Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mads Andersen (K)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3450
25. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
399 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mans
Andersen (KF).
Spørgsmål nr. 399:
”Vil
ministeren udarbejde et overblik over de samlede samfundsøkonomiske
gevinster eller tab, der er for de enkelte beskæftigelsesindsatser, samt hvilke
ressourcetræk på de offentlige finanser, de enkelte indsatser har?
”
Svar:
Der findes begrænset viden om det samfundsøkonomiske afkast for de enkelte be-
skæftigelsesindsatser, opgjort som effekter i forhold til omkostninger. Det vil være
et omfattende forskningsmæssigt udredningsprojekt at lave denne type analyser
med henblik på at udarbejde et samlet overblik over samfundsøkonomiske afkast
for den enkelte beskæftigelsesindsatsen, hvorfor jeg vil henvise til tidligere studier.
Der er tidligere lavet samfundsøkonomiske analyser af udvalgte ordninger i be-
skæftigelsesindsatsen, herunder
i Finansministeriets publikation fra 2018 ”Aktiv
beskæftigelsesindsats”. Her analyseres det samfundsøkonomiske afkast af mentor-
ordningen, jobrotationsordningen, privat løntilskud og seks ugers jobrettet uddan-
nelse ved at sammenholde det samfundsmæssige afkast af indsatsens beskæftigel-
seseffekter med omkostningerne. Finansministeriets analyse viste et mindre sam-
fundsøkonomisk tab ved seks ugers jobrettet uddannelse og jobrotationsordningen,
en samfundsøkonomisk gevinst ved privat løntilskud og ingen nævneværdig sam-
fundsøkonomisk virkning af mentorordningen.
De Økonomiske Råds forårsrapport (2007) skønner ligeledes over det samfunds-
økonomiske afkast af forskellige indsatser i den aktive beskæftigelsesindsats.
Denne type analyse kigger oftest på det gennemsnitlige afkast pr. person i forskel-
lige aktiveringstyper og laves på baggrund af et givent aktiveringsniveau i en be-
stemt konjunktursituation. Der skal derfor bl.a. tages forbehold for at konkludere,
at marginale ændringer for en given målgruppe i en anderledes konjunktursituation
vil give et bestemt samfundsøkonomisk gevinst eller tab.