BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om, hvordan arbejdsplatforme som Happy Helper, Just-Eat, Hilfr, Worksome og Wolt – indenfor den nuværende lovgivning – kan tilbyde fx løn under sygdom, pension, feriepenge, løn under barsel mv. uden at skulle ansætte og dermed ophøre med at eksistere som arbejdsplatforme, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen (V)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 3156

21. april 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

361 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Andersen (V).

Spørgsmål nr. 361:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan arbejdsplatforme som Happy Helper, Just-

Eat, Hilfr, Worksome og Wolt indenfor den nuværende lovgivning kan tilbyde fx

løn under sygdom, pension, feriepenge, løn under barsel mv. uden at skulle ansætte

og dermed ophøre med at eksistere som arbejdsplatforme, jf. også ITBranchefor-

eningens henvendelse til Beskæftigelsesudvalget, jf. BEU alm. del bilag 258?”

Svar:

Arbejdsplatforme er meget forskellige, og det er derfor ikke muligt at redegøre ge-

nerelt for, hvordan de gældende arbejdsretlige regler finder anvendelse på platfor-

menes aftalemuligheder med de personer, der udfører arbejde via platformene. I

tråd med dette fremhæver IT-Branchen i sin henvendelse til Beskæftigelsesudval-

get, at det er vigtigt at være opmærksom på kompleksiteten i forretningsmodel-

lerne, særligt i forhold til hvilket led, der har ansvaret.

Generelt kan jeg oplyse, at de arbejdsretlige regler tager udgangspunkt i relationen

mellem to parter - en arbejdsgiver og en lønmodtager - ud fra en forudsætning om,

at der i denne relation er behov for beskyttelse af lønmodtageren, og for at arbejds-

giveren kan anvende arbejdskraften fleksibelt. Beskyttelseshensynet er baseret på,

at lønmodtageren i den henseende anses som ”den svage part” i

ansættelsesforhol-

det.

Forholdet mellem virksomheder, fx en virksomheds aftaler med en underleveran-

dør, reguleres derimod af kontraktretten ud fra en grundlæggende forudsætning om

ligeværdighed mellem parterne, og reglerne er indrettet efter hensyn som fair kon-

kurrence og stabilitet omkring erhvervsmæssige aftaler.

Generelt er det min opfattelse, at den nuværende arbejdsretlige regulering bygger

på nogle fornuftige principper. Et af disse principper er, at den, der har ret til over-

skuddet ved det udførte arbejde, også er nærmest til at bære risikoen ved arbejdet.

Konkret betyder det, at en arbejdsgiver ved at påtage sig arbejdsgiverrollen samti-

dig påtager sig et ansvar for, at arbejdsforholdene er i orden

–

at arbejdsmiljøet er

sikkert og sundt, at den ansatte ikke udsættes for diskrimination eller chikane osv.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om, hvordan arbejdsplatforme som Happy Helper, Just-Eat, Hilfr, Worksome og Wolt – indenfor den nuværende lovgivning – kan tilbyde fx løn under sygdom, pension, feriepenge, løn under barsel mv. uden at skulle ansætte og dermed ophøre med at eksistere som arbejdsplatforme, til beskæftigelsesministeren

Arbejdsplatformes betydning for den danske arbejdsmarkedsmodel og reguleringen

på arbejdsmarkedet er så komplekst et spørgsmål, at jeg ikke ønsker at haste hver-

ken eventuelle ændringer eller løsninger igennem i forhold til de forretningsmodel-

ler, der vokser frem. Der er generelt et behov for at se nærmere på, hvordan plat-

formsarbejde håndteres på det arbejdsretlige område, hvilket bl.a. indebærer en stil-

lingtagen til en række dilemmaer, herunder i forhold til den nuværende og princi-

pielle aftalefrihed mellem parterne på arbejdsmarkedet. En sådan stillingtagen kræ-

ver et langsigtet perspektiv og bør desuden tage højde for eventuelle konsekvenser

for resten af arbejdsmarkedet

– de ”traditionelle” virksomheder

og lønmodtagere.

Jeg har derfor bedt Beskæftigelsesministeriet igangsætte et arbejde med henblik på

at pege på nogle mulige løsninger. Et sådant arbejde kræver også, at der ses på

sammenhængene til EU-regulering, ligesom arbejdsmarkedets parter skal inddrages

tæt.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringens primære fokus på området

er at sikre ordentlige vilkår for alle, der arbejder på det danske arbejdsmarked og

fair konkurrence for virksomheder uanset forretningsmodel. Til det formål modta-

ger jeg meget gerne gode idéer og forslag fra Folketingets partier og fra interessen-

terne på området.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister