Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har den 22. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 375
(alm. del) efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 375:
I betragtning af at de russiske søfarende alle arbejdede i henhold til Maritime Labor
Convention (MLC), og at Danmark har ratificeret og overholder MLC, finder mini-
steren det så nødvendigt at kræve en separat dansk arbejdstilladelse?
Svar:
Udlændingelovens grundlæggende udgangspunkt er, at det kræver arbejdstilla-
delse at udføre arbejde i Danmark, medmindre udlændingen er fritaget for krav om
arbejdstilladelse.
Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge skal have arbejdstilla-
delse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig er-
hvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i
landet. Det fremgår endvidere, at arbejdstilladelse tillige kræves til beskæftigelse
på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt an-
kommer til dansk havn eller lufthavn.
Af udlændingelovens § 13, stk. 2, følger, at udlændinge- og integrationsministeren
er bemyndiget til at fastsætte nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang ar-
bejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen. Bemyndi-
gelsesbestemmelsen er udmøntet i udlændingebekendtgørelsens § 23, hvoraf det
følger, at udlændinge skal have arbejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kon-
tinentalsoklen, medmindre de er fritaget herfor.
I udlændingelovens § 14, stk. 1, er oplistet, hvilke udlændinge der er fritaget for
krav om arbejdstilladelse. Herudover fremgår det af § 14, stk. 3, at udlændinge- og
integrationsministeren kan bestemme, at andre udlændinge er fritaget for krav om
arbejdstilladelse. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udmøntet i udlændingebe-
kendtgørelsens § 24.
Side
1/2
11. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 7922
1612368