BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om europæiske id-kort og id-kort på offentlige byggepladser, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

2. juni 2021

J.nr. 2021 - 3846

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

460 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 460:

”

Med henvisning til afsløringen på TV2 den 9. maj 2021 om underbetalte ukrain-

ske håndværkere samt artiklen på www.tv2.dk af samme dato: »TV 2 afslører:

Håndværkere på Amager arbejder til 30 kroner i timen« bedes ministeren besvare

følgende spørgsmål:

A. Vil ministeren redegøre for status for drøftelser i EU-regi om et europæisk id-

kort?

B. Vil ministeren redegøre for status for udbredelsen af id-kort på offentlige bygge-

pladser?

C. Vil ministeren redegøre for, hvordan reglerne i udstationeringsdirektivet spiller

sammen med ovennævnte problematik?

D. Vil ministeren redegøre for, hvordan Blue Card-ordningen spiller sammen med

ovennævnte problematik?

”

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg fuldt ud deler forargelsen over grov

underbetaling og fusk på arbejdsmarkedet, som vi desværre med jævne mellemrum

ser eksempler på.

Regeringen har allerede taget nogle vigtige skridt i indsatsen

mod social dumping, men vi er langt fra færdige. Den danske model er svaret et

langt stykke af vejen. Her er fagforeningernes og arbejdsgiverorganisationernes

daglige, opsøgende arbejde afgørende, så den slags ræs mod bunden ikke er mulig.

Men selvfølgelig har vi også et stort ansvar i Folketinget og regeringen.

Det er afgørende for regeringen, at den frie bevægelighed i EU også er fair bevæ-

gelighed og ikke undergraver løn- og arbejdsvilkår i medlemslandene. Et europæ-

isk ID-kort vil kunne bidrage til at forbedre håndhævelsen af eksisterende regler og

gøre det nemmere at føre kontrol med, at der er ordnede forhold på arbejdspladser i

Danmark. Derfor arbejder vi fra dansk side for at fremme idéen om et europæisk

ID-kort og har rejst forslaget over for både Kommissionen og andre medlemslande.

Blandt andet har regeringen udarbejdet et non-paper om emnet, som også tidligere

er delt med Folketinget.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om europæiske id-kort og id-kort på offentlige byggepladser, til beskæftigelsesministeren

Der er endnu ikke fremsat et konkret forslag i EU-regi, men Kommissionen har be-

budet at ville præsentere et såkaldt digitalt socialt sikringspas i 2023, der blandt an-

det ventes at skulle bidrage til at forbedre kontrollen med sociale sikringsydelser på

tværs af grænser. Regeringen vil fortsat arbejde for at fremme denne sag og gene-

relt bidrage til at sætte bekæmpelse af social dumping højt på dagsordenen i EU.

Som det fremgår af spørgsmålet, er vi i Danmark allerede ved at udvikle initiativer

til at udbrede anvendelsen af ID-kort i offentlige byggeprojekter.

Med aftale om finansloven for 2020 blev det besluttet at igangsætte et pilotprojekt

med ID-kort, så det på fire statslige byggepladser skal undersøges, om ID-kort kan

effektivisere og skærpe overholdelsen af arbejdsklausuler. Pilotprojektet skal desu-

den opnå praktiske erfaringer med, om ID-kort kan understøtte Arbejdstilsynets

kontrol med arbejdsmiljøfaglige uddannelser og RUT-registrering.

ID-kortordningen er nu implementeret i den daglige gang på det første projekt,

nemlig udvidelsen af motorvejen E20 på Fyn. Udvidelsen af E20 giver, som følge

af sine mange kilometers byggeplads, mulighed for at teste et elektronisk ID-kort, i

form af en app, som leverandørens medarbejderne tjekker ind og ud af, når de an-

kommer og forlader byggepladsen.

Pilotprojektet iværksættes også på tre andre offentlige byggeprojekter i de følgende

måneder frem til januar 2022. De tre byggeprojekter omfatter en tilbygning og mo-

dernisering for Toldstyrelsen og Syd- og Sønderjyllands Politi i Padborg, en om-

bygning for Administrations- og Servicestyrelsen i Høje Taastrup og endeligt en

ombygning af arealer til kontorlokaler og kantine på Rigensgade i København K,

der skal huse de to internationale hav- og fiskeriinstitutioner ICES og Eurofish. For

disse projekter er det forventningen, at der bliver tale om fysiske ID-kort og scan-

nere. På byggepladsen Padborg er man i gang med at indkøre ID-kortet. På Euro-

fish regner man med ibrugtagning oktober 2021, mens det forudsættes at man kan

benytte ID-kort fra januar 2022 for projektet i Høje-Taastrup.

Udstationeringsdirektivet regulerer hvilke af modtagerlandets regler om løn- og ar-

bejdsvilkår, der finder anvendelse, når en virksomhed etableret i en medlemsstat le-

verer en tjenesteydelse til en modtager i en anden medlemsstat (modtagerlandet) og

i den forbindelse udstationerer lønmodtagere til modtagerlandet.

Reglerne om arbejds- og ansættelsesvilkår, som modtagerlandet kan kræve over-

holdt over for udstationerede arbejdstagere er fastlagt i direktivets artikel 3, stk. 1:

a) maksimal arbejdstid og minimal hviletid

b) mindste antal betalte feriedage pr. år

c) aflønning, herunder overtidsbetaling; dette gælder ikke for erhvervstil-

knyttede tillægspensionsordninger

d) betingelserne for at stille arbejdstagere til rådighed, navnlig via vikar-

bureauer

e) sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om europæiske id-kort og id-kort på offentlige byggepladser, til beskæftigelsesministeren

f) beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til arbejds- og ansættelsesvil-

kår for gravide kvinder eller kvinder, der lige har født, samt for børn og

unge

g) ligebehandling af mænd og kvinder samt andre bestemmelser vedrø-

rende ikkeforskelsbehandling

h) betingelserne for arbejdstageres indkvartering, når den stilles til rådig-

hed af arbejdsgiveren til arbejdstagere, der ikke er på deres faste ar-

bejdssted

i) ydelser eller godtgørelse af udgifter til dækning af udgifter til rejse,

kost og logi til arbejdstagere, der er hjemmefra i erhvervsmæssigt øje-

med.

Direktivet er implementeret i lov om udstationering af lønmodtagere, hvor det

blandt andet fremgår, hvilke regler i lovgivningen, der finder anvendelse, uanset

hvilket lands ret der i øvrigt regulerer ansættelsesforholdet. Det gælder eksempel-

vis lov om arbejdsmiljø og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmar-

kedet, lov om gennemførelse af arbejdstidsdirektivet og lov om vikarers retsstilling

ved udsendelse af et vikarbureau m.v.

Spørgeren henviser til TV 2’s artikel,

som

–

ifølge det skrevne

–

omhandler fire

ukrainske håndværkere, der har arbejdskontrakter med et polsk firma og som der-

igennem er hyret til at udføre et arbejde i Danmark for et dansk entreprenørfirma.

Som følge af traktatens regler om fri udveksling af tjenesteydelser har en tjeneste-

yder, der er etableret i Polen, ret til at udstationere sine ansatte i forbindelse med, at

tjenesteyderen skal levere en ydelse i en anden medlemsstat, herunder Danmark.

Adgangen for en tjenesteyder til at udstationere sine ansatte i forbindelse med leve-

ring af en tjenesteydelse gælder uanset de ansattes nationalitet, men det kræver for

3. landsborgeres vedkommende, at de har arbejdstilladelse i tjenesteyderens hjem-

land samt har deres hovedaktivitet der. Problemstilingen vedr. udstationering af 3.

landsborgere er et tema for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), og

jeg har opfordret direktøren for ELA til, at ELA analyserer området, herunder mu-

lige løsninger.

Da vi i Danmark har valgt ikke at have lovgivning om mindsteløn eller almengjorte

overenskomster, har Danmark undladt at benytte udstationeringsdirektivets mulig-

hed for automatisk at forpligte tjenesteydere til at betale overenskomstmæssig løn,

idet dette ville kræve, at alle danske virksomheder i samme situation skal være om-

fattet af samme pligt.

I overensstemmelse med ILO Konvention nr. 94 anvendes der i Danmark arbejds-

klausuler i offentlige kontrakter. På det statslige område stilles der i forbindelse

med levering af tjenesteydelser således krav om, at løn og andre vilkår til ansatte,

der udfører den pågældende opgave, mindst svarer til, hvad der er fastsat i de

landsdækkende kollektive overenskomster, der indgås af de på fagområdet mest re-

præsentative arbejdsmarkedsparter. Dette er et vigtigt instrument til at sikre, at ar-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om europæiske id-kort og id-kort på offentlige byggepladser, til beskæftigelsesministeren

bejdet udføres på passende vilkår, når der udføres opgaver for staten, og det er po-

sitivt, at andre offentlige ordregivere, herunder mange kommuner, i vidt omfang

også anvender arbejdsklausuler.

Danske lønvilkår kan i øvrigt sikres via indgåelse af kollektive overenskomster

med udenlandske tjenesteydere, eventuelt efter forudgående konflikt med fagbevæ-

gelsen.

Det er således efter de gældende regler

op til arbejdsmarkedets parter at indgå

overenskomster med udenlandske virksomheder, hvis sædvanlige danske lønvilkår

skal sikres.

Direktivet om Blue Card

, der vedrører indrejse- og opholdsbetingelser med hen-

blik på højt kvalificeret beskæftigelse hører i EU ikke under området for beskæfti-

gelses- og socialpolitik men under området for retlige og indre anliggender og gæl-

der ikke for Danmark som følge af vores retsforbehold.

For de øvrige EU-lande, med undtagelse af Irland, der har en opt in-ordning, gæl-

der der en fælles indvandringspolitik, og der findes en række direktiver vedr. lovlig

indvandring, herunder om Blue Card, der en ordning for højtuddannede. Disse di-

rektiver er minimumsdirektiver, og det er er national kompetence at give arbejdstil-

ladelse til arbejdstagere ud over de arbejdstagere, der måtte have et krav herpå efter

EU-reglerne. Selvom det er national kompetence at give arbejdstilladelse, er de øv-

rige lande uden retsforbehold dog, når de giver arbejdstilladelse, forpligtet af regler

om ligebehandling med hensyn til bl.a. løn- og arbejdsvilkår.

Retten til at udstationere 3. landsborgere følger som nævnt direkte af traktatens be-

stemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser. I det omfang et medlemsland gi-

ver arbejdstilladelse til en 3. landsborger alene som følge af et EU-direktiv, og

denne efterfølgende måtte blive udstationeret til et andet EU-land, så kan der siges

at være en sammenhæng mellem EU's politik om lovlig indvandring på den ene

side, og udstationering internt i EU på den anden side. Det er dog efter min opfat-

telse ikke tillfældet i forhold til de arbejdstagere, der udgør en udfordring. Fx byg-

gearbejdere og chauffører er under alle omstændigheder ikke omfattet af person-

kredsen i Blue Card-ordningen. Hertil kommer, at medlemsstaterne omfattet af den

fælles indvandringspolitik bevarer muligheden for at sætte et loft over antallet af

arbejdstilladelser, og det er således principielt muligt at afslå at give arbejdstilladel-

ser ud over loftet, selv om direktivets betingelser i øvrigt er opfyldt.

Der er altså ingen sammenhæng mellem den nævnte problematik og Blue Card-

ordningen. Derimod er det relevant for problematikken, at de øvrige lande er for-

Udstationeringslovens § 6 a fastlægger rammerne for fagbevægelsens anvendelse af kollektive kampskridt over

for en udenlandsk tjenesteyder med henblik på at sikre en aflønning til udstationerede lønmodtagere svarende til

det lønniveau, en dansk arbejdsgiver er forpligtet til at betale.

Rådets direktiv 2009/50/EF af 25. maj 2009 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med

henblik på højt kvalificeret beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om europæiske id-kort og id-kort på offentlige byggepladser, til beskæftigelsesministeren

pligtet af ligebehandlingsregler. Selvom reglerne i et andet land kan være langt un-

der danske standarder, og derimod ikke sikrer mod social dumping, kan der næppe

afvises at være så grelle tilfælde af underbetaling, at det ligefrem kan straffes i tje-

nesteyderens hjemland. Det vil indgå i vores videre overvejelser at samarbejde med

andre lande herom.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister