Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2392887_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3090
12. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
347 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 347:
”Hvis
forslaget vedtages i sin nuværende form, hvordan vil der i spørgsmål om li-
geløn så skulle henholdsvis klages, føres kontrol og afgøres eventuelle tvister? Der
henvises til forslaget om løngennemsigtighedsdirektivet (KOM (2021) 93).”
Svar:
Det er på nuværende tidspunkt alene muligt for mig at give et overordnet svar om
klageadgang, kontrol og afgørelse af tvister efter direktivforslaget.
Det skyldes, at der fortsat er uklarhed over rækkevidden og forståelsen af mange af
bestemmelserne i forslaget. Som det fremgår af grund- og nærhedsnotatet, vil disse
uklarheder så vidt muligt blive søgt afklaret i den tekniske arbejdsgruppe under rå-
det og ved drøftelser med Europa-Kommissionen. Der er nu indledt en sådan pro-
ces, men de relevante bestemmelser for dette spørgsmål i forslagets kapitel III og
IV har endnu ikke været drøftet.
Det skyldes også, at der endnu ikke er taget stilling til en mulig dansk implemente-
ring såfremt forslaget skulle ende med at blive vedtaget i sin nuværende form, da
dette traditionelt er genstand for drøftelser med arbejdsmarkedets parter i regi af
Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg, herunder med henblik på at
finde løsninger, der bedst passer ind i den danske arbejdsmarkedsmodel.
Omkring klageadgang vil forslaget i princippet ikke ændre på den eksisterende ret
for arbejdstagere og deres eventuelle repræsentanter til at klage til retslige instanser
og kræve rettigheder og pligter vedrørende ligelønsprincippet håndhævet. Nyt er
imidlertid, at forslaget vil indføre en række nye rettigheder og pligter i forslagets
kapitel II om løngennemsigtighed. Disse skal således også kunne påklages. Der er
endvidere fortsat behov for at søge klarhed om rækkevidden af artikel 13 om for-
eningers samt ligebehandlingsorganers klageadgang og mulighed for at føre sager.
Omkring kontrol og tilsyn tillægger forslaget nye kompetencer og opgaver til en
række organer og myndigheder, hvor afgrænsningen fortsat ikke fremstår klar:
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvis forslaget om løngennemsigtighedsdirektivet vedtages i sin nuværende form, hvordan vil der i spørgsmål om ligeløn så skulle henholdsvis klages, føres kontrol og afgøres eventuelle tvister, til beskæftigelsesministeren
Der er henvisning til et Arbejdstilsyn med generel tilsynsfunktion på arbejds-
markedet, herunder med løn. Dette tilsyn får efter forslaget også tillagt tilsyns-
opgaver fx med art. 8 og 9 om redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige
og mandlige arbejdstagere og om fælles lønvurdering. Endvidere synes art. 15
at forudsætte, at der kan anlægges sager for et sådant tilsyn. Foreløbig har Dan-
mark uden held søgt at afklare konsekvenserne heraf, særligt da vi i dag ikke
har et sådant generelt tilsyn med løn, som umiddelbart forekommer svært for-
eneligt med den danske arbejdsmarkedsmodel og parternes aftalefrihed og auto-
nomi. De danske parter deler umiddelbart bekymringen ved etablering af et så-
dant generelt myndighedsbaseret løntilsyn.
Eksisterende ligebehandlingsorganer får kompetence i spørgsmål under direkti-
vet. Her nævnes opgaver i forhold til tilsyn, rådgivning, koordination og mulig-
hed for at føre sager. Dette er umiddelbart en mere kompleks opgaveportefølje,
end hvad der i dag er henlagt til det eksisterende danske ligebehandlingsorgan:
Institut for Menneskerettigheder. I forhandlingerne vil ligebehandlingsorganets
nye opgaver og funktion søges afklaret. Det fremgår endvidere, at medlemssta-
terne skal sikre fornødne ressourcer, så ligebehandlingsorganerne effektivt kan
udføre deres opgaver, for så vidt angår overholdelse af retten til lige løn til
mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Yderligere er et overvågningsorgan efter forslaget tillagt opgaver, som omfatter:
o
at øge opmærksomheden omkring ligelønsprincippet samt løngen-
nemsigtighed;
o
at indsamle data modtaget fra arbejdsgivere;
o
at samle data om sager vedrørende løndiskrimination.
Efter det hidtil oplyste er der ikke nødvendigvis lagt op til et nyt organ, men at
det kan være en del af eksisterende organer eller strukturer på nationalt plan.
Også dette element kan forekomme svært foreneligt med den danske arbejds-
markedsmodel og parternes aftalefrihed, idet der ikke er tradition for central
indblanding i løndannelsen.
Omkring afgørelse af retstvister vil direktivet i princippet ikke ændre på hidtidige
nationale retssystemer, men direktivet indfører en række detaljerede særregler om
retsmidler og håndhævelse, fx omkring udstedelse af påbud, omvendt bevisbyrde,
forældelsesfrister og edition (adgang til bevismateriale). Rækkevidden heraf er
fortsat ikke klar.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling
2