Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
29. juni 2021
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 326 (Alm. del) af
25. marts 2021 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at fjerne varigheds-
begrænsningen for sygedagpenge?
Dette bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter tilbageløb og
skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-
2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-pri-
ser. Ministeren bedes eksplicitere, hvilke adfærdseffekter, der indregnes, og hvis
flere adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere adfærdsvirkningerne,
således, at de enkelte adfærdseffekters bidrag til provenuvirkningen er eksplicite-
ret. Ministerens bedes også oplyse arbejdsudbudsvirkningen ved forslaget. For
samtlige adfærdseffekter bedes ministeren oplyse, hvilken empiri antagelserne om
adfærd bygger på. Ministeren bedes endvidere oplyse fordelingsvirkningen ved
forslaget opgjort som virkningen på disponibel indkomst i absolutte tal samt i pct.
af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt bedes ministeren
oplyse ændringens virkning på Gini-koefficienten.
Svar
Varighedsbegrænsningen på 52 uger for sygedagpenge blev afskaffet i forbindelse
med sygedagpengereformen fra 2014. I stedet indførtes et revurderingstidspunkt
efter 22 uger med sygedagpenge, hvor borgeren får sin sag revurderet og enten
kan fortsætte på sygedagpenge eller overgå til et jobafklaringsforløb med tilhø-
rende ydelse (ressourceforløbsydelse svarende til kontanthjælp). Formålet med re-
vurderingstidspunktet er, at indsatsen og opfølgningen skal ske tidligt i sygdoms-
forløbet, hvilket skal understøtte borgerens progression og efterfølgende tilbage-
venden til arbejdsmarkedet.
I besvarelsen af spørgsmålet er det derfor lagt til grund, at der spørges til en de
facto afskaffelse af jobafklaringsforløbene, hvor borgerne i stedet fortsætter på sy-
gedagpenge. For de virksomheder, der fortsat betaler løn under sygdom, vil det
betyde en større refusion fra staten i og med, at virksomheden nu får refusion sva-
rende til sygedagpenge frem for jobafklaringsforløb (ressourceforløbsydelse). De
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om provenuvirkningen ved at fjerne varighedsbegrænsningen for sygedagpenge, til finansministeren
2423395_0002.png
Side 2 af 3
afledte effekter af dette indgår ikke i besvarelsen. De afledte administrative konse-
kvenser for sagsbehandlingen i kommunerne indgår heller ikke.
De økonomiske konsekvenser ved at afskaffe jobafklaringsforløbene skønnes at
udgøre 100 mio. kr. efter skat og tilbageløb (2021-PL) i 2021. Hertil kommer en
negativ arbejdsudbudsvirkning på i størrelsesordenen 800 fuldtidspersoner, hvilket
medfører, at de samlede udgifter udgør ca. 325 mio. kr. (2021-PL) i 2021,
jf. tabel
1.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser ved afskaffelse af revurderingstidspunktet for sygedagpenge
Mindreprovenu, mio. kr.
(2021-pl)
Umiddelbar virkning
(før skat og tilbageløb)
Virkning efter skat
Virkning efter skat og
tilbageløb
Virkning efter skat,
tilbageløb og adfærd
Arbejdsudbud
(fuldtidspersoner)
2021
350
175
100
2022
350
175
100
2023
325
150
100
2024
325
150
100
2025
325
150
100
Varig
virkning
325
150
100
325
300
300
275
275
275
-800
-750
-700
-700
-700
-700
Anm.: Der er antaget uændret aktivitet for jobafklaringsforløb fra 2024 til 2025. Beløb er afrundet til nærmeste 25
mio. kr. og arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner.
Kilde: FL2021 samt egne beregninger.
De konkrete adfærdsvirkninger bygger bl.a. på en empirisk effektevaluering af sy-
gedagpengereformen fra 2014,
jf. Rosholm,
Skipper og Sørensen ”Effektevaluering af syge-
dagpengereformen”
(2018).
Med reformen blev revurderingstidspunktet fremrykket
fra 52 uger til 22 uger. Samtidig blev varighedsbegrænsningen efter 52 ugers syge-
dagpenge ophævet. Reformen indebærer en potentiel ydelsesreduktion efter 22
uger fra niveauet for sygedagpenge til niveauet for ressourceforløbsydelse (kon-
tanthjælp), som man modtager i jobafklaringsforløb.
Effektevalueringens forfattere finder, at den samlede effekt af reformen er, at sy-
gedagpengemodtagere i gennemsnit kommer i beskæftigelse 1 uge hurtigere. Per-
soner, der ikke afgår til beskæftigelse efter deres sygefravær, er imidlertid længere
tid på sygedagpenge. Personer, som bliver selvforsørgende, er fire uger længere på
sygedagpenge. Personer, der overgår til anden offentlige forsørgelse, er knap otte
uger længere på sygedagpenge end før reformen.
Effektevalueringens resultater er omsat til en enkelt elasticitet for antallet af syge-
dagpengemodtagere, der overgår til beskæftigelse eller andre ydelser, mht. ændrin-
ger i sygedagpengesatsen på 0,25(elasticitet). Konkret medfører en ydelsesændring
på fx 10 pct., at 2,5 pct. af de berørte sygedagpengemodtagere overgår til beskæfti-
gelse. Denne adfærdsændring for sygedagpengemodtagere er væsentlig lavere sam-
menlignet med fx de skønnede adfærdsændringer for dagpengemodtagere, hvilket
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om provenuvirkningen ved at fjerne varighedsbegrænsningen for sygedagpenge, til finansministeren
2423395_0003.png
Side 3 af 3
blandt andet skyldes, at sygedagpengemodtagere har en lavere beskæftigelsestil-
knytning.
Fordelingsmæssige konsekvenser
Forslaget vil medføre fordelingsmæssige konsekvenser for personer i alle 10 ind-
komstdeciler og skønnes samlet set at øge den gennemsnitlige disponible ind-
komst med 230 kr. svarende til 0,09 pct.,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Fordelingsmæssige konsekvenser ved afskaffelse af jobafklaringsforløb, familieækvivalerede
disponible indkomster, 2018
Decil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
Disponibel indkomst
(gns.)
Ændring i disponibel
indkomst (kr.)
480
370
230
250
220
210
180
140
120
70
230
Ændring i disponibel
indkomst (pct.)
0,57
0,25
0,13
0,13
0,10
0,08
0,06
0,04
0,03
0,01
0,09
84.150
146.200
173.370
196.780
222.280
249.190
279.770
317.800
373.560
601.620
264.470
Anm.: Årlig virkning på familieækvivaleret disponibel indkomst. Personerne i befolkningen er rangeret efter
familieækvivaleret disponibel indkomst. Den gennemsnitlige ændring er for alle personer i decilerne.
Beregninger er baseret på befolkningssammensætningen i 2018 og er i 2018-PL-niveau. Det udbetalte
sygedagpengebeløb beregnes som sygedagpengesatsen (på årsniveau) ganget andelen af året personen er i
jobafklaringsforløb.
Kilde: Egne beregninger på basis af lovmodellens datagrundlag (2018).
Virkningen er størst blandt personer i 1. og 2. decil og forslaget skønnes samlet
set at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,04 pct.-
point.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister