Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Morten Dahlin
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021
–
3555
30. juni 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
372 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten
Dahlin (V).
Spørgsmål nr. 372:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange unge i alderen 15-24 år uden uddannelse,
der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er i gang med en uddannelse, og
hvor stor en andel af de unge gruppen udgør?”
Svar:
Spørgsmålet besvares med udgangspunkt i Danmarks Statistiks NEET-indikator,
og ’uden uddannelse’ forstås
i dette svar som uden
erhvervskompetencegivende
ud-
dannelse.
Datagrundlaget for NEET-indikatoren
(’Not in Employment,
Education or
Training’) er Danmarks Statistiks Arbejdsmarkedsregnskab.
Opgørelsen afviger fra
lignende opgørelser fra Eurostat og OECD, idet de også inkluderer de 15-årige i
beregningen af indikatoren. I den danske registerbaserede beskæftigelsesstatistik
fokuseres der traditionelt på personer i den normalt erhvervsaktive aldersgruppe
16-64 år (dvs. personer som kan være forsikrede mod arbejdsløshed). For at sikre
overensstemmelse mellem NEET-indikatoren og med den eksisterende statistik på
området er aldersgruppen 16-24 år derfor valgt til beregningen af indikatoren på re-
gisterdata.
I november 2019 var der 60.654 unge mellem 16-24 år uden erhvervskompetence-
givende uddannelse, der hverken var under uddannelse eller i beskæftigelse,
jf. ta-
bel 1.
Det svarer til 9,2 pct. blandt de unge i alderen 16-24 år.
Andelen i NEET-gruppen har i perioden 2010-19 ligget mellem 8,7-9,5 pct. af de
16-24-årige. Andelen er faldende i alle årene foruden 2015 og 2019 men ligger sta-
bilt i lejet omkring 9 pct. Samlet set er andelen, der tilhører NEET-gruppen faldet
med 0,3 pct.-point fra 2009 til 2019.