Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3645
27. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
412 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 412:
”Vil
ministeren skønne over de potentielle besparelser ved en forenkling af proces-
sen for afklaring af personers arbejdsevne? Der bedes regnet på en model, hvor der
a) indføres en afklaringsgaranti på 2 år b) max indgår to praktikforløb og 3) sa-
gerne ikke forelægges et rehabiliteringsteam, før der kan træffes afgørelse om til-
skud til selvstændig virksomhed fleksjob, ressourceforløb og førtidspension.”
Svar:
Det har ikke være muligt at foretage et skøn over de potentielle besparelser ved den
beskrevne model. Det skyldes bl.a., at det i den foreslåede model ikke fremgår
hvem målgruppen for forslaget er, om der er en begrænsning på længden af de to
praktikforløb og hvilken administrativ model spørgeren forestiller sig i stedet for.
Derudover kan jeg oplyse følgende:
Ad b) Virksomhedspraktikforløb har i udgangspunktet ikke økonomiske konse-
kvenser for kommunerne. En afgrænsning af antal virksomhedspraktikforløb vil så-
ledes isoleret set ikke have økonomiske konsekvenser.
Ad 3) Efter gældende regler er det sådan, at kommunen skal forelægge borgerens
sag for rehabiliteringsteamet, når kommunen vurderer, at borgeren er i målgruppen
for enten ressourceforløb, fleksjob, støtte i form af tilskud til selvstændigt er-
hvervsdrivende eller førtidspension.
Forud for mødet i rehabiliteringsteamet skal kommunen sammen med borgeren ud-
arbejde rehabiliteringsplanens forberedende del med udgangspunkt i de oplysnin-
ger, som allerede foreligger i kommunen og med udgangspunkt i borgerens egen
vurdering af den samlede situation. Den forberedende del skal udarbejdes, således
at borgerens sag er fuldt ud oplyst inden temaets behandling af sagen. Den forbere-
dende del skal blandt andet indeholde oplysninger om;
borgerens ressourcer i forhold til job, uddannelse, familie, netværk m.v.
alle relevante helbredsoplysninger, der foreligger hos kommunen