelsesgrund, at man

er fraværende for at passe sit syge barn. Dette gælder også sygdom, der strækker

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 498: Spm. om redegørelse for ministerens holdning til spørgsmålene sendt af Børnenes Bureau 25/5-21, til beskæftigelsesministeren

sig ud over barnets første sygedag. Som jeg tidligere har tilkendegivet, vil det såle-

des være muligt for forældre at blive hjemme for at passe et barn uden frygt for af-

skedigelse.

Så børn er

–

uanset om forældrene er omfattet af en overenskomst

–

sikret ret til

omsorg ved sygdom.

Regeringen har ikke planer om at lovregulere dette område, som traditionelt er

overladt til arbejdsmarkedets parter.

Jeg kan derudover henholde mig til mit svar på BEU spørgsmål 7 til B 163.

I forhold til spørgsmålet om det økonomiske skøn er det korrekt, at der i det bereg-

nede udgiftsskøn over de økonomiske konsekvenser af borgerforslaget ikke er

medregnet eventuelle positive afledte økonomiske effekter som eksempelvis min-

dre sygefravær. De positive afledte effekter er ikke medtaget i skønnet, da der ikke

findes data på området eller foreligger viden om effekterne heraf. Forslaget vil for

så vidt også kunne medføre negative afledte effekter, som heller ikke er medtaget.

Det er derfor vanskeligt at vurdere, om de eventuelle positive økonomiske konse-

kvenser står mål med de umiddelbare omkostninger, som borgerforslaget skønnes

at medføre. Derfor kan jeg heller ikke hverken be- eller afkræfte, at borgerforslaget

vil være udgiftsneutralt samlet set eller en gevinst, hvis det forudsættes, at de af-

ledte økonomiske effekter i form af reduceret fravær og allerede eksisterende ud-

gifter til fravær ved pasning af syge børn modregnes. Det skyldes blandt andet

også, at der ikke med forslaget er blevet fremlagt en konkret administrations- eller

finansieringsmodel.

Jeg er imidlertid ikke enig med Børnenes Bureau i, at forslaget fremstilles dyrere,

end det formentligt er, da jeg løbende har understreget, at det beregnede skøn er

forbundet med en række usikkerheder

–

herunder at der hverken er taget højde for

eventuelle positive eller negative afledte konsekvenser af borgerforslaget.

I henvendelsen fra Børnenes Bureau spørges der til, om det er muligt at oplyse de

nuværende udgifter til forældres fravær ved barns sygdom i udvalgte kommuner og

opdelt på udvalgte erhverv. Jeg kan oplyse, at danske lønmodtagere på landsplan

havde lidt over 1 mio. fraværsdage i forbindelse med børns sygdom i 2019 fordelt

med cirka lige mange dage i den offentlige og den private sektor. Heri indgår der

ikke det fravær, som forældre har ved afholdelse af f.eks. omsorgsdage og afspad-

sering, da det ikke registreres, hvad forældre bruger deres omsorgsdage og afspad-

sering til. Det er derfor ikke muligt at opgøre de nuværende udgifter til forældres

fravær ved barns sygdom, da det blandt andet afhænger af de konkrete overens-

komstregler og lokale aftaler på arbejdspladserne.

For regeringen er børns trivsel og livskvalitet yderst vigtigt. Som jeg tidligere har

fremhævet, er det min overbevisning, at forældre oftest

–

med de mange kollektive

og lokale aftaler, der allerede eksisterer

–

kan finde en løsning, der gør, at de kan

holde deres børn hjemme fra institution og skole, ind til de er raske.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 498: Spm. om redegørelse for ministerens holdning til spørgsmålene sendt af Børnenes Bureau 25/5-21, til beskæftigelsesministeren

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister