Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2392446_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mads Andersen (KF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3137
12. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
358 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads
Andersen (KF).
Spørgsmål nr. 358:
”Hvordan
hænger beregningen af den negative beskæftigelseseffekt ved digitale
samtaler sammen med de positive gevinster ved digitaliseringen som STAR’s
erfaringsopsamling viser? Her tænkes specielt på den øget effektivitet, der kunne
måles til ca. 30 pct. mindre tidsforbrug på de digitale samtaler - med samme
indhold - i jobcenterregi og ca. 22 pct. mindre tidsforbrug i A-kassernes digitale
samtaler.
Der henvises til BEU alm del - bilag 83, folketingsåret 2020-21 og Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings opsamling »Erfaringsopsamling -digitale
samtaler under suspensions- og genåbningsperioden« fra den 4. januar 2021.”
Svar:
Beskæftigelseseffekter og effektivisering i jobcentrene er to forskellige ting. Der er
evidens for, at tidlige, fysiske samtaler har positive beskæftigelsesvirkninger,
jf. be-
svarelse af BEU spørgsmål 354 alm. del.
Beskæftigelseseffekterne opstår som
følge af ændret adfærd blandt de ledige, der fx kan søge mere intensivt efter et ar-
bejde og dermed overgå til beskæftigelse, hvilket vil øge arbejdsudbuddet.
Såfremt effektiviteten i jobcentret øges i forbindelse med, at samtaleindsatsen digi-
taliseres og der dermed er et lavere tidsforbrug, er der tale om en effektiviserings-
gevinst. Denne effektiviseringsgevinst vil frigive ressourcer til andre opgaver i job-
centret, men det har ikke nogen sammenhæng med de skøn over adfærdsvirknin-
ger, der indregnes for samtaler.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister