Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2283907_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
18. november 2020
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 36 (Alm. del) af
22. oktober 2020 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for adfærdseffekterne af loft over fradrag i selskabsskatten
for lønninger på over 7 mio. kr. pr medarbejder? I besvarelsen bedes ministeren
redegøre for følgende, og hvorvidt det indgår i provenuskønnet:
Effekten på investeringer
Tilskyndelsen til overskudflytning i form af transfer pricing og tynd kapitalise-
ring
Tilskyndelsen til konvertering af løn til anden indkomst, bl.a. vederlag for kon-
sulentydelser og ved hovedaktionærers opsparing i egen virksomhed og/eller
udlodning af aktieindkomst
Effekten fra mulig udflytning af højt kvalificerede medarbejdere fra Danmark
og deres tilhørende aktiviteter
Svar
Med
Aftale om en ny ret til tidlig pension
fra oktober indføres en ny ret til tidlig pen-
sion, som skal give dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet mulighed for
en værdig tilbagetrækning. Som en del af finansieringen i aftalen indføres fra 2023
et loft over fradrag i selskabsskatten for bruttolønninger på 7 mio. kr. pr. medar-
bejder. Det vil bidrage til at modvirke en skæv lønudvikling for direktører mv.
særligt i store selskaber.
Loftet over fradrag for lønomkostninger i selskabsskatten ved årslønninger på 7
mio. kr. pr. medarbejder skønnes at medføre et merprovenu på ca. 700 mio. kr. i
umiddelbar virkning og 600 mio. kr. efter tilbageløb. Efter tilbageløb og adfærd
skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at føre til et merprovenu på i størrel-
sesordenen 150 mio. kr.,
jf. besvarelsen af BEU spørgsmål nr. 35 (alm. del) af 22. oktober
2020.
Der er betydelig usikkerhed om adfærdseffekterne af et loft over fradrag for høje
lønninger i selskabsskatten.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om adfærdseffekterne af loft over fradrag i selskabsskatten for lønninger på over 7 mio. kr. pr medarbejder, til finansministeren
Side 2 af 2
Loftet over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger til enkelte medarbejdere
forudsættes beregningsteknisk at virke på investeringerne omtrent som en forhø-
jelse af den effektive selskabsskattesats. Det betyder, at tiltaget vil reducere pro-
duktiviteten og reallønnen.
Loftet over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger til enkelte medarbejdere
vurderes ikke at påvirke tilskyndelsen til overskudflytning i form af transfer pri-
cing og tynd kapitalisering.
Det må desuden forventes, at initiativet vil give anledning til ændrede aflønnings-
former, hvor høje lønninger så vidt muligt udbetales på en måde, så selskaberne
undgår at blive berørt af loftet. Det kan fx ske ved, at ekstraordinært høje lønnin-
ger bredes ud over flere år, udbetales fra flere forskellige selskaber eller ved at løn
konverteres til anden indkomst, bl.a. vederlag for konsulentydelser. For så vidt an-
går hovedaktionærer kan det også forventes at øge opsparing i egen virksomhed
og/eller udlodning af udbytte.
Endvidere må der forventes en negativ effekt fra udflytning af højt kvalificerede
medarbejdere fra Danmark og deres tilhørende aktiviteter som følge af forringede
konkurrencevilkår. Omfanget begrænses dog af, at loftet skønnes kun at omfatte
ca. 600 personer.
Det er vanskeligt at kvantificere virkningerne på skatteplanlægning og udflytning,
da der ikke, så vidt det vides, findes veldokumenterede erfaringer med lignende
skatteforslag.
Adfærdseffekterne er således forbundet med betydelig usikkerhed og der er derfor
indregnet et groft skøn for størrelsesordenen af disse effekter i provenuvurderin-
gen. Forudsætninger vedr. adfærdsvirkninger mv. svarer til forudsætningerne i Fi-
nansministeriets besvarelser af FIU spørgsmål nr. 223 (alm. del) af 30. november
2018 og FIU spørgsmål nr. 559 (alm. del) af 10. april 2019.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister