Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 8096
19. november 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 44 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 44:
”Vil
ministeren opgøre den akkumulerede betydning for beskæftigelsen i hhv.
2022, 2025, 2030, 2035, 2040, 2045, og 2050 af retten til tidlig pension, dvs. hvor
meget lavere beskæftigelsen samlet vil være i de enkelte år som følge af retten til
tidligere pension?”
Svar:
Med
Aftale om en ny ret til tidlig pension
fra oktober 2020 indføres en ny ret til tid-
lig pension, som skal give dem, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet og som
har haft et langt og ofte hårdt arbejdsliv, mulighed for en værdig tilbagetrækning,
inden de er slidt helt ned. Personer med 42, 43 eller 44 års anciennitet på arbejds-
markedet får ret til hhv. 1, 2 eller 3 år med tidlig pension i de sidste 3 år op til fol-
kepensionsalderen.
Aftalen vurderes at bidrage til en reduktion i den strukturelle beskæftigelse med ca.
5.000 personer i 2022 stigende til ca. 9.800 personer i 2025. På sigt forventes en re-
duktion i den strukturelle beskæftigelse i størrelsesordenen ca. 9.300 fuldtidsperso-
ner opgjort som den gennemsnitlige virkning i perioden 2026-2035,
jf. tabel 1.
Aftalen er fuldt finansieret fra 2023 og kan finansiere en varig reduktion i den
strukturelle beskæftigelse på i størrelsesordenen 9.300 personer. Dermed trækker
tidlig pension ikke på det finanspolitiske råderum eller forværrer de offentlige fi-
nanser efter 2022.
Tabel 1
Arbejdsudbudsvirkning af tidlig pension i 2022, 2025 og varigt
2022
Virkning på strukturel beskæftigelse
-5.000
2025
-9.800
Gns. 2026-2035
-9.300
Anm.: Arbejdsudbudsvirkningen er afrundet til nærmeste 100 fuldtidsbeskæftigede.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger.