Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-3055
7. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
339 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 339:
”
Hvilke besparelser på de offentlige finanser har indførelsen af fastholdelsesfleks-
job ført til? Vil ministeren sandsynliggøre eller beregne, hvad besparelsen har væ-
ret, og i hvilket omfang besparelsen lever op til det forventede provenu?
”
Svar:
Det er ikke muligt at foretage en egentlig opgørelse af de økonomiske konsekven-
ser af reformen af førtidspension og fleksjob. Det skyldes blandt andet, at der i
årene efter reformen trådte i kraft er gennemført en række andre større initiativer
og reformer på tilstødende områder som fx sygedagpenge- og kontanthjælpsområ-
det, som også påvirker førtidspension og fleksjobområdet, herunder etableringen af
fastholdelsesfleksjob.
Det blev i forbindelse med en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob
fra marts 2018 også vurderet, at det ikke er muligt at lave en præcis og isoleret op-
gørelse af reformens aktivitetsmæssige og økonomiske effekter. I stedet for en
egentlig økonomisk effektanalyse valgte man derfor at analysere reformens cen-
trale forudsætninger for at realisere de oprindelige intentioner med reformen.
Det fremgik af evalueringen, at der ikke kunne følges op på udviklingen i antallet
af fastholdelsesfleksjob, hvilket skyldes at fastholdelsesfleksjob ikke registreres
særskilt, og at virksomhedernes eventuelle skånehensyn i ansættelsen ikke registre-
res. Som en indikator for fastholdelsesfleksjob sås på fleksjobansættelser, hvor den
enkelte person havde fået løn i samme virksomhed i en kortere eller længere peri-
ode to måneder forinden starten i fleksjobbet. Evalueringen viste blandt andet, at
det realiserede tilkendelsesniveau til fastholdelsesfleksjob i 2016 var lidt højere end
det forudsatte niveau i reformen.
Som det fremgår af tabel 1, så er antallet af fastholdelsesfleksjob (som defineret
ovenfor) steget over årene siden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i
kraft i 2013, hvilket skal ses i lyset af en generel vækst i tilgangen til hele fleksjob-
ordningen i samme periode. Det ses ligeledes, at fastholdelsesfleksjobs andel af
den samlede tilgang til fleksjobordningen er steget over årene siden reformen af