BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om at opgøre effekterne på arbejdsudbuddet i alle årene frem mod 2025 af politiske initiativer siden folketingsvalget i 2019 fordelt på initiativer og samlet, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

21. oktober 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 72 (L -1) (Alm. del) af 15.

oktober 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre effekterne på arbejdsudbuddet i alle årene frem mod 2025

af politiske initiativer siden folketingsvalget i 2019 fordelt på initiativer og samlet,

inklusiv regeringens forslag til finanslov for 2021, udspil til

”Ny

ret for tidlig pen-

sion”

samt udspil til politiforlig inklusiv finansieringselementer.

Svar

Siden folketingsvalget i 2019 er der gennemført en række tiltag, der har mindre

–

såvel positive som negative

–

afledte virkninger på arbejdsudbuddet. Det afspejler,

at sigtet med tiltagene ikke generelt har været at påvirke arbejdsudbuddet, men

derimod at forfølge andre målsætninger. Fx er afgiften på cigaretter hævet med

sundhedsmæssige mål for øje

–

og ikke fordi afgiftsstigningen i sig selv har en af-

ledt positiv virkning på arbejdsudbuddet.

Virkningerne fra gennemførte tiltag er indarbejdet i den seneste mellemfristede

fremskrivning i

DK2025

–

En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af danske økonomi,

august 2020, hvori det vurderes, at arbejdsudbuddet vil stige med i størrelsesorde-

nen ca. 80.000 personer i perioden 2020-2025.

Hertil kommer, at der med

Aftale om en ny ret til tidlig pension

indføres en ny tilbage-

trækningsordning med ret til tidlig pension. Selve intentionen med den nye ret er,

at personer med mange år på arbejdsmarkedet vil kunne gå tidligere på pension,

hvorfor arbejdsbuddet påvirkes direkte. Den nye ret til tidlig pension, inkl. den

udvidede adgang til seniorpension og finansieringselementerne, skønnes at redu-

cere arbejdsudbuddet med ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025.

Inkluderes virkningen af aftalen om en ny ret til tidligere pension i vurderingen af

arbejdsudbuddet i perioden 2020-205 reduceres stigningen til i størrelsesordenen

ca. 70.000 personer.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om at opgøre effekterne på arbejdsudbuddet i alle årene frem mod 2025 af politiske initiativer siden folketingsvalget i 2019 fordelt på initiativer og samlet, til finansministeren

Side 2 af 4

Nedenfor er effekterne på arbejdsudbuddet af de enkelte tiltag opgjort i 2025, li-

gesom det var praksis i vurderingen af den tidligere regerings vækstmålsætninger.

Det skal bemærkes, at der er usikkerhed knyttet til vurderingerne.

Samlet set har de gennemførte tiltag reduceret arbejdsudbuddet med ca. 11.000

personer i 2025,

jf. tabel 1.

Dette svarer til ca. 0,4 pct. af arbejdsstyrken.

Tabel 1

Enkelte tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse siden folketingsvalget i 2019

Fuldtidspersoner

2025

FFL20, heraf

Midlertidigt børnetilskud

Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen

Forhøjelse af tobaksafgifterne

Aftaler om finansloven for 2020 (marginal effekt ift. FFL20), heraf

Annullering af loft over dobbeltuddannelse

Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge

Forhøjelse af tobaksafgifter til en pris på 55kr. i 2020 og 60 kr. i 2022

2,3)

Afgift på væsker til e-cigaretter

Lempeligere regler for elbiler

Forhøjelse af loft over aktiesparekontoen

Stramme beskatning af leasede firmabiler

Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice

Forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino

Indeksering af afgifter fra marts 2020

Genindførsel af afgifter på PVC-folier (fordobling) og PVC og ftalater

Genindførsel af registreringsafgift på fly

Andre tiltag, heraf

Dagpenge til selvstændige

Sorgorlov

Forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme

Nedsættelse af elvarmeafgiften

Modernisering af momsreglerne

Opkvalificeringsaftaler

Ny ret til tidlig pension

I alt

Memo: Foreslåede men endnu ikke aftalte initiativer, heraf

Aflysning af den forudsatte indeksering af punktafgifter (FFL21)

Politiforlig; Forhøjelse af arbejdsskadeafgift og méngodtgørelse

400

-50

500

-1300

-1.200

-350

400

-100

-50

-300

-200

-100

-50

-9.800

-11.000

-50

Anm.: Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste

hele antal 100 personer. Der er undtagelsesvist medtaget del-elementer, som har virkning på under 100

personer. For en række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på

arbejdsudbuddet. Disse initiativer er angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets

størrelse.

Side 3 af 4

Der er negative strukturelle virkninger på kortere sigt. Den varige virkning skal ses i sammenhæng med at

tiltaget er midlertidigt.

Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv.

Virkningerne på arbejdsudbud tager højde for forbrugs- og grænsehandelsgevinster som følge af en

afgiftsforhøjelse

Forudsat virkning for aftaler, der indgås efter 1. januar 2020. Forudsat virkning for aftaler, der indgås efter 1.

januar 2020.

5) 2025-virkningen opgøres til 0 personer, mens den varige virkning opgøres til -100 personer.

Kilde: Finansministeriet

Forslaget til finanslov for 2021 er ikke medtaget i tabellen, idet der ikke er fore-

lægger en endelig aftale endnu. I memoposten fremgår

aflysning af den forudsatte in-

deksering af punktafgifter,

som er et initiativ på finanslovforslaget, men som altså ikke

er medregnet i den samlede virkning.

I udspillet til et nyt politiforlig indgår en forhøjelse af arbejdsskadeafgift og mén-

godtgørelse i finansieringen. Forslagene har en mindre afledt virkning på arbejds-

udbuddet. Forslaget er ikke inkluderet, da det på nuværende tidspunkt ikke er gen-

nemført.

I forhold til initiativerne bemærkes det, at der på linje med sædvanlig praksis ind-

regnes virkningen af tiltag, hvor der er tilstrækkeligt empirisk grundlag mv. for at

vurdere effekten. I forbindelse med FL20 blev der gennemført tiltag inden for in-

ternational rekruttering, hvor der kan være en positiv virkning på arbejdsudbud-

det, men hvor der ikke på forhånd kan opgøres en virkning. Det gælder fx en ny

positivliste for faglærte og en udvidelse af etableringskortordningen for nyuddan-

nede udlændinge, der må forventes at bidrage til en forøgelse af arbejdsudbuddet.

Eventuelle positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over det, der kan indreg-

nes på forhånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Sådanne effekter vil

blive afspejlet i de løbende vurderinger i

Økonomisk Redegørelse

og i opdaterede mel-

lemfristede fremskrivninger i takt med, at de positive effekter på beskæftigelsen og

de offentlige finanser kan konstateres. Tilsvarende vil gøre sig gældende for mu-

lige negative effekter, som det ikke på forhånd er muligt at skønne over med til-

strækkelig sikkerhed.

Regeringen har med den netop nedsatte

Kommission for 2. generationsreformer, den nye

reformvej

igangsat et arbejde med 2. generationsreformer, der blandt andet skal

medvirke til bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, nedbringelse af

gruppen af passive unge og bedre overgang mellem uddannelse og job mv. Der er

et vigtigt potentiale for øget beskæftigelse forbundet med sådanne reformer. Der

er imidlertid ingen lette løsninger, og 2. generationsreformer kræver derfor et

grundigt forarbejde.

Med venlig hilsen

Side 4 af 4

Nicolai Wammen

Finansminister