Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2407601_0001.png
2019-20
S 1466 endeligt svar
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Besvarelse af spørgsmål S 1466 stillet af Ulla Tørnæs (V) den 17. juni
2020.
Spørgsmål S 1466:
Ministeren bedes kommentere artiklen »Roche og Novo Nordisk: Regerin-
gen skal tage initiativ til ny life science-strategi,« bragt på Altinget.dk den
11. juni?
Svar:
Den danske life science-industri har været en medvirkende årsag til, at Dan-
mark har kunnet håndtere corona-krisen. Krisen har været med til at under-
strege vores lange tradition for at finde fælles løsninger på fælles problemer
- erhvervsliv, lønmodtagere og stat imellem.
Life science er en global industri, hvor den internationale konkurrence bli-
ver stærkere, og hvor udviklingen af nye behandlinger og digitale løsninger
går hurtigt. Det er derfor vigtigt, at vi har fokus på, hvordan vi kan blive
bedre. Hvordan vi kan bruge erfaringerne fra krisen til at skabe endnu bedre
rammevilkår for en sektor, der skaber vækst og beskæftigelse i Danmark.
Som erhvervsminister er jeg altid optaget af en tæt dialog med erhvervsli-
vet, og jeg er positiv i forhold til en dialog med life science-industrien om
at sikre gode rammevilkår fremover.
Jeg har derfor allerede indkaldt brancheorganisationerne og nogle af de
større life science-virksomheder til et møde i denne uge for netop af drøfte
opfølgning på corona-krisen, og hvordan der fremadrettet sikres gode ram-
mevilkår for life science-industrien.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup