BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, hvad gevinsten for det offentlige ville være – nu og her og på sigt – hvis de unge i alderen 15-24 år, som i dag ikke har en uddannelse, fik en tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet i samme omfang, som gruppen med uddannelse har, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

3. juni 2021

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 374 (Alm. del) af

22. april 2021 stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad gevinsten for det offentlige ville være

–

nu og

her og på sigt

–

hvis de unge i alderen 15-24 år, som i dag ikke har en uddannelse,

fik en tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet i samme omfang, som grup-

pen med uddannelse har?

Svar

Det kan ikke umiddelbart lægges til grund, at alle unge, der ikke får en uddannelse

i dag fremover vil kunne realisere et uddannelsesomfang svarende til andre unge.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at der i dag

–

trods visse adgangsbegrænsninger

–

er en vidtrækkende adgang til gratis uddannelse samt indkomststøtte under ud-

dannelsen i form af SU. Hertil kommer, at en høj andel af de unge i udgangspunk-

tet tager en uddannelse, og at en væsentlig andel af unge uden uddannelse tidligere

har påbegyndt en uddannelse, men er faldet fra før uddannelsen er fuldført. Et

væsentligt højere uddannelsesomfang blandt unge uden uddannelse vil derfor i

praksis fordre nye tiltag.

Det kan heller ikke umiddelbart lægges til grund, at de unge, der i dag ikke afslut-

ter en erhvervskompetencegivende uddannelse, i tilfælde af at de måtte tage en

uddannelse, vil klare sig lige så godt på arbejdsmarkedet, hvad angår beskæftigel-

sesomfang og løn (produktivitet), som de unge, der i dag tager de pågældende ud-

dannelser. Det skyldes, at det ikke alene er uddannelse, men også personlige for-

udsætninger i øvrigt, der er afgørende for, hvordan den enkelte klarer sig på ar-

bejdsmarkedet.

Trods ovenstående forbehold vil en stigning i uddannelsesomfanget blandt de

unge, der i dag ikke afslutter en uddannelse, rumme et betydeligt potentiale for

øget beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at beskæftigelsesfrekvensen

for personer

med højst en grundskoleuddannelse er markant lavere end for personer med en ud-

dannelse. Hvis flere får en uddannelse, kan det bidrage til at øge beskæftigelsen for de

unge, som ellers ville ende i restgruppen.

For eksempel er beskæftigelsesfrekvensen for faglærte i 30’erne konsekvent over 30

pct.-point højere end for ufaglærte på de samme alderstrin. Hvis halvdelen af alle 25-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, hvad gevinsten for det offentlige ville være – nu og her og på sigt – hvis de unge i alderen 15-24 år, som i dag ikke har en uddannelse, fik en tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet i samme omfang, som gruppen med uddannelse har, til finansministeren

Side 2 af 2

årige uden en uddannelse løftes til en faglært uddannelse, og denne gruppe herigen-

nem lukker 25 pct. af beskæftigelsesgabet på det givne alderstrin, svarer det samlet set

til et løft af beskæftigelsen på op mod 11.000 personer på lang sigt,

jf. Potentialer ved 2.

generationsreformer (fm.dk, oktober 2020).

Virkningen på de offentlige finanser vil generelt afhænge af konkrete virkemidler,

herunder ift. at løfte restgruppen. Helt generelt vil et stigende uddannelsesomfang

blandt unge uden uddannelse på kort sigt svække de offentlige finanser på grund

af stigende udgifter til uddannelsestaxametre, SU og lavere skatteindtægter i det

omfang beskæftigelsesomfanget er lavere under uddannelse end den nuværende

beskæftigelsesgrad. Størrelsesordenen vil bl.a. afhænge af, hvilke uddannelser der

konkret er tale om, herunder deres længde, og hvorvidt de unge helt eller delvist

er beskæftigede under uddannelse. Fx er unge på erhvervsuddannelserne i ud-

gangspunktet i beskæftigelse i deres praktikperioder. Endelig kommer eventuelle

merudgifter til politiske tiltag, der er nødvendige for at realisere et større uddan-

nelsesomfang.

På længere sigt vil et stigende uddannelsesomfang blandt unge uden uddannelse

overordnet set øge beskæftigelse og løn (produktivitet). Det skyldes, at såvel be-

skæftigelsesomfang som løn er stigende med uddannelsesomfanget målt på de

overordnede uddannelsesniveauer. Det skal dog bemærkes, at der kan være bety-

delige forskelle i beskæftigelsesomfang og løn mellem de enkelte uddannelser in-

denfor samme overordnede uddannelsesniveau.

Et større beskæftigelsesomfang

på længere sigt vil isoleret set styrke de offentlige finanser, hvorimod stigende løn

(produktivitet) i udgangspunktet skønnes af være omtrent neutralt for de offent-

lige finanser. Det sidste forhold skyldes, at

–

selvom stigende løn øger de offent-

lige skatteindtægter

–

vil de offentlige lønninger og indkomstoverførsler (via sats-

reguleringen) også stige i takt med den højere løn, som ledsager et højere uddan-

nelsesomfang.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Se fx

Økonomiske Analyse: Uddannelse og arbejdsmarked,

Finansministeriet, januar 2016, hvori forskelle i løn og

beskæftigelsesomfang på tværs af lange videregående uddannelser er analyseret.