Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Liselott Blixt
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-4494
27. juni 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
493 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 493:
”Beskæftigelsesministeren
har skærpet tolkningen af reglerne for fleksjob i ægte-
fælles virksomhed. Konsekvensen er, at mindst 400 borgere med fleksjob vil miste
deres arbejde, da de er ansat i ægtefælles A/S eller ApS. Sådan lyder den forsigtige
vurdering fra Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, der i 20 år har arbejdet
for sårbare borgeres rettigheder på arbejdsmarkedet.
I sin skriftlige argumentation for skærpelsen henviser ministeren gentagne gange til
Kildeskattelovens 25 A, stk. 7, der - ifølge ministeren - betyder, at fleksjob i ægte-
fælles ApS og A/S ikke er muligt. Dette er i strid med Skatteministeriets tolkning.
Det viser et skriftligt svar fra Skatteministeriet til Landsforeningen Af Fleks- og
Skånejobbere, hvor følgende oplyses:
”Det
er korrekt, at kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, kun omhandler ægtefæller i per-
sonligt ejede virksomheder. Det hænger sammen med, at overførsel af midler mel-
lem ægtefæller som udgangspunkt ikke har skattemæssig virkning. Reglen er såle-
des en begunstigende regel, der giver ægtefæller mulighed for - under visse om-
stændigheder - at indgå lønaftale med hinanden med skattemæssig virkning. Reg-
len forhindrer ikke, at en ægtefælle med skattemæssig virkning kan ansættes i et
selskab, som ejes af den anden ægtefælle. Det skyldes, at lønaftalen her indgås
mellem ægtefællen og et selskab- ikke mellem to ægtefæller (fysiske personer)”.
Vil ministeren på baggrund af ovenstående redegøre for samt dokumentere, hvor-
dan ministeren kan finde hjemmel i Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, til at hindre
fleksjob i ægtefælles ApS og A/S, når Skatteministeriet ikke kan?”
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at der ikke er sket en skærpelse af reglerne på området. Jeg
har bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at sende en skrivelse til
kommunerne, som beskriver de allerede gældende regler, som kommunerne har