BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om Fagbevægelsens Hovedorganisations forslag om en styrkelse af dagpengeforsikringen, således at medlemmer, der har været beskæftiget sammenlagt 2 ud af de seneste 3 år, kan opnå et tillæg til dagpengene på hhv. op til 2.000 kr. om måneden, hvis man har 2 års a-kassemedlemskab og op til 4.000 kr. om måneden, hvis man har 4 års a-kassemedlemskab, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge (SF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 2920

10. september 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 8. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

336 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 336:

”Fagbevægelsens

Hovedorganisation har foreslået en styrkelse af dagpengeforsik-

ringen, således at medlemmer, der har været beskæftiget sammenlagt 2 ud af de se-

neste 3 år, kan opnå et tillæg til dagpengene på hhv. op til 2.000 kr. om måneden,

hvis man har 2 års a-kassemedlemskab og op til 4.000 kr. om måneden, hvis man

har 4 års a-kassemedlemskab. På den baggrund bedes ministeren besvare følgende

spørgsmål

A. Vil ministeren oplyse udgifterne ved forslaget opdelt på hhv. direkte udgifter ef-

terskat og tilbageløb samt indirekte udgifter forbundet med Finansministeriets skøn

over adfærdseffekterne, samt hvor stor en del af adfærdseffekterne

–

såvel udgifter

som arbejdsudbud - der kan henføres til tilgangseffekter

B. Vil ministeren oplyse, hvilket videnskabeligt grundlag, der underbygger skønnet

over adfærdseffekterne? Konkret bedes ministeren oplyse, om der findes empiriske

studier

–

herunder eventuelt på danske data

–

der undersøger adfærdsændringerne

ved en justering i dagpengesystemet svarende til den, FH lægger op til. Afslut-

ningsvis bedes ministeren oplyse, om de skønnede adfærdseffekter lever op til Fi-

nansministeriets kriterier for indregning af dynamiske effekter.

”

Svar:

A. Adfærdseffekt af højere dagpengesats de første 3 måneder

De økonomiske konsekvenser

af FH’s forslag til et dagpengetillæg

skønnes at være

knap 700 mio. kr., hvoraf tilgangseffekterne udgør 240 mio. kr.,

jf. tabel 1.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om Fagbevægelsens Hovedorganisations forslag om en styrkelse af dagpengeforsikringen, således at medlemmer, der har været beskæftiget sammenlagt 2 ud af de seneste 3 år, kan opnå et tillæg til dagpengene på hhv. op til 2.000 kr. om måneden, hvis man har 2 års a-kassemedlemskab og op til 4.000 kr. om måneden, hvis man har 4 års a-kassemedlemskab, til beskæftigelsesministeren

Tabel 1

Strukturel virkning på de offentlige udgifter, arbejdsudbud samt BNP, ved

et dagpengetillæg i de første tre måneder af dagpengeperioden.

Fuldt indfaset, 2021-pl

Mio. kr.

Umiddelbar virkning

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

Adfærdsvirkning

- Heraf tilgangseffekter

Saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Fuldtidspersoner

Arbejdsudbudsvirkning,

- Heraf tilgangseffekter

Mio. kr.

Bruttonationalprodukt

-880

-1.050

-700

430

330

360

240

690

Anm.: Udgifterne er afrundet til nærmeste 10 mio. kr., og arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 50 perso-

ner, hvilket betyder, at tallene kan afvige ved summering.

Kilde: HAMR, FLEUR, eindkomst, dagpengemodellen og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

Det bemærkes, at der ikke er medregent en virkning på en række relaterede ydelser

og medlemsbidrag, hvor den maksimale dagpengesats danner grundlag for satsen.

De skønnede økonomiske konsekvenser er mindre end tidligere skønnede vurderin-

ger af lignende tiltag som ved FIU 313 (2018). Ved et eftersyn af beregningerne

bag FIU 313 har det vist sig, at der i adfærdsberegningen ikke er taget tilstrækkelig

højde for virkningen af, at satsen falder tilbage på nuværende maksimale dagpen-

gesats efter tre måneder. Derudover er der foretaget et par tilpasninger i dagpenge-

modellen siden de tidligere beregninger, hvilket også reducerer adfærdsvirkningen

ved denne type af ændringer med satsforhøjelse i starten af dagpengeperioden. Æn-

dringerne er justeret i forbindelse med en teknisk opdatering af dagpengemodellen.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af BEU 318.

B. Det faglige grundlag for adfærdsberegningerne

Der findes ikke noget empirisk studie af den specifikke reform, som FH foreslår.

Empiriske studier kan per definition kun undersøge allerede gennemførte reformer.

Det betyder, at adfærdsberegninger nødvendigvis må bygge på generaliseringer af

empiriske studier af allerede gennemførte ændringer i dagpengesystemet.

Adfærdsberegningerne på dagpengeområdet bygger på Dagpengekommissionens

undersøgelse af, hvordan dagpengemodtagerne i perioden 2008-2014 reagerede på

den ydelsesreduktion, der fandt sted ved dagpengeperiodens udløb. Det er blandt

andet den kortere dagpengeperiode, som blev indført med Dagpengereformen i

2010, samt de efterfølgende midlertidige ydelser, som indgår i evalueringen. Resul-

taterne af evalueringen er konsistente med en evaluering udført af DØR i (2014)

som sammenligner to kohorter af dagpengemodtagere, før og efter reformen i

2010.

Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet gennemgår løbende litteraturen på

området, ligesom de også selv foretager effektevalueringer af reformer. Større re-

former af dagpengesystemet er imidlertid forholdsvis sjældne, og det er ikke altid,

at effekten af en reform analytisk kan isoleres fra andre forhold på arbejdsmarke-

det.

Det er Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriets faglige vurdering, at der er

stærk evidens for dynamiske effekter af ændringer af dagpengeydelsen. Ud fra det

eksisterende evidensgrundlag vurderer Beskæftigelsesministeriet og Finansministe-

riet, at Dagpengemodellen repræsenterer det bedste bud på en kvantificering af disse

effekter.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister

DØR (2014): Mikkel Hermansen. ”En foreløbig evaluering af dagpengereformen.” De

økonomiske råd (DØR).