Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2388539_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200164
6. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
331 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Folke-
tingets Beskæftigelsesudvalg.
Spørgsmål nr. 331:
”Vil
ministeren kommentere på henvendelsen fra 3F vedrørende bekendtgørelse
om bygge- og anlægsarbejde nr. 1989, jf. BEU alm. del - bilag 203, herunder mini-
sterens holdning til at ændre § 37?”
Svar:
Henvendelsen fra 3F handler om en meget bedrøvelig sag, der endnu engang viser,
at fokus på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde er helt afgørende. Dødsulykker
og alvorlige ulykker skal forebygges, og det gælder også i forbindelse med tagar-
bejde. Jeg vil gerne understrege, at det er arbejdsgivernes ansvar at gøre det. De
skal sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og det er helt uacceptabelt, hvis det er
forbundet med livsfare at udføre sit arbejde. Der skal samtidig ikke være tvivl om,
at det er regeringens ambition, at det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde på
danske arbejdspladser.
Jeg har noteret mig 3F’s ønske om en regelændring.
Henvendelsen fra 3F drejer sig
om min holdning til ændring af reglerne i § 38 i bekendtgørelsen, der vedrører tag-
arbejde. § 37, der nævnes i spørgsmålet, vedrører sikring mod nedstyrtning ved øv-
rigt arbejde på byggepladser.
Jeg har i forlængelse af ulykken, som 3F henviser til i deres henvendelse, bedt Ar-
bejdsmiljørådet om at se på forebyggelsen af dødsulykker og andre alvorlige ulyk-
ker ved arbejde på tage på byggepladser.
Jeg har for det første bedt Arbejdsmiljørådet om at overveje, hvad der kan iværk-
sættes af initiativer på området, så denne type ulykker bedst muligt forebygges i
fremtiden.
For det andet har jeg bedt Arbejdsmiljørådet overveje, om tagreglerne i bekendtgø-
relse om bygge- og anlægsarbejde er udformet hensigtsmæssigt.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om at kommentere på henvendelsen fra 3F vedrørende bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde nr. 1989, til beskæftigelsesministeren
Jeg tager problemstillingen meget alvorligt og er ikke afvisende overfor at ændre i
bekendtgørelsen, såfremt reglerne er udformet uhensigtsmæssigt.
Først og fremmest vil jeg dog afvente Arbejdsmiljørådets foreløbige vurderinger og
forslag, der leveres inden udgangen af september 2021. Herefter vil jeg orientere
Beskæftigelsesudvalget om mine overvejelser.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2