BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om der er noget til hinder for, at personer i fleksjob forsætter et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver efter de når pensionsalderen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 90

Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2019-20

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 90

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Bent Bøgsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. september 2019 stillet følgende spørgsmål

nr. 90 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent

Bøgsted (DF).

Spørgsmål nr. 90:

”Hvad

vil udgiften være, hvis der gives mulighed for at fortsætte i fleksjob 1, 2 el-

ler 3 år efter man har nået folkepensionsalderen?”

Svar:

Som det fremgår af svaret på BEU alm. del nr. 88, er fleksjob en ordning, der i lig-

hed med de øvrige ordninger på beskæftigelsesområdet ophører ved folkepensions-

alderen. Det skyldes, at man ved folkepensionsalderen opnår ret til folkepension fra

det offentlige, og dermed er sikret et forsørgelsesgrundlag.

Folkepensionister må gerne arbejde samtidig med, at de modtager folkepension, og

derfor kan personer, der fx har arbejdet i et fleksjob, fortsætte med at arbejde efter

folkepensionsalderen, de kan blot ikke længere modtage fleksløntilskud for det an-

tal timer, de ikke arbejder.

Der spørges til, hvad merudgiften vil være, hvis man indfører mulighed for at fort-

sætte i et fleksjob efter folkepensionsalderen. Det er lagt til grund, at spørgsmålet

indebærer, at der også skal udbetales fleksløntilskud efter folkepensionsalderen.

Det bemærkes, at der vil være tale om et brud med de gældende principper om, at

der ikke kan tildeles indkomsterstattende ydelser

–

herunder arbejdsmarkedsrelate-

rede ydelser

–

til personer med ret til folkepension. Folkepensionen udgør et selv-

stændigt forsørgelsesgrundlag, og derfor kan man ikke samtidig modtage anden of-

fentlig forsørgelse. Der ville i givet fald være tale om dobbeltforsørgelse, hvis der

både udbetales folkepension og offentligt fleksløntilskud svarende til de timer, man

ikke modtager løn for i et fleksjob.

Et egentligt skøn for merudgifterne vil kræve en veldefineret model, hvor der tages

stilling til, hvordan fx fleksløntilskuddet skulle indgå ved indtægtsregulering af fol-

kepension, før man kan afgive et konkret skøn over merudgifterne.

20. december 2019

J.nr.

19/13649

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om der er noget til hinder for, at personer i fleksjob forsætter et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver efter de når pensionsalderen, til beskæftigelsesministeren

Til at illustrere nogle af drivkræfterne bag merudgifterne gives neden for en række

stiliserede regneeksempler.

Indledningsvis er det forudsat, at det alene er personer, som er ansat og arbejder i et

fleksjob ved folkepensionsalderen, der kan fastholde det efter folkepensionsalde-

ren. Det vil sige, at personer visiteret til fleksjob og som modtager ledighedsydelse

ved folkepensionsalderen ikke er omfattet.

Samtidig er det forudsat, at gruppen vil modtage folkepension, selvom de fortsætter

i deres fleksjob, samt at folkepensionen indtægtsreguleres efter gældende regler.

Beregningseksemplet tager udgangspunkt i en pensionsalder på 67 år, hvilket er

pensionsalderen fra 2022.

Merudgifterne er særligt drevet af, hvor mange der forventes at benytte sig af ord-

ningen og af antallet af timer, der arbejdes i fleksjobbet. Det er beregningsteknisk

lagt til grund i eksemplet, at en person arbejder 6 timer om ugen i fleksjob efter

pensionsalderen. Den dobbelte ydelse gør det særligt attraktivt at fastholde fleks-

jobbet efter folkepensionsalderen. Det forventes samtidig, at der kan ske en mertil-

gang til ordningen, fx fra gruppen af førtidspensionister som allerede har fået vur-

deret deres arbejdsevne til varigt og væsentligt nedsat, og som følge af lempelsen

af reglerne om fastholdelsesfleksjob for seniorer, som forventes at træde i kraft 1.

januar 2020. En mertilgang kan indebære betydelige merudgifter.

Nedenfor er det illustreret, hvis henholdsvis 25, 50 eller 75 pct. af dem, som i dag

er i fleksjob ved folkepensionsalderen, benytter sig af muligheden for at fortsætte i

fleksjobbet efter folkepensionsalderen. Der er ikke indregnet en evt. mertilgang.

Hvis 50 pct. fortsætter i fleksjob efter folkepensionsalderen med en gennemsnitlig

ugentlig arbejdstid på 6 timer i to år, skønnes det at indebære merudgifter for 425

mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til 125 mio. kr. efter skat og tilbageløb,

jf.

tabel 1.

Den forholdsvis store forskel mellem udgifterne før og efter skat og tilbageløb

skyldes, at der både indregnes skat og tilbageløb af differencen mellem ydelserne,

samtidig med at staten får en øget indtægt pga. skat og afgifter af lønindtægten ef-

ter folkepensionsalderen.

Som det fremgår af tabel 1 varierer merudgifterne bl.a. med andelen, som benytter

sig af muligheden for at fortsætte i fleksjob samt varigheden af fleksjobbet. En stig-

ning i antal og/eller varighed desto større merudgifter.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser, mio. kr. efter skat og tilbageløb

Andel, som fortsætter

75 pct.

50 pct.

25 pct.

1 år

100

2 år

175

125

3 år

250

150

Anm.: Beregningen er følsom over for de beregningstekniske antagelser. Fx. vil en ændring til 10 timers fleksjob, hvor

50 pct. fortsætter i 2 år, indebære merudgifter for ca. 50 mio. kr. efter skat og tilbageløb.

Der er ikke indregnet administrative udgifter, afledte virkninger på fx boligydelse eller taget stilling til om per-

sonerne kan opsætte deres folkepension, hvis de opfylder beskæftigelseskravet på 750 timer årligt. Afrundet til

nærmest 25. Årlig virkning i 2025 (20-pl).

Kilde: AMFORA-statistikken, de kommunale sagsbehandlingssystemer og de kommunale økonomisystemer samt egne

beregninger.

Det bemærkes, at antallet af personer i fleksjob forventes at være stigende i de

kommende år, bl.a. som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Desuden

er det aftalt at lempe reglerne for fastholdelsesfleksjob for seniorer, som forventes

at træde i kraft 1. januar 2020. Dette vil medføre forøgede merudgifter ved at give

mulighed for at fortsætte i fleksjob 1, 2 eller 3 år efter, at man har nået folkepensi-

onsalderen.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard