BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om at udarbejde et overblik over de samlede samfundsøkonomiske gevinster eller tab, der er for de enkelte beskæftigelsesindsatser, samt hvilke ressourcetræk på de offentlige finanser, de enkelte indsatser har, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 2375

25. marts 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

267 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Andersen (V).

Spørgsmål nr. 267:

”Vil ministeren opgøre de samlede offentlige udgifter til den aktive

beskæftigelses-

indsats for det senest mulige opgørelsessår fordelt på relevante udgiftskategorier;

drift af jobcentre, vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud, vok-

senlærling m.v.? Vil ministeren ligeledes opgøre, hvordan udgifterne har udviklet

sig år-for-år

siden 2011? Der henvises til KL’s analyse ”Hvad koster beskæftigel-

sesindsatsen”

fra marts 2020. ”

Svar:

Der henvises i spørgsmålet til KL's analyse "Hvad koster beskæftigelsesindsatsen",

hvor KL har opgjort driftsudgifter til aktivering samt udgifter til jobrotation, løntil-

skud til forsikrede ledige, seniorjob og serviceudgifter (administration af jobcen-

trene). I spørgsmålet efterspørges en yderligere opdeling af udgifterne fordelt på

vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud, voksenlærlinge m.v.

Det er ikke muligt at genskabe samme fordeling af udgifterne i 2018 på målgrupper

og ordninger som beskrevet i KL's analyse. Det skyldes, at Beskæftigelsesministe-

riet anvender andre kriterier for, hvad der indgår i udgifterne til beskæftigelsesind-

satsen. I Beskæftigelsesministeriets opgørelser indgår de kommunale udgifter til in-

tegrationsindsatsen for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse inden for

integrationsprogrammet ikke.

Desuden er det ikke muligt at opgøre særskilte udgifter til virksomhedspraktik og

nytteindsats. Det skyldes, at det ikke er muligt at udskille de administrative udgifter

til nytte- og virksomhedsrettet indsats fra de samlede administrative udgifter.

Beskæftigelsesministeriet har nedenfor opgjort:



Tabel 1:

Udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats fordelt på aktivering, an-

dre beskæftigelsesordninger, serviceudgifter (administration af jobcentre) samt

særlige indsatser og puljer.

Tabel 2:

Udgifter til aktivering fordelt på ydelsesgrupper.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om at udarbejde et overblik over de samlede samfundsøkonomiske gevinster eller tab, der er for de enkelte beskæftigelsesindsatser, samt hvilke ressourcetræk på de offentlige finanser, de enkelte indsatser har, til beskæftigelsesministeren

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister

Tabel 1

Samlet oversigt over udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats i mio. kr.

2021-pl

Aktivering i alt

-Opkvalificering

- Øvrig vejledning

og opkvalificering

-Merudgifter til

løntilskud

-Følgeudgifter

Andre beskæfti-

gelsesordninger

Serviceudgifter

(administration)

Særlige indsatser,

puljer m.v.

I alt

2011

8.494

1.631

5.539

609

716

765

3.331

330

12.920

2012

8.415

1.733

5.054

805

822

954

3.512

413

13.294

2013

8.274

1.789

4.773

720

992

2.527

3.820

260

14.882

2014

7.364

1.441

4.327

436

1.160

3.110

4.183

319

14.976

2015

6.803

1.093

4.302

1.375

2.511

4.324

150

13.788

2016

6.445

1.106

4.227

-208

1.320

2.333

4.657

158

13.592

2017

6.017

948

4.085

-150

1.133

2.503

4.793

335

13.648

2018

5.938

905

4.130

-147

1.050

2.362

4.983

366

13.649

2019

5.475

4.692

-123

906

1.938

4.929

369

12.710

Kilde: Regnskabsoplysninger fra Danmarks Statistik.

Dækker over udgifter til ordinær uddannelse, 6 ugers jobrettet uddannelse og den regionale uddannelsespulje

og puljen til uddannelsesløft.

Som følge af forenkling af registrering af driftsudgifter kan udgifterne til ordinær uddannelse og øvrig vejledning

og opkvalificering ikke længere dekomponeres fra 2019

Udgifter til løntilskud, voksenlærlinge fra ledighed og jobrotation vises ikke som bruttoudgifter, men som mer-

udgifter ift. alternative forsørgelsesudgifter. Det vil sige differencen i udgifter mellem løntilskud og udgiften så-

fremt borgerne havde været på passiv forsørgelse.

Dækker over udgifter til mentorer, hjælpemidler, befordring mv.

Dækker over udgifter til løn, overhead, husleje, IT mm. Det er ikke muligt at dekomponere udgifterne.

Tabel 2

Udgifter til aktivering fordelt på ydelsesgrupper i mio. kr. 2021-pl

A-dagpenge

Kontanthjælp mv.

For- og revalidering

Sygedagpenge

Ledighedsydelse

Ressourceforløb

Jobafklaring

Følgeudgifter

Seks ugers jobrettet ud-

dannelse

I alt

2011

2.120

3.810

1.002

755

276

128

404

8.494

2012

2.133

3.653

917

711

269

158

575

8.415

2013

1.938

3.916

751

698

238

203

525

8.274

2014

1.410

3.721

595

712

232

132

418

7.364

2015

837

3.715

487

670

229

390

132

101

242

6.803

2016

639

3.341

397

602

217

624

252

101

272

6.445

2017

576

3.040

338

540

216

665

315

231

6.017

2018

619

2.921

286

523

241

710

321

103

215

5.938

2019

584

2.596

214

520

207

715

347

207

5.475

Kilde: Regnskabsoplysninger fra Danmarks Statistik.

Dækker over udgifter til aktivering for a-dagpengemodtagere samt udgifter til den regionale uddannelsespulje,

puljen til uddannelsesløft og mangelpuljen, som hovedsageligt gives til dagpengemodtagere.

Dækker over udgifter til aktivering af modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og

hjemrejseydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Følgeudgifter kan ikke fordeles på ydelsesgrupper som følge af kontoplanens opbygning