Beskæftigelsesministeriet
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Alex Vanopslagh (LA)
Alex.Vanopslagh@ft.dk
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3542
17. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
366 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex
Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 366:
”
Vil ministeren på baggrund af IT-Brancheforeningens henvendelse til Beskæfti-
gelsesudvalget, jf. BEU alm. del - bilag 258, redegøre for hvilke muligheder virk-
somheder har, indenfor de af IT-branchen otte beskrevne forretningsmodeller, for
at tilbyde pension, feriepenge og kompensation ved sygdom eller løn under barsel,
uden at ophæve deres eksisterende forretningsmodel, fordi de ifalder arbejdsgiver-
ansvar?”
Svar:
Jeg kan generelt oplyse, en virksomhed ikke automatisk bliver arbejdsgiver, fordi
der som en del af honoraret til en kontraktspart fx tages højde for, at den pågæl-
dende har en indtægt under ferie eller sygdom, eller fordi der indbetales til pensi-
onsordning.
Spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed eller en person kan betragtes som ar-
bejdsgiver for en kontraktspart, som tilsvarende betragtes som lønmodtager, afgø-
res ud fra en konkret vurdering af de faktiske forhold.
Traditionelt formuleres det arbejdsretlige lønmodtagerbegreb sådan, at en lønmod-
tager er en person, der modtager vederlag for personligt udført arbejde i et tjeneste-
forhold. Lønmodtagerbegrebet er dog ikke generelt defineret i dansk lovgivning, og
om et arbejdsforhold eller tjenesteaftale skal betragtes som et lønmodtagerforhold
afgøres derfor ud fra en konkret vurdering i relation til det regelsæt, der er tale om
at anvende, fx ferieloven, ansættelsesbevisloven, arbejdsmiljøloven osv.