TALE
Samråd S om tilsyn i sag om menneskehan-
del på fiskeskib i Thyborøn (Afholdes d. 3.
maj kl. 10-11)
12. marts 2021
J.nr.
CAL/AT
Samrådsspørgsmål S, stillet af Christian Juhl (EL)
Arbejdstilsynet overså sag om menneskehandel ombord på et fiskeskib på havnen i
Thyborøn. Der er uenighed, om det er Arbejdstilsynet eller Søfartsstyrelsen, der
skulle have taget sig af sagen. Socialstyrelsens Center mod Menneskehandel har
konkluderet, at de samme to afrikanere har været ofre for menneskehandel til
tvangsarbejde i Danmark hos den pågældende arbejdsgiver på netop det skib.
Ghaneserne har boet i kahytter og arbejdet fast på skibet i tre og et halvt år. Mini-
steren bedes på den baggrund besvare følgende spørgsmål:
1. Hvad mener ministeren om denne sag?
2. Hvad vil ministeren gøre for, at der hurtigere og mere effektivt bliver grebet ind
i sager som denne?
3. Hvad kan der gøres for, at myndighederne samarbejder bedre om håndtering af
sager som den beskrevne i fremtiden?
Der henvises til artiklen »Tilsyn efter kontrol hos ofre for menneskehandel: Ingen
problemer med arbejdsmiljøet« i Fagbladet 3F den 11. marts 2021.
Indledning
Svar på spørgsmål 1.
Hvad mener ministeren om denne sag?
Mange tak for det og tak til spørgeren for at ind-
kalde til det her samråd.
Der er jo, som hr. Christian Juhl også selv er
inde på i sin indledning, tale om en alvorlig sag,
hvor to ghanesiske mænd er blevet udnyttet i
forbindelse med arbejde.
Menneskehandel og tvangsarbejde må ikke finde
sted i Danmark, og jeg kan ikke understrege nok,