Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. juni 2021
Svar på Beskæftigelsesudvalgs spørgsmål nr. 327 (Alm. del) af
25. marts 2021 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at ændre formuekravet i
kontanthjælpssystemet? Der bedes regnet på følgende modeller:
a. Formuekravet hæves til 100.000 kr.
b. Formuekravet hæves til 500.000 kr.,
c. Formuekravet hæves til 1 mio. kr.
d. Formuekravet afskaffes helt.
For hver model bedes det opgjort, hvor mange personer, der ved ændringen ville
kunne modtage kontanthjælp, som ikke kan modtage det ved den nugældende
formuegrænse. For samtlige modeller bedes det opgjort i umiddelbar virkning,
efter tilbageløb, efter tilbageløb og skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. Dette
bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her
anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser.
Ministeren bedes eksplicitere hvilke adfærdseffekter, der indregnes, og hvis flere
adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere adfærdsvirkningerne, så de
enkelte adfærdseffekters bidrag til provenuvirkningen er ekspliciteret. Ministerens
bedes også oplyse, hvad arbejdsudbudsvirkningen er ved forslaget. For samtlige
adfærdseffekter bedes ministeren oplyse, hvilken empiri antagelserne om adfærd
bygger på.
Ministeren bedes endvidere for samtlige modeller oplyse fordelingsvirkningen ved
ændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i absolutte tal samt i
pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt
bedes
mini-
steren oplyse ændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.
Svar
Der spørges til, hvor mange personer, der ved en forhøjelse af formuekravet på
hhv. 100.000 kr., 500.000 kr., 1 mio. kr. samt en afskaffelse af formuekravet, vil
kunne modtage kontanthjælp, som ikke med det nugældende formuekrav kan
modtage kontanthjælp. I besvarelsen ses der bort fra, at ikke alle, der har mulighed
for at modtage kontanthjælp, ønsker at træde ind i kontanthjælpssystemet bl.a.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om provenuvirkningen ved at ændre formuekravet i kontanthjælpssystemet, til finansministeren
2409622_0002.png
Side 2 af 6
som følge af rådighedsforpligtelsen. Desuden ses der bort fra betingelsen om, at
modtageren har været ude for en social begivenhed, der medfører, at vedkom-
mende ikke kan forsørge sig selv eller sin familie. Det bidrager samlet til, at virk-
ningen i svaret overvurderes.
Borgere, der ikke modtager kontanthjælp som følge af formuekravet
Med den nugældende formuegrænse kan man ikke få kontanthjælp eller uddannel-
seshjælp, hvis man selv eller ens ægtefælle har formue over 10.000 kr. pr. person.
Der kan heller ikke udbetales kontanthjælp eller uddannelseshjælp, hvis man har
adgang til andre offentlige forsørgelsesydelser, eller hvis borgeren har adgang til
andre private forsørgelsesmuligheder, herunder egen eller en evt. ægtefælles ind-
komst. Årsagen hertil er, at kontanthjælp skal fungere som det nederste økonomi-
ske sikkerhedsnet.
Opgørelsen over antal borgere, der har mulighed for at modtage kontanthjælp
som følge af de ændrede formuekrav, tager således udgangspunkt i antal selvfor-
sørgende personer med ingen eller lav tilknytning til arbejdsmarkedet, der lever op
til det ændrede formuekrav, og som ikke har en ægtefælle med erhvervsindkomst
på minimum det, der svarer til den voksne forsørgersats i kontanthjælpssystemet.
Opgørelsen af, hvad der tæller med som formue, er i praksis delvist baseret på en
skønsmæssig vurdering. Kommunen kan fx se bort fra formue, som er nødvendig
for at bevare en nødvendig boligstandard eller bør bevares af hensyn til arbejde el-
lers uddannelse. Det er derfor ikke muligt entydigt at opgøre andelen af personer
uden for kontanthjælpssystemet, der vil leve op til formuekravet, på baggrund af
registeropgørelser.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der i 2017
1
var ca. 60.000 selvforsør-
gende personer med ingen eller lav tilknytning til arbejdsmarkedet
2
, der havde en
formuegrænse over 10.000 kr. og som ikke havde en ægtefælle med en erhvervs-
indkomst på minimum det, der svarer til den voksne forsørgersats i kontant-
hjælpssystemet. Heraf havde ca. 23.000 personer en nettoformue på under
100.000 kr., 40.000 personer en nettoformue på under 500.000 kr. og 47.000 per-
soner en nettoformue på under 1. mio. kr.,
jf. tabel 1.
3
Antallet af selvforsørgende er opgjort med nedslag i en tilfældig måned (novem-
ber). Selv om de selvforsørgende i november ikke nødvendigvis er selvforsør-
gende et helt år, antages det, at antallet af selvforsørgende er uafhængig af ned-
slagsmåned.
Opgørelsen tager udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejdsmarkedsstatus mv. i 2017, som er
seneste år med detaljerede konsoliderede oplysninger om udbetaling af ydelser i kontanthjælpssystemet på in-
dividniveau.
2
Der anvendes Danmarks Statistiks definition af ”andre personer uden for arbejdsstyrken” i november må-
ned samt personer med en beskæftigelsesgrad og en ydelsesgrad i november på under 10 pct. Herunder med-
tages en gruppe personer, der er registreret som selvstændige i november måned, men med en begrænset ind-
komst.
3
Der anvendes Danmarks Statistiks nettoformue begreb, der bl.a. dækker over likvide formuer samt reale for-
muer, herunder huse og biler. Pensionsformuer indgår ikke i nettoformuebegrebet.
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om provenuvirkningen ved at ændre formuekravet i kontanthjælpssystemet, til finansministeren
2409622_0003.png
Side 3 af 6
Tabel 1
Antal selvforsørgende, der opfylder de forskellige formuekrav, og som ikke har en ægtefælle med
tilknytning til arbejdsmarkedet
Antal
Formuegrænse på 100.000 kr.
Formuegrænse på 500.000 kr.
Formuegrænse på 1.000.000 kr.
Afskaffelse af formuegrænsen
23.000
40.000
47.000
60.000
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 1.000 personer.
Kilde: Egne beregniner på lovmodellens datagrundlag.
Økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser
Det er lagt til grund for beregningen af provenu- og fordelingsvirkningerne, at
gruppen af potentielle kontanthjælpsmodtagere forventes at modtage en voksen-
sats i kontanthjælpssystemet afhængig af forsørgerstatus. Hvis der blandt gruppen
af ikke-forsørgere er personer med status som hjemmeboende, forventes disse at
modtage satsen for hjemmeboende. Blandt gruppen af selvforsørgende er der om-
kring 10 pct. af personerne, som ikke indgår i fordelingsberegningerne, da de bor i
en familie, som ikke er skattelignet.
På baggrund af ovenstående skønnes det med betydelig usikkerhed, at en forhø-
jelse af formuekravet i kontanthjælpssystemet til 100.000 kr. vil kunne medføre
umiddelbare merudgifter i størrelsesordenen af ca. 4,0 mia. kr.,
jf. tabel 2.
De umid-
delbare merudgifter skønnes ved fuld afskaffelse af formuekravet at udgøre 10,0
mia. kr. Efter skat og tilbageløb udgør merudgifterne ca. 2,4 mia. kr. ved et for-
muekrav på 100.000 kr. og 6,1 mia. kr. ved fuld afskaffelse af formuekravet. Mer-
udgifterne dækker over øgede udgifter til ydelse samt øgede aktiveringsudgifter
som følge af, at flere træder ind i kontanthjælpssystemet.
Det må forventes, at en forhøjelse af formuegrænsen vil medføre en øget adgang
til kontanthjælpssystemet og dermed vil indebære en negativ adfærdsvirkning i
form af lavere beskæftigelse. Grundet usikkerheden er virkningen på beskæftigel-
sen forbundet med at give en større gruppe personer adgang til kontanthjælpssy-
stemet dog ikke indregnet i skønnet over de økonomiske konsekvenser. Virknin-
gen vil dog trække i retningen af højere merudgifter.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om provenuvirkningen ved at ændre formuekravet i kontanthjælpssystemet, til finansministeren
2409622_0004.png
Side 4 af 6
Tabel 2
Provenuvirkning ved at hæve formuekravet i kontanthjælpssysemet
Mia. kr. (2021-niveau)
Formuekravet hæves til 100.000 kr.
Udgifter til ydelser
Aktiveringsudgifter
Umiddelbar virkning i alt (før skat)
Virkning efter skat
Virkning efter skat og tilbageløb
3,6
0,3
4,0
3,1
2,4
3,6
0,3
4,0
3,1
2,4
3,6
0,3
4,0
3,1
2,4
3,6
0,3
4,0
3,1
2,4
3,6
0,3
4,0
3,1
2,4
3,6
0,3
4,0
3,1
2,4
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Formuekravet hæves til 500.000 kr.
Udgifter til ydelser
Aktiveringsudgifter
Umiddelbar virkning i alt (før skat)
Virkning efter skat
Virkning efter skat og tilbageløb
6,1
0,6
6,7
5,3
4,1
6,1
0,6
6,7
5,3
4,1
6,1
0,6
6,7
5,3
4,1
6,1
0,6
6,7
5,3
4,1
6,1
0,6
6,7
5,3
4,1
6,1
0,6
6,7
5,3
4,1
Formuekravet hæves til 1.000.000 kr.
Udgifter til ydelser
Aktiveringsudgifter
Umiddelbar virkning i alt (før skat)
Virkning efter skat
Virkning efter skat og tilbageløb
7,3
0,7
7,9
6,2
4,8
7,3
0,7
7,9
6,2
4,8
7,3
0,7
7,9
6,2
4,8
7,3
0,7
7,9
6,2
4,8
7,3
0,7
7,9
6,2
4,8
7,3
0,7
7,9
6,2
4,8
Formuekravet afskaffes helt
Udgifter til ydelser
Aktiveringsudgifter
Umiddelbar virkning i alt (før skat)
Virkning efter skat
Virkning efter skat og tilbageløb
9,1
0,9
10,0
7,8
6,1
9,1
0,9
10,0
7,8
6,1
9,1
0,9
10,0
7,8
6,1
9,1
0,9
10,0
7,8
6,1
9,1
0,9
10,0
7,8
6,1
9,1
0,9
10,0
7,8
6,1
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Der er inkluderet udgifter til ydelse og udgifter til aktivering som
følge af, at flere træder ind i kontanthjælpssystmet. I provenuberegningerne er det lagt til grund, at gruppen
af potentielle kontanthjælpsmodtagere modtager voksensats i kontanthjælpssystemet afhængig af
forsørgerstatus. Ikke-forsørgere med status som hjemmeboende modtager satsen for hjemmeboende. Der er
antaget helårsvirkning i 2021.
Kilde: Egne beregniner på lovmodellens datagrundlag.
En forhøjelse af formuekravet til 100.000 kr. skønnes samlet set at øge den gen-
nemsnitlige disponible indkomst med ca. 650 kr. i 2021-niveau, svarende til 0,2
pct.,
jf. tabel 3.
Virkningen er størst blandt personer i 1. decil og skønnes at redu-
cere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,07 pct.-point,
jf.
tabel 4.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om provenuvirkningen ved at ændre formuekravet i kontanthjælpssystemet, til finansministeren
2409622_0005.png
Side 5 af 6
En afskaffelse af formuekravet skønnes at øge den gennemsnitlige disponible ind-
komst med ca. 1.550 kr., svarende til 0,5 pct., hvor virkningen ligeledes er størst
blandt personer i 1. decil. Afskaffelsen skønnes at reducere indkomstforskellene
målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,19 pct.-point.
Tabel 3
Virkning af en lempelse lempelse af formuekravet i kontanthjælpssystemet på disponibel indkomst
(2021-niveau) opdelt på indkomstdeciler
Indkomstdecil
1.
Formuekravet hæves til 100.000 kr.
Gevinst i kr.
I pct. af disponibel indkomst
1.920
2,1
580
0,4
390
0,2
410
0,2
430
0,2
480
0,2
500
0,2
560
0,2
620
0,2
590
0,1
650
0,2
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele
bef.
Formuekravet hæves til 500.000 kr.
Gevinst i kr.
I pct. af disponibel indkomst
3.480
3,7
1.000
0,6
630
0,3
660
0,3
670
0,3
680
0,3
740
0,2
800
0,2
890
0,2
980
0,1
1.050
0,4
Formuekravet hæves til 1.000.000 kr.
Gevinst i kr.
I pct. af disponibel indkomst
4.290
4,6
1.220
0,8
760
0,4
750
0,4
770
0,3
780
0,3
830
0,3
880
0,3
970
0,2
1.110
0,2
1.240
0,4
Formuekravet afskaffes helt
Gevinst i kr.
I pct. af disponibel indkomst
5.370
5,8
1.530
1,0
950
0,5
930
0,4
940
0,4
960
0,4
990
0,3
1.050
0,3
1.160
0,3
1.620
0,2
1.550
0,5
Anm.: Årlig virkning på familieækvivaleret disponibel indkomst. Personerne er rangeret efter familieækvivaleret
disponibel indkomst. Beregningerne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning og
arbejdsmarkedsstatus mv. i 2017. Der er ikke medregnet ændringer i boligstøtten for gruppen af potentielle
kontanthjælpsmodtagere, da gruppen af boligstøttemodtagere heriblandt er meget lille. Der er antaget
helårsvirkning i 2021.
Kilde: Egne beregniner på lovmodellens datagrundlag.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om provenuvirkningen ved at ændre formuekravet i kontanthjælpssystemet, til finansministeren
2409622_0006.png
Side 6 af 6
Tabel 4
Virkning af en lempelse af formuekravet i kontanthjælpssystemet på indkomstforskellene målt ved
Gini-koefficienten (2021-niveau)
Ændring i Gini-koefficient (pct. point)
-0,07
-0,12
-0,16
-0,19
Formuekrav på 100.000 kr.
Formuekrav på 500.000 kr.
Formuekrav på 1.000.000 kr.
Formuekravet afskaffes helt
Anm.: Årlig virkning på familieækvivaleret disponibel indkomst. Personerne er rangeret efter familieækvivaleret
disponibel indkomst. Beregningerne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning og
arbejdsmarkedsstatus mv. i 2017. Der er ikke medregnet ændringer i boligstøtten for gruppen af potentielle
kontanthjælpsmodtagere, da gruppen af boligstøttemodtagere heriblandt er meget lille. Der er antaget
helårsvirkning i 2021.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister