Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2368665_0001.png
Talepapir
Arrangement:
Besvarelse af samrådsspørgsmål J
(alm. del) BEU
Onsdag den 7. april 2021 kl. 11.30
Hvornår:
DET TALTE ORD GÆLDER
Spørgsmålets ordlyd:
Med henvisning til artiklen »Underbetaling og overarbejde: Michelin-virk-
somhed henter asiatiske kokke til Danmark på falske forudsætninger« i Fag-
bladet 3F den 4. marts 2021 bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
24. marts 2021
Sags nr.
Akt-id
2021 - 4578
1551533
1. Mener ministeren, at de initiativer, som blev iværksat på baggrund af sagen
om de kinesiske kokke primo 2020 er tilstrækkelige i lyset af, at asiatiske
kokke, der arbejder på restauranter under Kiin Aps har en månedsløn 24.000
kroner, inklusiv pension, tillæg og overarbejde, og som minimum arbejder
44-50 timer om ugen?
2. Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at sikre, at de udenlandske
kokke, der ansættes gennem erhvervsordningen Særlige Individuelle Kvalifi-
kationer, har vilkår som er i overensstemmelse med danske løn- og arbejds-
vilkår og ordningens intentioner, samt at Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration (SIRI) fører den fornødne kontrol hermed?
[Indledning]
Tak for spørgsmålene.
Spørgsmålene henviser til en artikel om nogle konkrete
tilfælde, hvor kokke arbejder i Danmark på baggrund af
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om underbetaling af asiatiske kokke som hentes til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
2
en opholdstilladelse efter ordningen for særlige individu-
elle kvalifikationer. Derfor skal jeg først og fremmest ind-
lede med at sige, at jeg som minister ikke vil gå ind i de
konkrete sager.
Men det generelle emne i artiklen er et fint udgangspunkt
for at tale om udenlandske kokke og ordningen om op-
holdstilladelse på grund af særlige individuelle kvalifika-
tioner.
Jeg vil her gerne understrege et budskab, som jeg er kom-
met med mange gange før. For det er vigtigt. Fusk og snyd
med udenlandsk arbejdskraft er med til at underminere det
danske arbejdsmarked. Og det udfordrer den balance, der
skal være i forhold til, at virksomhederne skal kunne re-
kruttere den nødvendige udenlandske arbejdskraft, uden
at det går ud over vilkårene på arbejdsmarkedet i Dan-
mark.
Derfor ligger det mig meget på sinde, at rekruttering af
udenlandsk arbejdskraft skal foregå på ordentlige vilkår,
og at de fælles spilleregler bliver overholdt.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om underbetaling af asiatiske kokke som hentes til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
3
Det er uacceptabelt, hvis nogen ansætter illegal arbejds-
kraft eller på anden vis ikke overholder reglerne for uden-
landsk arbejdskraft i Danmark. Så enkelt er det.
Derfor har vi også skærpet kontrollen på området bl.a. ved
de lovforslag om styrket kontrol med udenlandsk arbejds-
kraft, der blev vedtaget af Folketinget i december sidste
år. Og derfor skærpede vi sidste år bødeniveauet for virk-
somheder, der ansætter ulovlig arbejdskraft.
[Spørgsmål 1]
For omkring et år siden var nogle af os samlet her i Be-
skæftigelsesudvalget, hvor vi også talte om udenlandske
kokke. Der havde været en del omtale af kokke på beløbs-
ordningen. Om de overholdt vilkårene for deres arbejds-
tilladelser, og om de overhovedet udførte det arbejde, som
de ifølge kontrakten var ansat til. Og ikke mindst om nogle
af dem havde en ægtefælle med, der arbejdede stort set
gratis
i opvasken, så arbejdsgiveren fik ”to for ens pris”.
Det første spørgsmål i dag handler om de tiltag, vi iværk-
satte sidste år bl.a. på baggrund af de sager.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om underbetaling af asiatiske kokke som hentes til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
4
En del af de tiltag, der blev iværksat sidste år, blev ud-
møntet i de lovforslag om styrket kontrol af udenlandsk
arbejdskraft, der blev vedtaget af Folketinget lige inden
årsskiftet.
Med de tiltag har vi bl.a. indført en mulighed for at give
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, hvis der er
en formodning for, at de faktiske ansættelsesforhold ikke
stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, el-
ler at formålet er at skaffe udlændingen en opholdstilla-
delse, som vedkommende ellers ikke ville kunne få.
Tidligere kunne der kun gives afslag på en ansøgning, hvis
det efter en konkret og individuel vurdering fandtes, at der
var bestemte grunde til at antage, at det ansættelsestilbud,
der dannede grundlag for ansøgningen om opholdstilla-
delse, ikke var reelt
altså hvis det konkret kunne påvises,
at der var tale om proforma.
Vi så dog desværre, at der på visse områder var en risiko
for omgåelse af reglerne, hvor papirerne umiddelbart så
ud til at være i orden, men hvor udlændingen alligevel
ikke har arbejdet i overensstemmelse med ansøgningen.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om underbetaling af asiatiske kokke som hentes til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
5
Derfor har vi givet Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration
også kaldet SIRI
bedre mulighed
for at afvise en ansøgning i de tilfælde, hvor der er en for-
modning for, at tingene ikke er i orden.
For at undgå at f.eks. en medfølgende ægtefælle arbejder
samme sted som en udenlandsk arbejdstager til ingen eller
en meget lav løn, indførte vi også et krav om, at medføl-
gende familiemedlemmer skal have en særskilt arbejdstil-
ladelse, hvis de skal arbejde for den samme virksomhed
som den udenlandske arbejdstager
eller for en virksom-
hed med tæt sammenhæng til den virksomhed.
Det tiltag var
som jeg allerede har været inde på
bl.a.
affødt af nogle af de sager, der dukkede op sidste år, hvor
nogle arbejdsgivere ønskede at ansætte f.eks. en kok, der
kunne have en ægtefælle med til ingen eller meget lav løn,
så arbejdsgiveren
fik ”to for ens pris”. Nu skal ægtefæl-
lens løn og ansættelsesvilkår også gennem SIRI’s kontrol.
Desuden indførte vi et krav om, at udenlandske arbejdsta-
gere som altovervejende hovedregel skal have lønnen ud-
betalt til en dansk bankkonto, og at det kun er den reelt
udbetalte løn
og ikke værdien af f.eks. kost og logi
der
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om underbetaling af asiatiske kokke som hentes til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
6
kan tælles med i opgørelsen af, om der er tale om sædvan-
lige løn- og ansættelsesvilkår. Det gør det lettere at kon-
trollere, at den aftalte løn også er den løn, der reelt udbe-
tales.
Derudover fik SIRI hjemmel til at pålægge virksomheder
at føre en digital logbog over de ansatte i virksomheden,
når den tekniske løsning er på plads.
Endelig fik SIRI hjemmel til at udføre selvstændige udgå-
ende kontroller for at efterse, om betingelserne for en op-
holds- og arbejdstilladelse bliver overholdt. Tidligere bi-
stod SIRI alene politiet i indsatsen mod social dumping.
Det fortsætter de med, men nu kan SIRI også selv tage ud
på virksomheder, som der er udstedt opholds- og arbejds-
tilladelser til for at kontrollere, om betingelserne i tilladel-
serne overholdes. Det giver SIRI ekstra muligheder i kon-
trollen med f.eks. udenlandske kokke.
Der er dermed igangsat en række af initiativer, der styrker
kontrollen både ved sagsbehandlingen af ansøgninger og
ved den efterfølgende kontrol.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om underbetaling af asiatiske kokke som hentes til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
7
På samrådet for godt et år siden fortalte jeg også om, at
SIRI var i gang med en intensiveret kontrol netop for kok-
kefaget. Og det blev besluttet, at SIRI i den forbindelse
skulle gennemgå alle gyldige opholdstilladelser meddelt
efter beløbsordningen til kinesiske ansatte i restaurations-
branchen og udtage 100 sager til særlig kontrol, bl.a. med
interviews af ansøgerne.
Den særlige kontrolindsats, herunder de 100 interviewsa-
ger, handler om kokke med opholdstilladelse efter beløbs-
ordningen, mens kokkene den i artikel, der er henvist til i
samrådsspørgsmålet efter det oplyste har opholdstilla-
delse efter ordningen for særlige individuelle kvalifikati-
oner. De to opholdsordninger er forskellige og der stilles
forskellige krav til ansøgerne.
SIRI’s særlige kontrolindsats berører derfor ikke direkte
kokke, der arbejder i Danmark med opholdstilladelse på
ordningen for særlige individuelle kvalifikationer. Men
der er alligevel god grund til at drage erfaringer fra den
særlige kontrolindsats.
SIRI’s mulighed for at gennemføre de nødvendige inter-
views har, som meget andet det seneste år, været påvirket
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om underbetaling af asiatiske kokke som hentes til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
8
af Covid-19-restriktioner, men arbejdet er godt i gang, og
SIRI forventer at kunne afrapportere på kontrolindsatsen i
løbet af foråret.
[Spørgsmål 2]
For at svare på det andet spørgsmål, så ser jeg det mindre
som et spørgsmål om kontrollen med ordningen og mere
som et spørgsmål om, hvorvidt vi i den hidtidige praksis
har ramt rigtigt i forhold til, hvem der kan benytte sig af
ordningen.
Jeg vil lige starte med at sige et par ord om ordningen for
særlige individuelle kvalifikationer og om kravene til
kokke, der søger om opholdstilladelse efter den ordning.
Opholdsordningen for udlændinge med særlige individu-
elle kvalifikationer giver mulighed for opholds- og ar-
bejdstilladelse til personer med kvalifikationer, der er så
tæt knyttet til udlændingen som person, at andre ikke
umiddelbart ville kunne varetage det arbejde, som udlæn-
dingen er tilbudt.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om underbetaling af asiatiske kokke som hentes til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
9
I bestemmelsen er der særligt nævnt professionelle idræts-
udøvere og udøvende og skabende kunstnere. Men ord-
ningen kan også bruges af andre med særlige professioner
og stillinger som f.eks. forfattere og dokumentarister, pan-
dapassere og prisvindende tatovører
og altså også kokke
med særlige individuelle kvalifikationer.
En opholds- og arbejdstilladelse som kok på den ordning
er som udgangspunkt betinget af, at den pågældende kok
har en uddannelse eller betydelig erhvervserfaring på et
højt niveau inden for den køkkentype, personen skal ar-
bejde i.
Derudover skal vedkommende være tilbudt ansættelse på
en restaurant på et så højt niveau, at det kan sandsynliggø-
res, at der er behov for at ansætte en specialiseret kok med
særlige individuelle kvalifikationer.
Og det er en betingelse, at løn- og ansættelsesvilkår er
sædvanlige efter danske forhold.
Ved vurderingen af om den tilbudte løn er sædvanlig, an-
vender SIRI Dansk Arbejdsgiverforenings (DA’s) lønsta-
tistisk på landsplan og den nedre kvartil som rettesnor.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om underbetaling af asiatiske kokke som hentes til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
10
Hvis SIRI er i tvivl om de tilbudte løn- og ansættelsesvil-
kår hører SIRI De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR),
om der er tale om sædvanlige vilkår. Og det har SIRI også
gjort i nogle retningsgivende sager om ansættelser af
kokke efter ordningen for særlige individuelle kvalifikati-
oner.
Når en person har fået opholdstilladelse på ordningen, er
de underlagt SIRI’s almindelige kontrol med, at de opfyl-
der betingelserne i deres opholds- og arbejdstilladelse.
Jeg har ikke grund til at tro, at kontrollen med kokke på
ordningen og deres løn- og ansættelsesvilkår er mangel-
fuld fra SIRI’s side.
Jeg er som udgangspunkt heller ikke uenig i, at der kan
være kokke med så særlige individuelle kvalifikationer, at
de skal kunne benytte en ordning som den her på linje med
andre personer med særlige individuelle kvalifikationer
inden for professioner som f.eks. professionelle idrætsud-
øvere eller udøvende kunstnere.
Men når mange kokke anvender ordningen, og der opstår
spørgsmål om administrationen af ordningen, bliver vi
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om underbetaling af asiatiske kokke som hentes til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
11
nødt til at spørge os selv, om vi har fået lagt snittet rigtigt
i forhold til vurderingen af kokkenes særlige individuelle
kvalifikationer
som jo er grundlaget for ordningen.
Jeg mener, at kokke med den hidtidige praksis har for bred
adgang til at benytte ordningen. Derfor har jeg bedt mine
embedsmænd om at understrege over for SIRI, hvad der
for kokkenes vedkommende kan udgøre
”særlige indivi-
duelle kvalifikationer”.
Det gør vi selvfølgelig i overens-
stemmelse med hensigten med ordningen.
Vi har således netop bedt SIRI om i højere grad at sikre,
at kokkene har de fornødne særlige individuelle kvalifika-
tioner, som ordningen lægger op til, ved eksempelvis at
lægge vægt, om kokkene på ordningen har
dokumenteret
international anerkendelse
af deres kvalifikationer. Det
kan f.eks. være, hvis den pågældende har vundet interna-
tionale kokkekonkurrencer eller tidligere har arbejdet på
internationalt anerkendte restauranter på højeste niveau.
Som jeg indledte med at sige, er det vigtigt for Danmark,
at danske virksomheder har mulighed for at rekruttere den
nødvendige udenlandske arbejdskraft
så længe det fore-
går på ordentlige vilkår.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om underbetaling af asiatiske kokke som hentes til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
12
For mig betyder det som udgangspunkt også, at de danske
restauranter
som ofte sætter Danmark på det gastrono-
miske verdenskort
skal kunne ansætte de kokke med de
helt særlige individuelle kvalifikationer, de har brug for.
Men barren skal sættes det rigtige sted.
[Afslutning]
Det er afgørende, at vi ikke importerer udenlandsk ar-
bejdskraft, der underminerer det danske arbejdsmarked.
Derfor har vi nu bedt SIRI om at skærpe praksis i admini-
strationen af ordningen for særlige individuelle kvalifika-
tioner.
Derfor drager vi læring af den særlige kontrolindsats med
udenlandske kokke, som SIRI er lige ved at afslutte.
Og derfor er det så afgørende, at vi fortsætter med kon-
trollen af alle vores ordninger for udenlandsk arbejdskraft
både ved sagsbehandlingen af tilladelser, og ved den ef-
terfølgende kontrol. Og at vi gør brug af de nye redskaber,
vi har indført.
Tak for ordet.