Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3156
21. april 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
364 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 364:
”
Vil ministeren i skematisk form redegøre for, hvem der har ansvaret for velfærds-
goder, som løn under sygdom, pension, feriepenge, løn under barsel i hver af de
oplistede forretningsmodeller i IT-Brancheforeningens henvendelse til Beskæfti-
gelsesudvalget, jf. BEU alm. del - bilag 258?”
Svar:
De goder, som spørgeren omtaler, kan betegnes som klassiske lønmodtagerret-
tigheder, og er primært reguleret i de kollektive overenskomster, men også til dels i
den ansættelsesretlige lovgivning. Om man har ret til sådanne goder, afhænger af,
om man i det konkrete arbejdsforhold kan anses som lønmodtager, og om man er
omfattet af en kollektiv overenskomst, der giver ret til fx løn under sygdom, ar-
bejdsmarkedspension m.v.
Generelt kan jeg oplyse, at lønmodtagerbegrebet traditionelt formuleres sådan, at
en lønmodtager er en person, der modtager vederlag for personligt udført arbejde i
et tjenesteforhold. Lønmodtagerbegrebet er dog ikke generelt defineret i dansk lov-
givning, og om et arbejdsforhold eller tjenesteaftale skal betragtes som et lønmod-
tagerforhold afgøres derfor ud fra en konkret vurdering i relation til det regelsæt,
der er tale om at anvende, fx ferieloven, ansættelsesbevisloven, arbejdsmiljøloven
osv. Det skyldes bl.a., at formålet og beskyttelseshensynet bag regelsættene kan va-
riere, og betyder, at en person kan være lønmodtager i relation til én lov, men ikke
nødvendigvis vil være det i relation til en anden.
Hvis ikke der er tale om et lønmodtagerforhold, betragtes relationen som et kon-
traktforhold, hvor det, der er aftalt parterne imellem, afgør parternes pligter og ret-
tigheder over for hinanden. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at parterne
ikke fx kan aftale i en kontrakt, at den, der udfører arbejdet, skal betragtes som
selvstændig, hvis de faktiske omstændigheder peger på det modsatte.