Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2393080_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bjarne Laustsen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 21/20818 2021-3059
12. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget (BEU) har i brev af 15. april 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 345 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 345:
”Vil ministeren –
i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål Q og R
op-
lyse, om der er en nedre grænse for, hvor lidt man må udbetale i ydelser?”
Svar:
Grundlovens § 75, stk. 2, indebærer, at det påhviler staten at sikre et eksistensmini-
mum for personer, der opholder sig i Danmark mere end rent midlertidigt, og hvis
forsørgelse ikke påhviler andre. Det er dog en betingelse for hjælpen, at borgeren
overholder de forpligtelser, som loven påbyder.
Retten til hjælp fra det offentlige er således betinget af, at den pågældende ikke kan
ernære sig eller sine, og at forsørgelsen af den pågældende ikke påhviler nogen an-
den.
Højesteret har ved dom af 15. februar 2012 (starthjælpsdommen) taget stilling til
reglerne om introduktionsydelse og starthjælp, der blev indført i 2002. Højesteret
fastslog i den forbindelse, at en flygtning, som fik introduktionsydelse (svarende til
SU-satsen) og en række enkeltstående ydelser mv., fik den hjælp fra det offentlige,
som pågældende havde krav på efter grundlovens § 75, stk. 2.
Bestemmelsen angiver ikke omfanget af hjælpen og dermed heller ikke en nedre
grænse for, hvor meget der skal udbetales i hjælp. Forsørgelsesgrundlaget skal ses i
sammenhæng med de supplerende ydelser, fx børne- og ungeydelse, boligstøtte
mv., den enkelte kan modtage, og det forhold at der kan søges om supplerende
hjælp til nødvendige udgifter.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål Q og R – oplyse, om der er en nedre grænse for, hvor lidt man må udbetale i ydelser, til beskæftigelsesministeren
Hvis borgeren ikke overholder sine forpligtigelser til at modtage hjælpen, kan ydel-
sen nedsættes. Efter reglerne om skærpet rådighedssanktion i kontanthjælpssyste-
met er det muligt helt at standse udbetalingen af hjælp til forsørgelse i en periode,
hvis personen udviser manglende vilje til at stå til rådighed.
Regeringen vil med en 37-timers arbejdspligt stille øgede krav til nytilkomne og
andre med et integrationsbehov, der modtager ydelser i kontanthjælpssystemet,
hvor man skal bidrage for den ydelse, man modtager fra det offentlige. Vi har en
klar ambition om at omstille indsatsen, så det bliver helt tydeligt for alle, at man i
Danmark har en pligt til at yde en indsats, hvis man skal have penge fra det offent-
lige.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2