BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om at redegøre for antagelserne bag forventningen om, at den begrænsning i adgangen til fastholdelsesfleksjob, der blev indført med reformen af fleksjobordningen i 2013, ville medføre en besparelse for det offentlige , til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021-3720

24. maj 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

392 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 392:

”

Vil ministeren redegøre for antagelserne bag forventningen om, at den begræns-

ning i adgangen til fastholdelsesfleksjob, der blev indført med reformen af fleks-

jobordningen i 2013, ville medføre en besparelse for det offentlige

–

og redegøre

for den evidens, der måtte være for, at faldet i antallet af fastholdelsesfleksjob rent

faktisk har medført en besparelse for det offentlige?

”

Svar:

Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012 betød blandt andet,

at en person først kan blive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads (fasthol-

delsesfleksjob), når vedkommende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12

måneder under overenskomstens sociale kapitel.

Det blev i forbindelse med reformen forudsat, at 27 pct. af de samlede fleksjobvisi-

tationer er fastholdelsessager. Da den indtægtsregulerede fleksjobordning er væ-

sentlig anderledes end den gamle fleksjobordning, blev det imidlertid forudsat, at

der fremadrettet vil være 25 pct. færre fastholdelsessager end tidligere. Ligeledes

blev det antaget, at de der ansættes under overenskomstens sociale kapitler, har

samme afgangsprofil, som personer i fleksjobordningen. Endelig blev det forudsat,

at 15 pct. af de ansatte under overenskomstens sociale kapitler vil anse det som den

rigtige løsning, hvorfor de vil fortsætte i jobbet.

Det samlede antal helårspersoner under overenskomstens sociale kapitler blev på

den baggrund skønnet til ca. 3.000 fuldt indfaset.

Det er ikke muligt at foretage en egentlig opgørelse af de økonomiske konsekven-

ser af reformen af førtidspension og fleksjob. Det skyldes blandt andet, at der i

årene efter reformen trådte i kraft er gennemført en række andre større initiativer

og reformer på tilstødende områder som fx sygedagpenge- og kontanthjælpsområ-

det, som også påvirker førtidspension og fleksjobområdet, herunder etableringen af

fastholdelsesfleksjob.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om at redegøre for antagelserne bag forventningen om, at den begrænsning i adgangen til fastholdelsesfleksjob, der blev indført med reformen af fleksjobordningen i 2013, ville medføre en besparelse for det offentlige , til beskæftigelsesministeren

Det blev i forbindelse med en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob

fra marts 2018 også vurderet, at det ikke er muligt at lave en præcis og isoleret op-

gørelse af reformens aktivitetsmæssige og økonomiske effekter. I stedet for en

egentlig økonomisk effektanalyse valgte man derfor at analysere reformens cen-

trale forudsætninger for at realisere de oprindelige intentioner med reformen.

Det fremgik af evalueringen, at der ikke kunne følges op på udviklingen i antallet

af fastholdelsesfleksjob, hvilket skyldes at fastholdelsesfleksjob ikke registreres

særskilt, og at virksomhedernes eventuelle skånehensyn i ansættelsen ikke registre-

res. Som en indikator for fastholdelsesfleksjob sås på fleksjobansættelser, hvor den

enkelte person havde fået løn i samme virksomhed i en kortere eller længere peri-

ode to måneder forinden starten i fleksjobbet. Evalueringen viste blandt andet, at

det realiserede tilkendelsesniveau til fastholdelsesfleksjob i 2016 var lidt højere end

det forudsatte niveau i reformen.

Jeg kan afslutningsvis bemærke, at vi i forligskredsen bag reformen af førtidspen-

sion og fleksjob er i gang med en kritisk gennemgang af reformen. Tilbage i de-

cember 2020 landede vi en aftale om ressourceforløbene, og næste skridt er dermed

at se nærmere på blandt andet fleksjobordningen, hvor der også kan være behov for

justeringer.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister