BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om regeringens forslag til 37 timers beskæftigelse for indvandrere og andre udlændinge med integrationsbehov, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd Q-R

18. marts 2021

J.nr. 2021-2623

Center for Arbejdsmarkedspolitik

EAS/LAI

Minister- og Ledelsessekretariatet

MRU

Samrådsspørgsmål Q

Det er nu halvandet år siden, at regeringens idé om 37 timers beskæftigelse for

indvandrere og andre udlændinge med integrationsbehov blev præsenteret. Vil

ministeren oplyse, om regeringen forventer at indkalde til Folketingets partier til

drøftelser af regeringens idé om 37 timers beskæftigelse for udlændinge i 2021?

Og hvis ikke i indeværende år, hvornår påtænker ministeren så at indkalde til

forhandlinger?

Samrådsspørgsmål R

Vil ministeren - i forlængelse af ministerens udtalelser til Berlingske den 8. marts

2021 - redegøre for, hvilke konkrete initiativer, som regeringen påtænker at

igangsætte for at få flere indvandrerkvinder i arbejde i en situation, hvor

indvandrerkvinder udgør 20 pct. af alle på kontanthjælp i mere end 10 år, og hvor

kun 6 ud af 10 indvandrerkvinder er i job eller uddannelse? Der henvises til artiklen

»Hver fjerde kvinde på uafbrudt kontanthjælp i ti år er ikkevestlig indvandrer - nu

er minister klar til at bruge omdiskuterede metoder« i Berlingske den 8. marts

2021.

Mange tak til Hans Andersen og Ulla Tørnæs og

Morten Dahlin for at indkalde til det her samråd.

Det er et rigtig vigtigt spørgsmål, der bliver rejst.

Først og fremmest vil jeg selvfølgelig gerne kvit-

tere for den store interesse for regeringens arbejde

med en 37-timers arbejdspligt. Den opmærk-

somme lytter vil bemærke, at vi i regeringen er be-

gyndt at kalde det for en 37-timers arbejdspligt.

Stærkt inspireret

–

efter min mening

–

af Venstres

gode benævnelse

–

arbejdspligt. Så det har vi ladet

os inspirere af, frem for det vi kaldte det før, nem-

lig 37-timers pligt til at bidrage.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om regeringens forslag til 37 timers beskæftigelse for indvandrere og andre udlændinge med integrationsbehov, til beskæftigelsesministeren

For det vidner om, at vi deler ambitionen om, at vi

skal have flere indvandrere i job. Og at det kræver,

at der bliver gjort noget helt grundlæggende nyt

denne gang.

Jeg vil også gerne kvittere Venstre for mange kon-

struktive indspark

–

ikke mindst med udlændinge-

udspillet

Flere indvandrere og flygtninge skal bi-

drage til fællesskabet.

Meget tyder på, at vi langt hen af vejen er meget

enige i, at vi netop skal stille klare krav om at bi-

drage, hvis man skal modtage en offentlig ydelse i

Danmark.

Men det kræver, at vi får ændret tilgangen til be-

skæftigelsesindsatsen for flygtninge og indvan-

drere. Fra en forsørgelseslogik til en arbejdslogik.

Det gælder både for de nytilkomne men også for

de flygtninge og indvandrere, der ikke er blevet

godt nok integreret i det danske samfund, selvom

de har været her i mange år.

Det leder mig over til samrådsspørgsmål Q, om

hvornår regeringen indkalder til forhandlinger.

Jeg

kan

sagtens forstå jeres utålmodighed.

Det er efterhånden et stykke tid siden, at regerin-

gen første gang varslede, at vi ville indføre et krav

om, at man skal bidrage med 37 timer.

Det var før corona-pandemien, som desværre har

gjort det nødvendigt på kort sigt at justere i rege-

ringens prioriteringer. Men corona-pandemien har

ikke ændret ved regeringens politiske ambitioner

på området.

Regeringen har som bekendt også nedsat en Ydel-

seskommission, som skal komme med forslag til et

nyt kontanthjælpssystem. Det er i sagens natur tæt

forbundet med et kommende initiativ om 37 timers

arbejdspligt. Vi afventer derfor Ydelseskommissi-

onens anbefalinger

–

de er lige på trapperne.

Datoen for at vi kan præsentere vores idé rykker

dermed tættere på. For vi er i fuld gang med at

konkretisere forslaget.

Men, som I også ved, er det samtidig en kompleks

problemstilling, der er omfattende og skal balan-

cere en række hensyn.

Det handler ikke kun om en klassisk indsats-

ydelse-tankegang. Det taler også ind i en kulturel

kløft og en ligestillingsdebat.

Desuden er det helt afgørende, at juraen er på

plads. Der er tale om principielle ændringer på

området, hvor vi ønsker at vende op og ned på til-

gangen efter de gældende regler.

I regeringen har vi en klar ambition om at omstille

indsatsen, så det bliver helt tydeligt for alle, at man

i Danmark har en pligt til at yde en indsats, hvis

man skal have penge fra det offentlige.

Vi skal i langt højere grad turde stille krav til ind-

vandrere på offentlig forsørgelse. Det har vi des-

værre ikke været gode nok til igennem rigtig

mange år.

Nye tal viser eksempelvis, at der er en markant la-

vere registeret jobsøgning blandt SHO-ydelses-

modtagere sammenlignet med de øvrige borgere i

kontanthjælpssystemet. Det er meget bekymrende,

og er ét eksempel på, at der i praksis ikke sættes

tilstrækkelige krav til indvandrere på ydelse. Der

er også analyser der har vist, at indvandrere

–

særligt kvindelige ikke-vestlige indvandrere - får

mindre aktivering end andre ydelsesmodtagere.

Det er hverken til gavn for den enkelte eller for

samfundet. Derfor skal vi se på nogle mere grund-

læggende ændringer, og her spiller det kommende

forslag om 37 timers arbejdspligt en afgørende

rolle.

Logikken i en 37 timers arbejdspligt er, at man

skal arbejde for sin ydelse

–

det skaber integration

i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Også

skal man honoreres i forhold til den indsats, man

yder.

Det betyder også, at man ikke længere pr. automa-

tik skal have sat penge sat ind på kontoen hver må-

ned

–

uanset om man går ud af døren hver morgen,

eller bliver hængende hjemme i sofaen.

***

Regeringen arbejder efter, at vi præsenterer et nær-

mere forslag til en 37 timers arbejdspligt inden

sommerferien.

Det leder mig videre til det andet samrådsspørgs-

mål R om indvandrerkvinder, hvor vi kan se, at

udfordringen er særlig stor.

Som det også fremgår af artiklen i Berlingske, der

henvises til i spørgsmålet, er kvinder fra lande i og

omkring Mellemøsten kraftigt overrepræsenteret,

når man ser på gruppen, der har været på kontant-

hjælp i 10 år i træk.

Kvinder fra de såkaldte MENAP-lande og Tyrkiet

udgør hver femte af alle, der har været på kontant-

hjælp meget længe, mens de kun udgør to procent

af befolkningen generelt.

Det er en kæmpe udfordring. Ikke kun for beskæf-

tigelsen men også for integrationen og ligestillin-

gen. Og så er det i allerhøjeste grad et problem for

den enkelte kvinde og for hendes børn, som vokser

op med en mor, der er isoleret i hjemmet.

Disse børn og unge har ikke en rollemodel, som

giver dem modet til at bryde med undertrykkelse

og negativ social kontrol.

Som jeg ser det, handler den kraftige overrepræ-

sentation ikke om, at disse kvinder mangler kom-

petencer. For det kan man gøre noget ved. Det

handler om, at vi som samfund ikke har været

gode nok til at stille krav til kvinderne

–

og deres

mænd.

Kvinderne skal ud af hjemmet, tjene deres egne

penge og vise deres børn, hvad det vil sige at have

en hverdag i Danmark med arbejde, kolleger og

fællesskab på arbejdspladsen.

Jeg er derfor heller ikke i tvivl om, at regeringens

ambitioner med initiativ om 37 timers arbejdspligt,

i høj grad kommer disse kvinder til gavn. Særligt

hvis vi får sammensat en indsats, der kan ruste

kvinderne til arbejdsmarkedet.

En bærende del af 37 timers initiativet handler der-

for om,

hvordan

vi kan sammensætte pligten til at

bidrage i 37 timer af forskellige relevante indsat-

ser.

Det kan eksempelvis være virksomhedsrettede ind-

satser, hvor man kommer ud på en arbejdsplads og

bliver en del af et arbejdsfælleskab. Eller det kan

være nytteindsats, hvor man oplever, at andre er

afhængige af ens arbejdskraft.

Vi er også opmærksomme på, at manglende

danskkundskaber kan være en stor barriere for at

komme i beskæftigelse. Og det skal tænkes ind i

37 timers initiativet. Ikke kun som klassisk sprog-

undervisning, for vi ved, at interaktionen på ar-

bejdspladsen også er en god måde at lære dansk

på.

I det hele taget bliver det at komme ud på en ar-

bejdsplads

–

i stedet for at være derhjemme - helt

centralt i 37 timers initiativet.

For det er på arbejdspladsen

–

i snakken med kol-

legerne

–

at man lærer om det danske samfund, det

danske arbejdsmarked og ja

–

om danskerne.

Det er også på arbejdspladsen, man får et netværk,

og man får opbygget relevante kompetencer, som

kan hjælpe én videre.

Det er netop det, vi ønsker for kvinderne. At de

kommer ud på en arbejdsplads, bliver en del af det

danske fællesskab og bliver økonomisk uaf-

hængige af deres mænd.

I Danmark startede kvindefrigørelsen netop, da

kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og blev

økonomisk uafhængige af deres mænd.

Vi skal hjælpe dem til at se, at Danmark er et land

med lige muligheder for alle

–

også for kvinder.

Det skal også ses i lyset af, at der er kvinder, som

presses af deres mænd eller familie til ikke at tage

et arbejde.

Vi vil derfor også gå langt for at bekæmpe negativ

social kontrol, som i nogle tilfælde kan forhindre

kvinderne i at tage arbejde.

Senest har vi fået vedtaget et lovforslag om en

styrket indsats mod negativ social kontrol.

Vi har desuden indgået en politisk aftale om ud-

møntningen af en finanslovsramme på 40 millio-

ner kroner til styrket indsats mod negativ social

kontrol. De skal blandt andet bruges på at opkvali-

ficere jobcentermedarbejdere, så de i højere grad

kan være med til at afhjælpe det her problem.

En undersøgelse fra Københavns Kommune har

netop vist, at syv ud af ti medarbejdere på jobcen-

trene har oplevet, at en ægtefælle eller en slægt-

ning presser på for at komme med til samtaler eller

på anden måde har forsøgt, at blande sig i kvinder-

nes forløb på jobcentret.

Den type negativ social kontrol skal der gøres helt

grundlæggende op med. Jeg er derfor heller ikke

afvisende over for at se på, om der kan strammes

op på reguleringen på området så ægtefæller ikke

kan deltage som bisidder til samtaler.

Afslutning

Lad mig kort samle op til sidst.

Regeringen arbejder på et initiativ om 37 timers

arbejdspligt, hvor vi vil stille klare krav om, at

hvis man skal modtage en offentlig ydelse i Dan-

mark, så skal man bidrage. Og man skal honoreres

i forhold til den indsats, man yder.

Det er en præmis, som alle skal acceptere. En præ-

mis, der ikke kan gradbøjes efter kultur, tradition

eller religion.

Vi skylder alle

–

ikke mindst de mange indvan-

drerkvinder, der aldrig er kommet ud af hjemmet,

at vi denne gang finder en løsning, der kommer til

at gøre en forskel.

Regeringen er snart klar med en model. Og jeg hå-

ber naturligvis, at Venstre vil støtte forslaget og

aktivt bidrage i forhandlingerne.

Tak for ordet.