Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2439248_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 4023
31. august 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
457 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 457:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad det giver i gevinst for det offentlige, hvis man
hæver beskæftigelsesfrekvensen i Danmark med henholdsvis �½, 1, 1�½, 2, 2�½, 3,
3�½, 4, 4�½, 5, 5�½, 6, 6�½, 7, 7�½, 8, 8�½, 9, 9�½ og 10 procentpoint for hvert af årene
fra 2021 og frem til 2025? Ministeren bedes gøre det samlet set og specifikt for
personer med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig baggrund.”
Svar:
I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen 77,3 pct. for personer med dansk oprindelse,
mens beskæftigelsesfrekvensen var 55,6 og 59,3 pct. for hhv. indvandrere fra ikke-
vestlige lande og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Tabel 1-5 viser hvor mange flere personer, som vil komme i beskæftigelse, samt
den mekaniske gevinst regnet som virkning for skat, ydelser og aktivering, hvis be-
skæftigelsesfrekvensen i Danmark hæves med henholdsvis �½, 1, 1�½, 2, 2�½, 3, 3�½,
4, 4�½, 5, 5�½, 6, 6�½, 7, 7�½, 8, 8�½, 9, 9�½ og 10 procentpoint for hvert af årene fra
2021 og frem til 2025.
I spørgsmålet er der ikke angivet nogle instrumenter til at løfte beskæftigelsesfre-
kvensen, og der er således tale om helt hypotetiske potentialeberegninger. Der er
således heller ikke taget stilling til, hvordan en eventuel stigning i beskæftigelses-
frekvensen for en gruppe, vil påvirke andre gruppers beskæftigelsesmuligheder.
Beregningen af det potentielle antal, der kommer i beskæftigelse, er lavet på bag-
grund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning af personer mellem 16-64
år samlet set og for personer med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig
baggrund for årene 2021 til 2025. Arbejdsudbudsvirkningen vil stige over tid i takt
med dels at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere stiger, dels at an-
delen af efterkommere i den erhvervsaktive alder går op og endelig som følge af, at
pensionsalderen løftes. I beregningerne er der forsimplende alene set på op til 64-
årige og derved ikke taget højde for den øgede pensionsalder.
Hvis en modtager af en offentlig forsørgelsesydelse overgår til beskæftigelse, vil
det medføre en mindreudgift for det offentlige som følge af lavere udbetaling af
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om, hvad det giver i gevinst for det offentlige, hvis man hæver beskæftigelsesfrekvensen i Danmark med henholdsvis ½, 1, 1½, 2, 2½, 3, 3½, 4, 4½, 5, 5½, 6, 6½, 7, 7½, 8, 8½, 9, 9½ og 10 procentpoint for hvert af årene fra 2021 og frem til 2025, til beskæftigelsesministeren
2439248_0002.png
forsørgelsesyder og udgifter til aktivering. Det offentlige vil samtidig miste skat og
tilbageløb af afgifter af ydelsen, men omvendt få skat og tilbageløb af afgifter af
lønindkomsten. Det er på baggrund heraf skønnet, at gevinsten på skat, ydelser og
aktivering ved at en ekstra person overgår fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse
udgør ca. 300.000 kr. årligt i 2021-niveau. Der er i beregningerne taget udgangs-
punkt i hvilken overførselsindkomst personer, der overgik til beskæftigelse i 2019,
modtog.
I beregningerne indgår overgange fra arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, ud-
dannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, res-
sourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob, revalidering og forrevalidering. Overgan-
gen fra sygedagpenge og jobafklaring er ikke medregnet, da overgangen fra disse
ydelser typisk handler om raskmelding af personer, som allerede er i beskæftigelse.
Beregningen af effekten på skat, ydelser og aktivering ved overgang fra offentlig
forsørgelse til beskæftigelse er foretaget på tværs af herkomst og der er således
ikke indregnet forskelle i ydelsesniveau, indkomst og dermed skattebetaling for
personer af dansk og ikke-vestlig oprindelse.
Hvis en person på selvforsørgelse overgår til beskæftigelse, er gevinsten for det of-
fentlige mindre, da der ikke er en besparelse på forsørgelsesydelser og aktivering.
Det skønnes, at virkningen på skat og tilbageløb udgør ca. 180.000 kr. årligt pr.
fuldtidsperson, der overgår fra selvforsørgelse til beskæftigelse. Dette er ligeledes
en gennemsnitsbetragtning på tværs af herkomst.
Der er i beregningerne til virkningen på den strukturelle saldo beregningsteknisk
taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelse skyldes øget over-
gang fra offentlig forsørgelse, men den anden halvdel skyldes øget overgang fra
selvforsørgelse. Den gennemsnitlige virkning for skat, ydelser og aktivering, som
ligger til grund for beregningerne, er dermed 240.000 kr. pr. fuldtidsperson. Der er
beregningsteknisk regnet med den samme virkning for personer med dansk oprin-
delse og personer med ikke-vestlig baggrund og der tages således ikke højde for
forskelle i virkning på tværs af herkomst på ydelse og løn
1
.
Det er også muligt at øge beskæftigelsesfrekvensen fx ved at deltidsbeskæftigede
øger deres arbejdstid eller personer under uddannelse overgår til beskæftigelse. Der
er ikke taget højde for dette i beregningerne i tabel 1-5.
Gevinsten for det offentlige er en simpel mekanisk beregning, hvor der kun er ind-
regnet konsekvenser for skat, ydelser og aktivering.
1
I Finansministeriets analyse Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017, er
der taget højde for herkomstfordelte nettobidrag til de offentlige finanser. Her fremgår det
på baggrund af 2017-data, at et løft i ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning
på 23 pct. point løfter arbejdsudbuddet med 75.000 personer i 2017 og styrker de offentlige
finanser med 18 mia. kr. (2017-niveau), jf. https://fm.dk/media/18088/oea_indvandreresnet-
tobidrag-til-de-offentlige-finanser-i-2017.pdf
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om, hvad det giver i gevinst for det offentlige, hvis man hæver beskæftigelsesfrekvensen i Danmark med henholdsvis ½, 1, 1½, 2, 2½, 3, 3½, 4, 4½, 5, 5½, 6, 6½, 7, 7½, 8, 8½, 9, 9½ og 10 procentpoint for hvert af årene fra 2021 og frem til 2025, til beskæftigelsesministeren
2439248_0003.png
Tabel 1
Gevinsten for det offentlige ved at hæve beskæftigelsesfrekvensen, 2021
Stigning i beskæftigel-
sesfrekvensen
Procentpoint
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
5,5
6,0
6,5
7,0
7,5
8,0
8,5
9,0
9,5
10,0
Antal
18.260
36.520
54.770
73.030
91.290
109.550
127.800
146.060
164.320
182.580
200.830
219.090
237.350
255.610
273.870
292.120
310.380
328.640
346.900
365.150
I alt
mia. kr.
4,3
8,6
12,9
17,2
21,5
25,7
30,0
34,3
38,6
42,9
47,2
51,5
55,8
60,1
64,4
68,7
73,0
77,2
81,5
85,8
Antal
15.140
30.280
45.420
60.560
75.700
90.840
105.980
121.130
136.270
151.410
166.550
181.690
196.830
211.970
227.110
242.250
257.390
272.530
287.670
302.810
Personer med dansk
oprindelse
mia. kr.
3,6
7,1
10,7
14,2
17,8
21,4
24,9
28,5
32,0
35,6
39,1
42,7
46,3
49,8
53,4
56,9
60,5
64,1
67,6
71,2
Personer med ikke-vest-
lig baggrund
Antal
1.960
3.920
5.880
7.830
9.790
11.750
13.710
15.670
17.630
19.590
21.540
23.500
25.460
27.420
29.380
31.340
33.300
35.260
37.210
39.170
mia. kr.
0,5
0,9
1,4
1,8
2,3
2,8
3,2
3,7
4,1
4,6
5,1
5,5
6,0
6,4
6,9
7,4
7,8
8,3
8,7
9,2
Anm.: Antallet flere i beskæftigelse er afrundet til nærmeste 10. Der er i beregningerne til virkningen på den struktu-
relle saldo taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelsen skyldes øget overgang fra offentlig
forsørgelse, mens den anden halvdel skyldes øget overgang fra selvforsørgelse. Virkningen på den strukturelle
saldo er opgjort i mia. kr.
Kilde: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Tabel 2
Gevinsten for det offentlige ved at hæve beskæftigelsesfrekvensen, 2022
Stigning i
beskæftigelsesfrekvensen
Procentpoint
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
Antal
18.280
36.550
54.830
73.110
91.390
109.660
I alt
mia. kr.
4,3
8,6
12,9
17,2
21,5
25,8
Personer med dansk
oprindelse
Antal
15.090
30.190
45.280
60.380
75.470
90.570
mia. kr.
3,5
7,1
10,6
14,2
17,7
21,3
Personer med ikke-vestlig
baggrund
Antal
1.990
3.980
5.970
7.960
9.960
11.950
mia. kr.
0,6
0,9
0,9
1,2
1,4
1,7
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om, hvad det giver i gevinst for det offentlige, hvis man hæver beskæftigelsesfrekvensen i Danmark med henholdsvis ½, 1, 1½, 2, 2½, 3, 3½, 4, 4½, 5, 5½, 6, 6½, 7, 7½, 8, 8½, 9, 9½ og 10 procentpoint for hvert af årene fra 2021 og frem til 2025, til beskæftigelsesministeren
2439248_0004.png
3,5
4,0
4,5
5,0
5,5
6,0
6,5
7,0
7,5
8,0
8,5
9,0
9,5
10,0
127.940
146.220
164.500
182.770
201.050
219.330
237.600
255.880
274.160
292.440
310.710
328.990
347.270
365.540
30,1
34,4
38,7
43,0
47,3
51,6
55,8
60,1
64,4
68,7
73,0
77,3
81,6
85,9
105.660
120.760
135.850
150.950
166.040
181.130
196.230
211.320
226.420
241.510
256.610
271.700
286.800
301.890
24,8
28,4
31,9
35,5
39,0
42,6
46,1
49,7
53,2
56,8
60,3
63,9
67,4
71,0
13.940
15.930
17.920
19.910
21.900
23.890
25.890
27.880
29.870
31.860
33.850
35.840
37.830
39.820
2,0
2,3
2,6
2,9
3,2
3,5
3,8
4,0
4,3
4,6
4,9
5,2
5,5
5,8
Anm.: Antallet flere i beskæftigelse er afrundet til nærmeste 10. Der er i beregningerne til virkningen på den struktu-
relle saldo taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelsen skyldes øget overgang fra offentlig
forsørgelse, mens den anden halvdel skyldes øget overgang fra selvforsørgelse. Virkningen på den strukturelle
saldo er opgjort i mia. kr.
Kilde: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Tabel 3
Gevinsten for det offentlige ved at hæve beskæftigelsesfrekvensen, 2023
Stigning i
beskæftigelsesfrekvensen
Procentpoint
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
5,5
6,0
6,5
7,0
7,5
8,0
8,5
Antal
18.300
36.600
54.910
73.210
91.510
109.810
128.110
146.420
164.720
183.020
201.320
219.620
237.920
256.230
274.530
292.830
311.130
I alt
mia. kr.
4,3
8,6
12,9
17,2
21,5
25,8
30,1
34,4
38,7
43,0
47,3
51,6
55,9
60,2
64,5
68,8
73,1
Personer med dansk
oprindelse
Antal
15.060
30.110
45.170
60.220
75.280
90.340
105.390
120.450
135.500
150.560
165.620
180.670
195.730
210.780
225.840
240.900
255.950
mia. kr.
3,5
7,1
10,6
14,2
17,7
21,2
24,8
28,3
31,8
35,4
38,9
42,5
46,0
49,5
53,1
56,6
60,2
Personer med ikke-vestlig
baggrund
Antal
2.020
4.050
6.070
8.090
10.120
12.140
14.160
16.190
18.210
20.230
22.250
24.280
26.300
28.320
30.350
32.370
34.390
mia. kr.
0,5
1,0
1,4
1,9
2,4
2,9
3,3
3,8
4,3
4,8
5,2
5,7
6,2
6,7
7,1
7,6
8,1
4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om, hvad det giver i gevinst for det offentlige, hvis man hæver beskæftigelsesfrekvensen i Danmark med henholdsvis ½, 1, 1½, 2, 2½, 3, 3½, 4, 4½, 5, 5½, 6, 6½, 7, 7½, 8, 8½, 9, 9½ og 10 procentpoint for hvert af årene fra 2021 og frem til 2025, til beskæftigelsesministeren
2439248_0005.png
9,0
9,5
10,0
329.430
347.740
366.040
77,4
81,7
86,0
271.010
286.060
301.120
63,7
67,2
70,8
36.420
38.440
40.460
8,6
9,0
9,5
Anm.: Antallet flere i beskæftigelse er afrundet til nærmeste 10. Der er i beregningerne til virkningen på den struktu-
relle saldo taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelsen skyldes øget overgang fra offentlig
forsørgelse, mens den anden halvdel skyldes øget overgang fra selvforsørgelse. Virkningen på den strukturelle
saldo er opgjort i mia. kr.
Kilde: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Tabel 4
Gevinsten for det offentlige ved at hæve beskæftigelsesfrekvensen, 2024
Stigning i
beskæftigelsesfrekvensen
Procentpoint
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
5,5
6,0
6,5
7,0
7,5
8,0
8,5
9,0
9,5
10,0
Antal
18.320
36.640
54.950
73.270
91.590
109.910
128.230
146.540
164.860
183.180
201.500
219.820
238.130
256.450
274.770
293.090
311.410
329.720
348.040
366.360
I alt
mia. kr.
4,3
8,6
12,9
17,2
21,5
25,8
30,1
34,4
38,7
43,1
47,4
51,7
56,0
60,3
64,6
68,9
73,2
77,5
81,8
86,1
Personer med dansk
oprindelse
Antal
15.010
30.030
45.040
60.050
75.070
90.080
105.090
120.110
135.120
150.140
165.150
180.160
195.180
210.190
225.200
240.220
255.230
270.240
285.260
300.270
mia. kr.
3,5
7,1
10,6
14,1
17,6
21,2
24,7
28,2
31,8
35,3
38,8
42,3
45,9
49,4
52,9
56,5
60,0
63,5
67,0
70,6
Personer med ikke-vestlig
baggrund
Antal
2.050
4.110
6.160
8.210
10.260
12.320
14.370
16.420
18.480
20.530
22.580
24.630
26.690
28.740
30.790
32.840
34.900
36.950
39.000
41.060
mia. kr.
0,5
1,0
1,4
1,9
2,4
2,9
3,4
3,9
4,3
4,8
5,3
5,8
6,3
6,8
7,2
7,7
8,2
8,7
9,2
9,7
Anm.: Antallet flere i beskæftigelse er afrundet til nærmeste 10. Der er i beregningerne til virkningen på den struktu-
relle saldo taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelsen skyldes øget overgang fra offentlig
forsørgelse, mens den anden halvdel skyldes øget overgang fra selvforsørgelse. Virkningen på den strukturelle
saldo er opgjort i mia. kr.
Kilde: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om, hvad det giver i gevinst for det offentlige, hvis man hæver beskæftigelsesfrekvensen i Danmark med henholdsvis ½, 1, 1½, 2, 2½, 3, 3½, 4, 4½, 5, 5½, 6, 6½, 7, 7½, 8, 8½, 9, 9½ og 10 procentpoint for hvert af årene fra 2021 og frem til 2025, til beskæftigelsesministeren
2439248_0006.png
Tabel 5
Gevinsten for det offentlige ved at hæve beskæftigelsesfrekvensen, 2025
Stigning i
beskæftigelsesfrekvensen
Procentpoint
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
5,5
6,0
6,5
7,0
7,5
8,0
8,5
9,0
9,5
10,0
Antal
18.340
36.680
55.020
73.360
91.700
110.040
128.370
146.710
165.050
183.390
201.730
220.070
238.410
256.750
275.090
293.430
311.770
330.110
348.450
366.790
I alt
mia. kr.
4,3
8,6
12,9
17,2
21,6
25,9
30,2
34,5
38,8
43,1
47,4
51,7
56,0
60,3
64,7
69,0
73,3
77,6
81,9
86,2
Personer med dansk
oprindelse
Antal
14.980
29.960
44.940
59.910
74.890
89.870
104.850
119.830
134.810
149.780
164.760
179.740
194.720
209.700
224.680
239.660
254.630
269.610
284.590
299.570
mia. kr.
3,5
7,0
10,6
14,1
17,6
21,1
24,6
28,2
31,7
35,2
38,7
42,2
45,8
49,3
52,8
56,3
59,9
63,4
66,9
70,4
Personer med ikke-vestlig
baggrund
Antal
2.080
4.160
6.240
8.320
10.410
12.490
14.570
16.650
18.730
20.810
22.890
24.970
27.050
29.140
31.220
33.300
35.380
37.460
39.540
41.620
mia. kr.
0,5
1,0
1,5
2,0
2,4
2,9
3,4
3,9
4,4
4,9
5,4
5,9
6,4
6,8
7,3
7,8
8,3
8,8
9,3
9,8
Anm.: Antallet flere i beskæftigelse er afrundet til nærmeste 10. Der er i beregningerne til virkningen på den struktu-
relle saldo taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelsen skyldes øget overgang fra offentlig
forsørgelse, mens den anden halvdel skyldes øget overgang fra selvforsørgelse. Virkningen på den strukturelle
saldo er opgjort i mia. kr.
Kilde: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
6