Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 21/06055
26. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
406 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 406:
”Synes
ministeren, at der er sammenhæng i reglerne, når førtidspensionister som
fleksjobbere ikke er omfattet af rimelighedskravet, men til gengæld er omfattet om
kravet om merbeskæftigelse?
”
Svar:
Der findes i dag ikke noget rimeligheds- eller merbeskæftigelseskrav for så vidt an-
går fleksjobbere. Jeg har derfor supplerende tolket spørgsmålet som omhandlende
førtidspensionister i løntilskudsjob. Dette fordi der i forbindelse med udmøntnin-
gen af den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som et bredt
flertal af Folketingets partier indgik i august 2018, blev indført en generel fritagelse
fra rimelighedskravet for førtidspensionister i løntilskudsjob.
Beslutningen blev taget på baggrund af indstilling fra en arbejdsgruppe med repræ-
sentanter for arbejdsmarkedets parter (DA, FH og KL) samt Beskæftigelsesministe-
riet. Arbejdsgruppen skulle finde frem til en ny model for opgørelse af rimelig-
hedskravet i relation til en forudsat automatisering på baggrund af oplysninger fra
e-indkomstregistret.
Der havde siden 2013 været etableret en forsøgsordning, hvor de regionale arbejds-
markedsråd efter ansøgning fra kommunen havde kunnet dispensere for rimelig-
hedskravet for førtidspensionister i løntilskud. Denne forsøgsordning udløb den 31.
december 2018. Det var aftalt med parterne, at der inden udløbet af forsøgsordnin-
gen i 2018 skulle drøftes en permanent løsningsmodel, mhp. at fastsætte regler for
opgørelsen af rimelighedskravet, som mærkbart lempede rimelighedskravet for før-
tidspensionister i løntilskudsjob. Den permanente løsning blev således en generel
fritagelse fra rimelighedskravet.
I forhold til sammenhængen i reglerne, så er det således, at rimelighedskravet er en
supplerende national regel, som vi selv kan justere, mens merbeskæftigelseskravet