BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 395: MFU spm. om at redegøre for, om regeringen vil registersammenkøre oplysninger fra ATP og Skattestyrelsen for at afdække, om der er lønmodtagere, der ikke har fået indbetalt til ATP af deres arbejdsgiver, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Peter Skaarup

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 3541

25. maj 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

395 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Peter

Skaarup (DF)(MFU).

Spørgsmål nr. 395:

”Vil

ministeren redegøre for, om regeringen vil registersammenkøre oplysninger

fra ATP og Skattestyrelsen for at afdække, om der er lønmodtagere, der ikke har

fået indbetalt til ATP af deres arbejdsgiver?”

Svar:

Det er vigtigt, at alle arbejdsgivere indbetaler til ATP. Det skyldes, at ATP Livs-

lang Pension sammen med folkepensionen er den økonomiske grundtryghed for

mange nuværende og kommende pensionister. Særligt for de 40 pct. af danskerne,

der i dag udelukkende har ATP-bidraget som supplement til folkepensionen.

Det er bestyrelsen, henholdsvis direktøren, for ATP’s ansvar, at træffe foranstalt-

ninger for, at ATP drives betryggende.

Til brug for besvarelse af spørgsmålet, har jeg indhentet bidrag fra ATP, som oply-

ser følgende:

”Det

er lovpligtigt for arbejdsgiverne hver måned at indberette ATP-bidrag til ind-

komstregistret samt kvartalsvist at indbetale bidragene til ATP. Det er således ar-

bejdsgiverens forpligtelse at indberette og indbetale det korrekte ATP-bidrag for

deres ansatte. Det skal ses i lyset af, at det er arbejdsgiveren, som har kendskabet

til, hvem der er ansat, og i hvor mange timer, de ansatte er beskæftiget.

Hvis arbejdsgiveren har indberettet ATP-bidrag til indkomstregistret, men ikke be-

taler bidraget, overtager ATP’s medlemskollektiv kravet mod arbejdsgiver, og ATP

forfølger kravet ved at indbringe det for fogedretten. ATP’s medlemskollektiv god-

skriver det enkelte medlems pensionsret svarende til det indberettede bidrag,

selvom arbejdsgiveren ikke betaler. Medlemmet lider således ikke noget tab, hvis

en arbejdsgiver ikke betaler.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 395: MFU spm. om at redegøre for, om regeringen vil registersammenkøre oplysninger fra ATP og Skattestyrelsen for at afdække, om der er lønmodtagere, der ikke har fået indbetalt til ATP af deres arbejdsgiver, til beskæftigelsesministeren

Der er mulighed for at straffe arbejdsgiver med bøde, hvis arbejdsgiver undlader i

rette tid at foretage indberetning af ATP-bidrag til indkomstregistret eller undlader

rettidigt at indbetale det samlede bidrag for en ansat. Sagen kan i så fald overgives

til politiet.

Siden etableringen af indkomstregistret i 2008 har der været direkte sammenhæng

mellem de løbende indberetninger af ATP-bidrag til Skattestyrelsens indkomstregi-

ster og de kvartalsvise indbetalinger til ATP, hvilket har styrket kvaliteten af ATP-

data. Med tilkomsten af indkomstregistret blev der indført en bestemmelse i ATP-

loven, om at der skal føres kontroller op mod indkomstregistret.

ATP foretager på den baggrund blandt andet stikprøvekontroller af arbejdsgivere,

der indberetter A-indkomst uden at indberette et ATP-bidrag, som svarer hertil.

ATP foretager ca. 4.000 stikprøvekontroller om året af indberetninger af indkomst,

hvor der ikke samtidig er indberettet et tilsvarende ATP-bidrag.

I forhold til samkøring af oplysninger på tværs af ATP og Skattestyrelsen, er der

efter

ATP’s opfattelse ikke oplysninger

hos Skattestyrelsen, der giver mulighed for

at foretage yderligere kontroller vedrørende manglende indbetalinger fra arbejdsgi-

verne end de kontroller, som ATP allerede foretager i dag.

ATP har løbende fokus på at afdække mulighederne for at styrke datakvaliteten og

kontrollen af arbejdsgivernes indberetninger yderligere, herunder på potentialerne

ved yderligere og mere automatiserede kontroller. Der ses blandt andet på, om det

på baggrund af data fra indkomstregistret er muligt at identificere eventuelt fejlbe-

hæftede ATP-indberetninger, samt om der vil være gevinster ved at registersam-

køre oplysninger op mod Feriepengeinfo. Analyserne forventes afsluttet i løbet af

2021.

Ud over de beskrevne kontroller, har der igennem alle årene været lagt op til egen-

kontrol, ligesom medlemmerne siden indførelsen af ATP i 1964 har haft mulighed

for at klage over ATP’s afgørelser en lønmodtager, som mener, at der ikke er ind-

berettet et korrekt bidrag, kontakte ATP, inden der er gået 3 år fra modtagelsen af

oplysningen om det indberettede bidrag via årsopgørelsen. I andre tilfælde kan ind-

sigelsen fremsættes, frem til 5 år efter, at et eventuelt bidrag skulle have været ind-

berettet og indbetalt til ATP.

Før 1992 blev der sendt bidragsoversigter ud til medlemmerne hvert 3. år, som

medlemmerne kunne bruge i egenkontrollen. Herefter har der været forskellige ud-

sendelser til medlemmerne (pensionsoversigter og prognoser), hvor der typisk har

været tale om information om de seneste 2 års indberetninger og prognoser, og si-

den slutningen af 1980’erne (med undtagelse af perioden 2000-2010)

er indbetalte

ATP-bidrag fremgået af borgernes årsopgørelser. Endeligt har der igennem hele

perioden været mulighed for at få sendt en bidragsoversigt med oplysning om

samtlige indberetninger. ATP har generelt modtaget meget få klager om pensions-

indbetalinger fra medlemmerne.”

Jeg henholder mig til ATP’s oplysninger.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister