Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2404060_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3645
27. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
411 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 411:
”Vil
ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at fjerne sanktionsreglerne på
områderne sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, res-
sourceforløbsydelse i hhv. jobafklarings- og ressourceforløb? Dette bedes opgjort i
umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter tilbageløb og skat, og efter tilbageløb,
skat og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning.
Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes ekspli-
citere hvilke adfærdseffekter, der indregnes, og hvis flere adfærdseffekter indgår,
bedes ministeren dekomponere adfærdsvirkningen, således, at de enkelte adfærds-
effekters bidrag til provenuvirkningen er ekspliciteret. Ministerens bedes også op-
lyse arbejdsudbudsvirkningen ved ændringen. For samtlige adfærdseffekter bedes
ministeren oplyse, hvilken empiri antagelserne om adfærd bygger på. Besvarelsen
bedes opgjort på hver af områderne.”
Svar:
Den danske velfærdsmodel bygger grundlæggende på princippet om ret og pligt,
hvor sociale rettigheder og hjælp fra det offentlige er knyttet sammen med pligter.
Det er derfor en grundlæggende betingelse for hjælp, at personen og dennes even-
tuelle ægtefælle står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket vil sige, at man aktivt
udnytter sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
Det er således en betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, res-
sourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, at man står til rådighed.
Personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, ledighedsydelse eller res-
sourceforløbsydelse, og som ikke opfylder deres pligt til at stå til rådighed, bliver
sanktioneret, hvis de uden rimelig grund fx udebliver fra deres tilbud eller fra en
samtale i jobcenteret. Der er særlige værnsregler for personer, der er visiteret akti-
vitetsparate eller som modtager ledighedsydelse eller ressourceforløbsydelse, når
det skal vurderes, om de skal have en sanktion.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved at fjerne sanktionsreglerne på områderne sygedagpenge m.v., til beskæftigelsesministeren
Det er ikke muligt at beregne de økonomiske konsekvenser af at fjerne sanktions-
reglerne på ledighedsydelse eller ressourceforløbsydelse, da det tilgængelige data
på områderne ikke er valideret. Derudover skal jeg bemærke, at der ikke findes
regler om sanktioner i sygedagpengeloven, men derimod regler om, at retten til sy-
gedagpenge i visse situationer bortfalder. Det er ikke muligt at beregne de økono-
miske konsekvenser af en afskaffelse af disse regler, da det tilgængelige data ikke
er valideret.
Ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet sanktioneres årligt for knap 85 mio. kr.
(2021-pl.), svarende til 40 mio. kr. efter skat og tilbageløb. Det er ikke muligt at
regne adfærd på en afskaffelse af sanktionsreglerne, da der ikke er tilstrækkelig
sikker viden om effekterne af sanktioner for kontant- og uddannelseshjælpsmodta-
gere.
Jeg vil gerne understrege, at sanktionsreglerne har til formål at sikre, at personer,
der modtager ydelser lever op til kravet om at stå til rådighed, og forbedre perso-
nens mulighed for hel eller delvis at komme i arbejde eller uddannelse. Jeg mener
derfor, at det er vigtigt at fastholde sanktionsreglerne, da de udgør en væsentlig del
af princippet om ret og pligt i vores beskæftigelsessystem.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2