BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om, det betyder noget, om arbejdstagerne er søfarende (godkendt under MLC) eller ikke-søfarende med hensyn til det påståede krav om arbejdstilladelse, til udlændinge- og integrationsministeren.

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2020-21

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 305

Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 16. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 305

(alm. del) efter ønske fra Karsten Hønge (SF) til udlændinge- og integrationsmini-

steren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 305:

Med henvisning til Femern A/S' redegørelse til TRU og BEU for forløbet omkring

anholdelsen af 28 russiske søfolk den 9. marts 2021 bedes ministeren besvare føl-

gende:

–

Vil ministeren bedes kommentere på redegørelsen for så vidt angår dele, der om-

ha dler, at Ka

eradvokate fi der, at der består e ”ikke-uvæsentlig

fortolk-

i gstvivl” i forhold til hvor år arbejder til søs er o fattet af regler e o opholds-

og arbejdstilladelser i udlændingelovgivningen?

–

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen mener, at retstilstanden vedrø-

rende søfolk og opholds- og arbejdstilladelser er tilstrækkelig klar?

–

Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte for at sikre

at retstilstanden for så vidt angår søfolk og opholds- og arbejdstilladelser er til-

strækkelig klar, således at det i fremtiden vil være utvetydigt, hvilke regler der gæl-

der og hvilken praksis, der kræves?

Svar:

Udlændingelovens grundlæggende udgangspunkt er, at det kræver arbejdstilla-

delse at udføre arbejde i Danmark, medmindre udlændingen er fritaget for krav om

arbejdstilladelse. Er man i tvivl om, hvorvidt der stilles krav om opholds- og arbejds-

tilladelse i en konkret situation, eller om man opfylder betingelserne for at få en

arbejdstilladelse, kan man altid rette henvendelse til udlændingemyndighederne

og søge vejledning.

I forhold til spørgerens konkrete spørgsmål kan jeg oplyse følgende:

Helt overordnet gælder der forskellige regelsæt om opholds- og arbejdstilladelser i

Danmark for besætninger ved danske og udenlandske skibe. Uanset om der er tale

om et dansk eller udenlandsk indregistreret skib, er hovedreglen dog, at en udlæn-

ding skal være i besiddelse af en opholds- og arbejdstilladelse, hvis skibet tager fast

Side

1/3

12. april 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 5282

1562830

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om, det betyder noget, om arbejdstagerne er søfarende (godkendt under MLC) eller ikke-søfarende med hensyn til det påståede krav om arbejdstilladelse, til udlændinge- og integrationsministeren.

ophold på dansk område og derfor ikke er i international trafik. Det skal i den for-

bindelse bemærkes, at der gælder særlige regler for såvel udenlandsk som dansk

indregistrerede skibes anløb til og ophold i danske havne, når disse er i international

trafik, ligesom der er særlige EU-retlige regler i situationer, hvor et skib skal udføre

en tjenesteydelse i Danmark for en EU-etableret virksomhed. Dette overordnede

udgangspunkt uddybes nedenfor.

Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge skal have arbejdstilla-

delse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig er-

hvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i

landet. Det fremgår endvidere, at arbejdstilladelse tillige kræves til beskæftigelse

på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt an-

kommer til dansk havn eller lufthavn.

Af udlændingelovens § 13, stk. 2, følger, at udlændinge- og integrationsministeren

er bemyndiget til at fastsætte nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang ar-

bejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen. Bemyndi-

gelsesbestemmelsen er udmøntet i udlændingebekendtgørelsens § 23, hvoraf det

følger, at udlændinge skal have arbejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kon-

tinentalsoklen, medmindre de er fritaget herfor.

I udlændingelovens § 14, stk. 1, er oplistet, hvilke udlændinge der er fritaget for

krav om arbejdstilladelse. Herudover fremgår det af § 14, stk. 3, at udlændinge- og

integrationsministeren kan bestemme, at andre udlændinge er fritaget for krav om

arbejdstilladelse. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udmøntet i udlændingebe-

kendtgørelsens § 24.

Af udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4, fremgår, at personale på danske

lastskibe i international trafik, der anløber dansk havn eller værft højst 25 gange

inden for en forudgående periode på 12 måneder, er fritaget for krav om arbejds-

tilladelse, samt at personale på et sådant lastskib herudover er fritaget for krav om

arbejdstilladelse, hvis lastskibet i samme periode udover 25 anløb til havn eller

værft har op til 3 værftsophold (havneanløbsreglen).

I betænkning nr. 968 fra 1982 om udlændingelovgivningen side 194 og 195 er der

om bestemmelsen i udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., anført, at det af bestem-

melsen modsætningsvis følger, at der ikke kræves arbejdstilladelse til beskæftigelse

af udlændinge på danske skibe eller fly, som ikke regelmæssigt ankommer til dansk

havn eller lufthavn og ej heller til besætningsmedlemmer på udenlandske skibe el-

ler fly, selvom disse regelmæssigt ankommer til danske havne eller lufthavne.

Der kræves således ikke arbejdstilladelse til besætningsmedlemmer på udenland-

ske skibe, der ”som

led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk

hav ”. I betæ k i ge side 95 er det for uleret på de

åde, at arbejdstilladelse

dog ikke kræves ”til arbejde, der udføres på skibe eller fly, der passerer da sk sø-

eller luftterritorium, medmindre det drejer sig om dansk skib eller fly, som regel-

æssigt a løber da sk hav eller lufthav , jfr. stk. , . pkt.” [§ , stk. , . pkt.].

Side

2/3

I betænkning nr. 968 fra 1982 side 195 er om bestemmelsen i udlændingelovens §

13, stk. 2, anført, at justitsministeren bemyndiges til efter samråd med arbejdsmi-

nisteren [nu udlændinge- og integrationsministeren] at fastsætte nærmere be-

stemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterrito-

riet eller kontinentalsoklen, og at de gældende regler er fastsat i udlændingebe-

kendtgørelse 196/1980, § 38, stk. 1, der pålægger udlændinge at have arbejdstilla-

delse ved arbejder på søterritoriet og kontinentalsoklen.

Om arbejde på søterritoriet fremgår det af betænkning nr. 882 fra 1979 om udlæn-

dingelovgivningen side 98, at tilladelse ikke kræves til arbejde på skibe, der passerer

søterritoriet på vej til dansk eller udenlandsk havn, medmindre det drejer sig om et

dansk skib, der regelmæssigt anløber dansk havn. Videre fremgår det, at udtrykket

»arbejder på søterritoriet« således sigter til virksomheder, der drives fra faste an-

læg af enhver art, samt virksomheder, der drives fra flydende anlæg, der befinder

sig på søterritoriet med henblik på anlægsvirksomhed eller udnyttelse eller udforsk-

ning af ikke levende naturforekomster. Under hensyn til den ringe praktiske betyd-

ning af afgrænsningen har udvalget ikke fundet det nødvendigt at præcisere af-

grænsningen mere detaljeret i bekendtgørelsesteksten.

Der stilles således ikke krav om opholds- og arbejdstilladelse for personale ombord

på udenlandske skibe, som er i international trafik og i den forbindelse passerer

dansk søterritorium.

Personale ombord på udenlandske skibe, som ikke er i international trafik, men som

arbejder på dansk søterritorium, skal derimod

–

i overensstemmelse med udlæn-

dingelovens grundlæggende udgangspunkt

–

være i besiddelse af arbejdstilladelse.

Som nævnt ovenfor kan man altid rette henvendelse til udlændingemyndighe-

derne, hvis man er i tvivl om, hvorvidt der stilles krav om opholds- og arbejdstilla-

delse i en konkret situation, eller om man opfylder betingelserne for at få en ar-

bejdstilladelse.

På ovenstående baggrund finder jeg umiddelbart ikke, at de gældende regler giver

anledning til fortolkningstvivl og dermed heller ikke, at der er behov for at ændre

reglerne.

Mattias Tesfaye

Jonas From Soelberg

Side

3/3