Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 4023
30. august 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
448 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 448:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad den årlige økonomiske gevinst ville være, hvis
ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesfrekvens som henholdsvis
personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere? Ministeren bedes opgøre
gevinsten fordelt på køn og hver enkelt kommune i Danmark.”
Svar:
I spørgsmålet er der ikke angivet nogle instrumenter til at løfte beskæftigelsesfre-
kvensen, og der er således tale om helt hypotetiske potentialeberegninger. Der er
således heller ikke taget stilling til, hvordan en eventuel stigning i beskæftigelses-
frekvensen for en gruppe, vil påvirke andre gruppers beskæftigelsesmuligheder.
Hvis en modtager af en offentlig forsørgelsesydelse overgår til beskæftigelse, vil
det medføre en mindreudgift for det offentlige som følge af lavere udbetaling af
forsørgelsesyder og udgifter til aktivering. Det offentlige vil samtidig miste skat og
tilbageløb af afgifter af ydelsen, men omvendt få skat og tilbageløb af afgifter af
lønindkomsten. Det er på baggrund heraf skønnet, at gevinsten på skat, ydelser og
aktivering ved at en ekstra person overgår fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse
udgør ca. 300.000 kr. årligt i 2021-niveau. Der er i beregningerne taget udgangs-
punkt i, hvilken overførselsindkomst personer, der overgik til beskæftigelse i 2019,
modtog.
Hvis en person på selvforsørgelse overgår til beskæftigelse, er gevinsten for det of-
fentlige mindre, da der ikke er en besparelse på forsørgelsesydelser. Det skønnes,
at virkningen på skat, ydelser og aktivering udgør ca. 180.000 kr. årligt pr. fuldtids-
person, der overgår fra selvforsørgelse til beskæftigelse. Dette er ligeledes en gen-
nemsnitsbetragtning på tværs af køn og herkomst.
Der er i beregningerne til virkningen på den strukturelle saldo beregningsteknisk
taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelse skyldes øget over-
gang fra offentlig forsørgelse, men den anden halvdel skyldes øget overgang fra
selvforsørgelse. Den gennemsnitlige virkning for skat, ydelser og aktivering, som
ligger til grund for beregningerne, er dermed 240.000 kr. pr. fuldtidsperson. Der er