Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2415453_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jette Gottlieb
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-4065
31-05-2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
309 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 309:
”Vil
ministeren give sit skøn over udgiften, såfremt der gives dagpengeret til perso-
ner, som kan arbejde ned til 25 timer om ugen frem for de nugældende 30 timer om
ugen? Der tages udgangspunkt i den dagpengesats, der gælder for deltidsforsikrede.
I besvarelsen bedes ministeren opgøre dette på følgende måde: den umiddelbare
provenuvirkning, provenuvirkningen efter tilbageløb, provenuvirkningen efter til-
bageløb og provenuvirkningen efter skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. I be-
svarelsen bedes ministeren opgøre dette for alle årene 2021-2025 og i varig virk-
ning. Ministeren bedes i besvarelsen anvende 2021-niveau og faste 2021-priser.
Ministeren bedes i besvarelsen eksplicitere, hvilke adfærdseffekter, der indregnes,
og hvis flere adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere adfærdsvirk-
ningen, således at de enkelte adfærdseffekters bidrag til provenuvirkningen er ek-
spliciteret. Ministeren bedes også skønne over, hvor mange, der vil vælge førtids-
pension frem for fleksjob, såfremt det gøres valgfrit. Ministeren bedes ligeledes i
besvarelsen oplyse effekten på arbejdsudbuddet. For samtlige adfærdseffekter be-
des ministeren oplyse, hvilken empiri disse effekter er baseret på. Ministeren bedes
endvidere oplyse fordelingsvirkningen ved forslaget opgjort som virkningen på di-
sponibel indkomst i kroner og øre og i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10
indkomstdeciler. Endelig bedes ministeren oplyse ændringens virkning på Gini-ko-
efficienten.”
Svar:
Det er et grundlæggende princip i dagpengesystemet, at man står til rådighed for
arbejdsmarkedet i de timer, hvor det er muligt at få udbetalt dagpenge, hvis man er
ledig. Efter de gældende regler på dagpengeområdet er det muligt at blive deltids-
forsikret, hvis man som a-kassemedlem maksimalt arbejder 30 timer om ugen, og i
tilfælde af ledighed ligeledes står til rådighed 30 timer om ugen. Dagpengekom-
missionen behandlede også reglerne om deltidsforsikring, og anbefalede, at rådig-
hedskravet på 30 timer fastholdes. For fuldtidsforsikrede er rådighedskravet 37 ti-
mer om ugen. Spørgsmålet forstås således, at der ønskes et skøn over udgiften, der
er forbundet med at sænke rådighedskravet fra 30 timer til 25 timer om ugen, men
hvor der stadig udbetales dagpenge svarende til 30 timer om ugen.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om provenuvirkningen ved at sænke grænsen for antal timer i rådighedsforpligtigelsen, til beskæftigelsesministeren
2415453_0002.png
Som deltidsforsikret har man ret til dagpenge i 3.120 timer inden for 3 år, og kan få
udbetalt dagpenge for op til 130 timer pr. måned. For et fuldtidsforsikret medlem er
det 3.848 timer og vedkommende vil få udbetalt dagpenge op til 160,33 timer om
måneden. I 2021 er den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede på kr. 12.881
pr. måned, hvor den for fuldtidsforsikrede er på kr. 19.322.
Ved at sænke rådighedskravet til 25 timer, vil det komme de personer til gavn, der i
dag ikke kan efterleve det nuværende 30 timers krav om rådighed. En sænkelse vil
derfor muliggøre, at flere af de personer, der falder for 30 timers kravet i dag, men
vil kunne overholde et 25 timers krav, vil kunne blive deltidsforsikrede. Samtidig
vil en sænkelse af rådighedskravet til 25 timer indebære, at deltidsforsikrede står til
rådighed for færre ledige stillinger end med det nuværende rådighedskrav.
I 2019 var der knap 2,4 mio., som var medlem af en a-kasse. Heraf udgjorde del-
tidsforsikrede ca. 18.000 svarende til 0,7 pct. Det skønnes, at der i 2019 var ca. 500
deltidsforsikrede, som modtog dagpenge (30 timer/uge), men der foreligger ikke
data for hvor meget større denne gruppe ville være, hvis grænsen for antal timer i
rådighedskravet reduceres fra 30 til 25 timer om ugen for deltidsforsikrede.
Det skønnes dog at være et begrænset antal ledige deltidsforsikrede, som i dag fal-
der for et rådighedskrav på 30 timer, men som vil leve op til et krav på 25 timer. På
det grundlag vurderes det med betydelig usikkerhed, at forslaget vil merføre umid-
delbare offentlige merudgifter til dagpenge på ca. 0,7 mio. kr. årligt efter skat. Mer-
udgifter følger af, at flere af de personer, der i dag ikke kan opfylde rådighedskra-
vet på 30 timer, vil kunne modtage deltidsdagpengesats, som følge af en sænkelse
af kravet til 25 timer.
Denne øgede dagpengeudbetaling vil medføre et øget forbrug og dermed et større
tilbageløb i form af øgede indtægter fra moms og afgifter mv. Dette mindsker de
umiddelbare merudgifter med ca. 0,2 mio. kr. Efter tilbageløb er den umiddelbare
virkning således på ca. 0,5 mio., jf.
tabel 1.
En sænkelse af rådighedskravet vil teoretisk set medføre en mindre adfærdsbetinget
øget tilgang samt reduceret afgang til og fra dagpengesystemet, men den vurderes i
det konkrete tilfælde at være så marginal og behæftet med så stor usikkerhed, at der
beregningsteknisk ses bort fra den.
En sænkelse af rådighedskravet skønnes ikke at have nogle målbare virkninger,
hverken på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten eller på de gennem-
snitlige disponible indkomster opdelt på indkomstdeciler.
Tabel 1
Skønnet økonomiske konsekvenser ved en sænkelse af rådighedskravet
for deltidsforsikrede dagpengemodtagere
Mio. kr.
Umiddelbar virkning
Umiddelbar virkning efter tilbageløb
0,7
0,5
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om provenuvirkningen ved at sænke grænsen for antal timer i rådighedsforpligtigelsen, til beskæftigelsesministeren
2415453_0003.png
Anm.: Tallene er afrundet og kan afvige ved summering. Der er imidlertid ikke et tilstrækkelig datagrundlag til at
kunne lave et fyldestgørende skøn for provenuvirkningen ved at sænke grænsen for antal timer i rådighedsfor-
pligtigelsen. Skønnet er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.
Kilde: FLEUR og egne beregninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
3