Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2392460_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mads Andersen (KF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3137
12. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
360 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads
Andersen (KF).
Spørgsmål nr. 360:
”De
digitale kontaktformer øger kontakthyppigheden fastslår ny rapport fra Ram-
bøll, der har analyseret IT-brugen generelt i praksis under Coronaen. Det kan være
udgiftsdrivende i den offentlige sektor at være mere i kontakt med borgerne og
udgøre en bekymring i eksempelvis i sundhedssektoren. Men i beskæftigelsesind-
satsen påpeger den videnskabelige forskning, at hyppig kontakt med ledige frem-
mer afgangen fra ledighed. Når de digitale kontaktformer øger kontakthyppigheden
i forhold til de fysiske mødeformer med ledige, taler det så ifølge ministeren ikke
for en positiv beskæftigelseseffekt ved de digitale kontaktformer, som overgår ef-
fekten fra de fysiske samtaler?
Der henvises til Rambølls rapport fra november 2020 »IT i praksis«.”
Svar:
Der er evidens for, at tidlige, fysiske samtaler har en positiv beskæftigelseseffekt,
jf. besvarelse af BEU spørgsmål 354 alm. del.
Der findes ikke samme viden om be-
skæftigelsesvirkningerne af samtaler, såfremt de afholdes digitalt og derfor kan der
ifølge Beskæftigelsesministeriets regneprincipper ikke indregnes samme positive
beskæftigelseseffekt heraf.
Jeg bestemt er enig i, at digitale samtaler har et potentiale, men jeg mener også, at
der er behov for at afklare beskæftigelseseffekterne af digitale samtaler,
jf. besva-
relse af BEU spørgsmål 359 alm. del.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister