BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om, hvilke beskæftigelsesindsatser der har henholdsvis positiv, negativ og ingen jobeffekt (dvs. at den ledige kommer i arbejde), og hvad de offentlige økonomiske omkostninger er for disse indsatser, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Mads Andersen (K)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 3450

25. maj 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

398 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads

Andersen (KF).

Spørgsmål nr. 398:

”Vil

ministeren i tabelform oplyse, hvilke beskæftigelsesindsatser der har

henholdsvis positiv, negativ og ingen jobeffekt (dvs. at den ledige kommer i

arbejde), og hvad de offentlige økonomiske omkostninger er for disse indsatser?”

Svar:

Beskæftigelseseffekterne af de forskellige typer af aktivering kan variere på tværs

af målgrupper og afhænger af den evidens der er på området. Der indregnes i dag

forskellige beskæftigelseseffekter af forskellige typer af aktivering blandt personer,

der modtager dagpenge eller en ydelse i kontanthjælpssystemet.

Overordnet set peger forskningslitteraturen på:

Privat løntilskud:

Der er positive effekter af deltagelse i aktive tilbud med løntil-

skud i den private sektor.

Offentligt løntilskud:

Den brede effektlitteratur om deltagelse i aktive tilbud i of-

fentligt løntilskud peger i retning af negativ effekt. Det bemærkes dog, at en ny ef-

fektevaluering af forskere fra Aarhus Universitet viser positive effekter af offentligt

løntilskud. Studiet fra Aarhus Universitet er det eneste studie, der er foretaget efter

beskæftigelsesreformen, hvor regler for ordningen blev harmoniseret i retning af

privat løntilskud.

Vejledning og opkvalificering:

Der er generelt modsatrettede effekter i forsknings-

litteratur omkring vejledning og opkvalificeringsforløb. Forskningslitteraturen pe-

get generelt på, at det har en positiv virkning på beskæftigelsen at løfte personers

uddannelsesniveau, herunder også for ledige. På den baggrund indregnes fx posi-

tive beskæftigelseseffekter af uddannelsesindsatsen under puljen til uddannelses-

løft, hvor der sker et løft fra ufaglært til faglært. For korte aktiveringsforløb med

vejledning og opkvalificering finder forskningslitteraturen dog ikke positive virk-

ninger på beskæftigelsen.

Virksomhedspraktik:

Der er generelt modsatrettede effekter i forskningslitteratur

omkring virksomhedspraktik.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om, hvilke beskæftigelsesindsatser der har henholdsvis positiv, negativ og ingen jobeffekt (dvs. at den ledige kommer i arbejde), og hvad de offentlige økonomiske omkostninger er for disse indsatser, til beskæftigelsesministeren

Af tabel 1 fremgår udgifterne til hhv. vejledning og opkvalificering og løntilskud

for hhv. dagpengemodtagere og personer i kontanthjælpssystemet. Udgifterne til

løntilskud opgøres som merudgifter ift. alternative forsørgelsesudgifter. Det vil

sige differencen i udgifter mellem løntilskud og forsørgelsesudgiften såfremt per-

sonen havde været på passiv forsørgelse.

Ved virksomhedspraktik beholder ledige sin hidtidige ydelse, og der er derfor ikke

en udgift til tilskud eller lignende til virksomheden. Udgifter til virksomhedskonsu-

lenter konteres under de samlede administrative udgifter til administration af job-

centre. Det er derfor ikke muligt at opgøre udgifterne til virksomhedspraktik.

Tabel 2

Udgifter til aktivering i mio. kr. (2019, faste 2021 priser)

A-dagpenge

Vejlednings- og opkvalificeringsforløb

Merudgifter til løntilskud

618

-96

Kontanthjælp

mv.

2.207

-25

Anm: 1: Som følge af forenkling af registrering af driftsudgifter kan udgifterne til ordinær uddannelse og øvrig

vejledning og opkvalificering ikke længere dekomponeres fra 2019. Udgifterne til vejledning og opkvalificering

dækker derfor både over udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering og ordinær uddannelse. 2: Udgifter til løn-

tilskud vises ikke som bruttoudgifter, men som merudgifter ift. alternative forsørgelsesudgifter. Det vil sige diffe-

rencen i udgifter mellem løntilskud og udgiften såfremt borgerne havde været på passiv forsørgelse. 3: Udgifterne

til kontanthjælp mv. dækker over udgifter til personer i kontanthjælpssystemet (kontanthjælp, uddannelseshjælp og

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse uden for introduktionsprogram).

Kilde: Kommunale regnskabsoplysninger fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister