Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-4023
8. juni 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 11. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
446 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 446:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningen er ved at gennemføre det op-
holdskrav for ret til dagpenge fra 1. januar 2022, som den tidligere VLAK-regering
havde indført?”
Svar:
Et opholdskrav for ret til dagpenge får folk til at melde sig ud af a-kassen og er der-
med med til at svække dagpengesystemet og rammer ligeledes danske lønmodta-
gere, der tager til udlandet for at arbejde. Da den daværende V-LAK-regering i
2019 indførte et opholdskrav for ret til dagpenge blev det i forbindelse lovbehand-
lingen skønnet at op mod 13.600 ville melde sig ud af deres a-kasse på grund af
kravet.
Derfor afskaffede regeringen, sammen med et flertal i Folketinget, i starten af 2020
opholdskravet til at kunne modtage dagpenge. En afskaffelse der bl.a. mødte stor
opbakning fra arbejdsmarkedets parter, hvor både arbejdsgivere og lønmodtagere
var stærke fortalere for at afskaffe opholdskravet.
En genindførelse af opholdskravet for ret til dagpenge skønnes at medføre offent-
lige mindreudgifter på ca. 150 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd)
fra 2022 og frem. Forslaget skønnes at medføre en positiv arbejdsudbudsvirkning
på ca. 350 fuldtidspersoner årligt.
Skønnet er lavet på baggrund af beregningerne ifbm. afskaffelse af opholdskravet
(L 85 folketingsåret 2019-20) og er opjusteret til 2021-pl.