Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2391068_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3444
11. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
343 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 343:
”Fastholder
ministeren, at det vil være i strid med EU’s ligebehandlingsprincip at
indføre en barselsmodel i Danmark, hvor forældrenes ret til barsel ligestilles i lig-
hed med den model, der er fremlagt af den finske regering?
Svar:
I forhold til Beskæftigelsesministeriets juridiske vurdering af ligebehandlingsprin-
cippet bemærkes indledningsvist, at vurderingen tager afsæt i, at retten til
barsels-
orlov
udgør en særlig EU-retlig arbejdsmiljøbeskyttelse af lønmodtagere, som er
gravide, som lige har født, eller som ammer, som eksplicit ikke indebærer forskels-
behandling pga. køn.
Reglerne om
forældreorlov
har derimod til formål at sikre lige muligheder for for-
ældre i deres egenskab af at være forældre, hvorfor ligebehandlingsprincippet skal
respekteres, når der tildeles forældreorlovsrettigheder til forældrene. Det er også
derfor orlovsdirektivet giver den samme ret til 2 måneders forældreorlov med en
ydelse til hver forælder.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en kvinde vil kunne gøre gældende,
at hendes ret til at blive ligebehandlet er blevet krænket, hvis orlovsreglerne er ind-
rettet således, at hun alene ved at udnytte sin særlige EU-retlige beskyttelsesperi-
ode (de 14 ugers barselsorlov) de facto vil få ringere forældreorlovsrettigheder end
en mand. Det bemærkes i den forbindelse, at al negativ forskelsbehandling pga.
barsel og graviditet efter EU-retten udgør direkte forskelsbehandling på grund af
køn.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling