8. juni 2021
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 452 (Alm. del) af
11. maj 2021 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre effekterne på arbejdsudbuddet i alle årene frem mod 2025
af politiske initiativer siden folketingsvalget i 2019 fordelt på initiativer og samlet?
Svar
Siden folketingsvalget i 2019 er der gennemført en række tiltag, der har mindre
–
såvel positive som negative
–
afledte virkninger på arbejdsudbuddet. Det afspejler,
at sigtet med tiltagene ikke generelt har været at påvirke arbejdsudbuddet, men
derimod at forfølge andre målsætninger. Fx er afgiften på cigaretter hævet med
sundhedsmæssige mål for øje
–
og ikke fordi afgiftsstigningen i sig selv har en af-
ledt positiv virkning på arbejdsudbuddet.
Herudover kommer, at der med
Aftale om en ny ret til tidlig pension
indføres en ny til-
bagetrækningsordning med ret til tidlig pension. Selve intentionen med den nye
ret er, at personer med mange år på arbejdsmarkedet vil kunne gå tidligere på pen-
sion, hvorfor arbejdsbuddet påvirkes direkte. Den nye ret til tidlig pension, inkl.
den udvidede adgang til seniorpension og finansieringselementerne, skønnes at re-
ducere arbejdsudbuddet med ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025
Virkningerne fra gennemførte tiltag, herunder den nye ret til tidlig pension, er ind-
arbejdet i den seneste mellemfristede fremskrivning i
Danmarks Konvergensprogram
2021,
april 2021, hvori det vurderes, at arbejdsudbuddet vil stige med i størrelses-
ordenen ca. 12-13.000 personer årligt i perioden 2021-2025. Ståstedet for dansk
økonomi er således stærkt og sundt. Hertil kommer, at regeringen har varslet en
ny kurs for reformpolitikken og senere i år vil fremlægge forslag, der kan styrke
beskæftigelsen varigt.
Regeringen har derudover med nedsættelsen af Reformkommissionen (Kommis-
sion for 2. generationsreformer) igangsat et arbejde med 2. generationsreformer,
der blandt andet skal medvirke til bedre integration af indvandrere på arbejdsmar-
kedet, nedbringelse af gruppen af passive unge og bedre overgang mellem uddan-
nelse og job mv. Der er et vigtigt potentiale for øget beskæftigelse forbundet med
sådanne reformer. Der er imidlertid ingen lette løsninger, og 2. generationsrefor-
mer kræver derfor et grundigt forarbejde.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K