Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2400353_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3466
24. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 26. april stillet følgende spørgsmål nr. 393
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-
sen (V).
Spørgsmål nr. 393:
”Vil
ministeren i forlængelse af ministerens kommentar i artiklen »Minister om
Nemlig.com: Problemet er, at den absolut øvre middelklasse, der måske bor på
Østerbro, får leveret varer, som de betaler ni kroner for i fragt« i Politiken den 17.
april 2021 vedr. forholdene i virksomheden Nemlig.com, redegøre for, om ministe-
ren selv og/eller Beskæftigelsesministeriet, mens ministeren har været minister, har
handlet hos Nemlig.com? Ministeren bedes herunder redegøre for, om ministeren
er bekendt med, om andre ministerier og/eller ministre under den nuværende S-le-
dede regering har handlet hos Nemlig.com.”
Svar:
Den teknologiske udvikling har givet nye muligheder og større fleksibilitet, der er
til fordel for både kunder, virksomheder og ansatte. Det skal vi selvfølgelig byde
velkommen. Og heldigvis er langt de flest arbejdsgivere bevidste om deres ansvar
for at sikre ordentlige arbejdsvilkår, også på et stigende digitaliseret arbejdsmar-
ked.
Vi ser desværre også
både i Danmark og i resten af verden
eksempler på virk-
somheder, hvor udviklingen sker på bekostning af arbejdsvilkårene for dem, der
udfører arbejdet. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg mener, at det mest af
alt er et strukturelt problem på vores arbejdsmarked, når virksomheder gør brug af
lidt for smarte forretningsmodeller for at undgå at påtage sig et ansvar.
Efter min opfattelse er det først og fremmest et problem, som skal håndteres af ar-
bejdsmarkedets parter. Det følger af den opgavefordeling, som vi har på arbejds-
markedet i Danmark. Dernæst spiller regeringen og Folketinget en vigtig rolle i
forhold til at understøtte og sikre rammerne for, at alle i Danmark arbejder under
ordentlige vilkår.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om beskæftigelsesministeren, Beskæftigelsesministeriet og andre ministerier har handledet hos Nemlig.com, til beskæftigelsesministeren
Derfor har jeg igangsat et arbejde, der skal se på mulige løsninger. Her vil vi ind-
drage alle gode ideer og synspunkter. Det er helt afgørende, at reglerne også frem-
over understøtter ordentlige arbejdsvilkår og fair konkurrence på det danske ar-
bejdsmarked.
Jeg vil gerne udtrykke helt klart, at det aldrig har været min hensigt at udpege den
enkelte forbruger som ansvarlig for, hvordan virksomheder indretter deres arbejde
eller for ordentlige arbejdsvilkår for de ansatte. Men jeg mener samtidig, at vi som
forbrugere har mulighed for at påvirke forholdene i den rigtige retning, når vi også
har blik for forholdene hos de virksomheder, vi handler hos.
Da jeg som indledningsvist nævnt ser problematikken som strukturel for vores ar-
bejdsmarked, mener jeg ikke, at spørgsmål om, hvorvidt enkeltpersoner handler
hos den ene eller den anden virksomhed, er relevante for debatten. På den bag-
grund mener jeg også, at spørgsmålet om, hvorvidt jeg som privatperson har hand-
let hos nemlig.com, er sagen uvedkommende. Jeg kan dog oplyse, at jeg ikke har
handlet hos nemlig.com.
Ministeriet har gennem opslag på nemlig.com’s CVR-nummer i ministeriets regn-
skabsdatabaser for alle enheder i ministeriet undersøgt, om der er foretaget indkøb
hos nemlig.com. Med afsæt i dette opslag oplyser Beskæftigelsesministeriet, at de
heller ikke har handlet hos nemlig.com i perioden efter, at jeg er blevet minister.
Ud over mediedækningen har jeg som beskæftigelsesminister desuden ikke kend-
skab til, om andre ministre eller ministerier har handlet hos nemlig.com i indevæ-
rende regeringsperiode.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2