Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Alex Vanopslagh
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3895
10. juni 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
465 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex
Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 465:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke overvejelser ministeren har gjort sig vedrø-
rende myndighedsinhabilitet, når ministeren og regeringen så klart har påkaldt sig
myndighedskontrol fra myndigheder i armslængde, af specifikke virksomheder og
arbejdsplatforme i madudleveringsbranchen, baseret på en politisk og ikke en fak-
tisk vurdering af sagernes substans?”
Svar:
Som beskæftigelsesminister holder jeg mig opdateret omkring udviklingen på ar-
bejdsmarkedet, og den er på nogle områder gået den forkerte vej. Det er en helt
central opgave for mig som minister at bidrage til, at vi i Danmark - også i fremti-
den - har et arbejdsmarked, hvor der er ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og som vi
kan være stolte af.
Jeg har derfor ikke intention om at afholde mig fra at udtale mig om udviklingen i
brancher eller på områder, hvor jeg mener, at udviklingen går den forkerte vej. Jeg
kan dertil bemærke, at jeg som minister ikke blander mig i myndighedernes hånd-
tering af konkrete sager; det har jeg understreget i flere sammenhænge, herunder på
samråd og i svar på udvalgsspørgsmål.
Jeg kan desuden oplyse, at Arbejdstilsynet er opmærksom på aktuelle sager i medi-
erne, ligesom Arbejdstilsynet følger op på klager og henvendelser fra faglige orga-
nisationer, andre myndigheder og borgere, hvis Arbejdstilsynet konkret finder, at
der er grundlag for det.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister