BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om arbejdsmiljø og sikkerhedsregler og tilsyn med arbejdsmiljøet i sagen med Nemlig.com, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd TU den 21. april 2021 om nemlig.com og

Wolt

DET TALTE ORD GÆLDER

23. april 2021

J.nr. 2021 - 2838

CAL

Karen Thormann

Samrådsspørgsmål T, stillet af Christian Juhl, Jette Gottlieb og Victoria Velas-

quez (EL):

Vil ministeren redegøre for, hvordan han vil forhindre brud på miljø og sikker-

hedsregler på det danske arbejdsmarked gennem misbrug af underleverandører og

soloselvstændige, og hvordan han vil sikre mod, at sædvanlige danske løn- og ar-

bejdsvilkår bliver underbudt ved platforms virksomhed som det fx har fundet sted

med Wolt og Nemlig.com?

Samrådsspørgsmål U, stillet af Karsten Hønge (SF):

Med henvisning til artiklen i Politiken af 19. marts 2021 »Nemlig.com straffer

chauffører med bøder for små forsinkelser« bedes ministeren besvare følgende

spørgsmål:

–

Hvilke muligheder Arbejdstilsynet har for at føre tilsyn med arbejdsmiljøet i

branchen?

–

I hvilket omfang er Arbejdstilsynet opmærksomme på problemer i branchen?

–

Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at sikre, at arbejdsmiljøproblemer

forebygges og at der føres den fornødne kontrol i branchen?

[Indledning]



Mange tak for det og tak til spørgerne fra både

Enhedslisten og SF for indkaldelsen til samrådet

i dag og også for at rejse de hér, synes jeg, me-

get, meget vigtige

–

ikke nemme, men vigtige

spørgsmål som der bliver rejst.

Og det er ikke nogen hemmelighed, at udviklin-

gen på arbejdsmarkedet

–

blandt andet i lyset af



BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om arbejdsmiljø og sikkerhedsregler og tilsyn med arbejdsmiljøet i sagen med Nemlig.com, til beskæftigelsesministeren

den stigende brug af digitale tjenester og atypi-

ske virksomhedskonstruktioner

–

er noget, der

optager både mig og regeringen rigtig meget.



Derfor har jeg selvfølgelig også fulgt de presse-

historier, som samrådet er indkaldt på baggrund

af, og jeg vil ikke lægge skjul på, at de historier,

som lægges frem i medierne, er bekymrende.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg som mini-

ster ikke har mulighed for at gå ind i de konkrete

sager eller forholde mig til, hvad der er rigtigt el-

ler forkert i skildringen af de faktuelle forhold,

som lægges frem.

Jeg har dog noteret mig, at nemlig.com og de re-

levante arbejdsmarkedsparter mødes og taler for-

holdene igennem

–

det synes jeg er rigtigt posi-

tivt.

Jeg vil imidlertid rigtig gerne forholde mig til de

overordnede problemstillinger, som sagerne be-

rører, og selvfølgelig særligt der, hvor myndig-

hederne har en rolle, hvilket navnlig er på ar-

bejdsmiljøområdet.

Vi behandler to samrådsspørgsmål i dag, som

hhv. fru Jette Gottlieb og Hr Karsten Hønge lige



har præsenteret, og jeg vil først adressere spørgs-

mål T om brugen af soloselvstændige, underle-

verandører og platformsarbejde, og dernæst-

adressere spørgsmål U om arbejdsmiljøet for an-

satte i bud- og kurertjenester.

[For så vidt angår samrådsspørgsmål T]



De senere årtiers teknologiske udvikling har på-

virket arbejdsmarkedet markant. Meget af den

påvirkning har været positiv og indebærer en

fleksibilitet, som både virksomheder, ansatte og

kunder byder velkommen.

Men der er heller ikke nogen tvivl om, at udvik-

lingen også har aktualiseret og forstørret mange

gamle og velkendte problemstillinger om ar-

bejdsvilkår

–

teknologien er ny, men det er pro-

blemerne jo altså bestemt ikke.

Flere og flere benytter sig af digitale tjenester og

får leveret dagligvarer og pakker, ligesom re-

staurantbesøg er afløst af take-away, som i vidt

omfang leveres på hjemmeadressen

–

noget som

coronakrisen gennem det seneste år har sat yder-

ligere blus på.

Det betyder selvfølgelig noget for de arbejdsvil-

kår, som de ansatte er underlagt, og kræver et



særligt fokus fra især arbejdsgiverne, men også

fra de faglige organisationer og fra myndighe-

derne.



Med til billedet hører, at den type arbejde har

nogle særlige kendetegn, som tilsvarende giver

nogle særlige udfordringer.

For det første er transportbranchen, herunder

bud- og kurértjeneste, en branche med en vel-

kendt risiko for et belastende arbejdsmiljø og for

arbejdsulykker.

Dernæst er arbejdet

–

i sagens natur

–

særdeles

mobilt. Det gør håndhævelsen af regler og vilkår

vanskelig for både myndigheder og for fagbevæ-

gelsen.

Endnu et perspektiv er de ansattes mulighed for

at organisere sig med henblik på at forhandle

med arbejdsgiveren som en gruppe

–

en helt

grundlæggende forudsætning for den danske ar-

bejdsmarkedsmodel.

Personer, der er beskæftiget i bud- og kurértjene-

ste og via arbejdsplatforme generelt, indgår ikke

på samme måde i et fællesskab på en arbejds-

plads som traditionelle lønmodtagere. Det kan



derfor være vanskeligt at organisere denne

gruppe.



Det er en stor udfordring, som primært, selvføl-

gelig, må løftes af fagbevægelsen, men som jeg

ikke desto mindre tager meget, meget alvorligt.

Legitimiteten og funktionaliteten af vores vel-

fungerende arbejdsmarkedsmodel afhænger af

en høj organiseringsgrad. Derfor er det utroligt

vigtigt, at der er fokus på betydningen af, at løn-

modtagere i alle brancher også i fremtiden orga-

niserer sig i faglige organisationer.

Endelig er der brugen af forskellige forretnings-

modeller, baseret på underleverandører, solo-

selvstændige og freelancere, hvor vi også er inde

og berøre noget helt fundamentalt på arbejds-

markedet

–

nemlig placeringen af ansvaret for, at

arbejdsvilkårene er i orden.

Jeg har forståelse for, at virksomheder fokuserer

på deres kerneopgave og hyrer professionelle

underleverandører, fx til at løse en logistikop-

gave. Men forståelsen stopper det øjeblik, virk-

somheder gør brug af lidt for smarte løsninger

og fiksfakserier for at smyge sig uden om et an-

svar, som retteligt er deres.



Spørgerne på samrådet i dag er inde på netop det

hér aspekt i samrådsspørgsmål T, hvor jeg bliver

bedt om at redegøre for, hvordan jeg vil forhin-

dre brud på miljø og sikkerhedsregler gennem

misbrug af underleverandører og soloselvstæn-

dige, og hvordan jeg vil sikre, at sædvanlige

danske løn- og arbejdsvilkår ikke bliver under-

budt ved platformsvirksomhed.

Om end jeg virkelig gerne ville, er det ikke et

spørgsmål, jeg kan svare på i dag. Jeg deler fuldt

ud spørgernes bekymringer, men spørgsmålet er

samtidigt så komplekst og så vidtrækkende, at

jeg ikke vil haste svar eller bud på løsninger

igennem. Det handler nemlig om selve funda-

mentet for, hvordan vi regulerer arbejdsmarke-

det, og derfor skal vi tænke os om.

Omfanget af arbejde i Danmark, der udføres via

platforme, er endnu forholdsvis begrænset. Men

hvis udviklingen følger den, vi ser i udlandet, er

det noget, som vi vil se endnu mere af i fremti-

den.

Platformsarbejderes arbejdsvilkår er nemlig ikke

kun en dansk udfordring– også i udlandet prøver

man at løse de samme problemer.



Blandt andet har EU-Kommissionen varslet et

initiativ om platformsarbejderes arbejdsvilkår,

som ventes i 4. kvartal i år, ligesom Kommissio-

nen arbejder på et udspil, der skal gøre det mu-

ligt for visse solo-selvstændige at forhandle kol-

lektivt, uden at komme i klinch med EU-konkur-

rencereglernes forbud mod ulovlige prisaftaler.

Også vores forskningsinstitutioner har fokus på

udviklingen, og jeg er blandt andet for ganske

nylig blevet præsenteret for et meget interessant

pilotprojekt fra Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø om unges arbejdsmiljø på digi-

tale platforme.

Der er som sagt tale om en pilotundersøgelse,

hvis resultater skal bekræftes af en mere til-

bundsgående undersøgelse, som NFA for nylig

har igangsat. Og med det forbehold vil jeg gerne

allerede nu sige, at undersøgelsen giver stof til

eftertanke. Det tyder nemlig på at, de unges ar-

bejdsmiljø på de digitale platforme er udfordret,

og det skal vi have set nærmere på.

I har allerede fået tilsendt en orientering om un-

dersøgelsen, og jeg forventer bestemt, at det er

noget, som vi kommer til at tale mere om, bl.a. i

arbejdsmiljøforligskredsen.



Så for at samle op på spørgsmålet om platforms-

arbejde og anden form for såkaldt atypisk be-

skæftigelse, er der som nævnt mange perspekti-

ver, der skal tages højde for.

Jeg har derfor bedt Beskæftigelsesministeriet om

at igangsætte et arbejde med henblik på at pege

på mulige løsninger; i første omgang særligt

med henblik på, at vi er godt forberedte på at

tage imod de varslede udspil fra EU. Målet er et

stærkt dansk modsvar til den udvikling på ar-

bejdsmarkedet, som vi drøfter her i dag.

Det er naturligvis en proces, som forudsætter tæt

inddragelse af arbejdsmarkedets parter og af Fol-

ketingets partier.

Og jeg ser frem til jeres input i dag og modtager

også meget gerne efterfølgende ideer og forslag.



[Samrådsspørgsmål U]



Og hvis vi skal gå over til samrådsspørgsmål U,

der mere specifikt handler om håndteringen af

arbejdsmiljøproblemer i branchen, så vil jeg

starte med at understrege, at de ansattes arbejds-

miljø først og fremmest jo, som altid, er arbejds-

giverens ansvar.



Og hvis jeg skal trække en linje tilbage til de lidt

for

”kreative fiksfakserier”, som jeg tidligere var

inde på, så kan den reelle arbejdsgiver altså ikke

fraskrive sig ansvaret ved at bruge en anden

virksomhed som stråmand.

Ansvaret for chaufførernes arbejdsmiljø ligger

hos den, der efter en konkret vurdering af de fak-

tiske forhold er arbejdsgiver efter arbejdsmiljø-

lovens regler. Og Arbejdstilsynet tager stilling til

spørgsmålet om, hvem der i en konkret sag er

den reelle arbejdsgiver ifølge arbejdsmiljøreg-

lerne.

I forhold til arbejdsmiljøet i branchen er det vel-

kendt, at vejgodstransportbranchen generelt er

en branche med særlige arbejdsmiljøproblemer.

Derfor har Arbejdstilsynet som en del af de

brancherettede indsatser i 2020 og 2021, som vi

har godkendt i arbejdsmiljøforligskredsen, gen-

nemført en række aktionsdage med fokus på vej-

godstransportbranchen, og i den forbindelse også

kurertjenesterne.

Jeg har bedt Arbejdstilsynet om, at de på kom-

mende vejgodsaktionsdage i 2021 vil lægge

større vægt på at opsøge bud- og kurertjenester.



Arbejdstilsynet vil derudover i forbindelse med

forslag til nye brancheindsatser i 2022 undersøge

muligheden for at gennemføre en brancheind-

sats, der i endnu højere grad er målrettet bud- og

kurertjenester. Forslag til, hvilke brancheindsat-

ser der skal gennemføres i 2022, forventes fore-

lagt arbejdsmiljøforligskredsen i efteråret 2021.

Jeg kan altså forsikre spørgeren om, at Arbejds-

tilsynet er meget opmærksom på udfordringerne

i branchen, og at tilsynet selvfølgelig også fører

tilsyn med virksomheder i branchen og fortsat

vil gøre det.



Og jeg vil gerne runde mine indledende be-

mærkninger af med at forsikre udvalget og jer

her om to ting:

- Arbejdstilsynet har fokus på de pågældende

arbejdsmiljøproblemstillinger og har også

med arbejdsmiljøaftalen fra 2019 fået værktø-

jer og bevilling til, at tilsynet i vid udstræk-

ning kan tage hånd om sager som dem, vi taler

om i dag.

- De principielle problemer med bl.a. plat-

formsarbejde, som den nuværende værktøjs-

kasse

ikke

tager højde for, har vi blikket fast

rettet på at få håndteret. Her vil jeg tage en

snak med arbejdsmarkedets parter

–

også med

henblik på at få lagt en fælles strategi særligt

målrettet de kommende udspil fra Kommissi-

onen.



Tak for ordet.